25 sommerferieaktiviteter som børn elsker

Vær med til sommerferie-bingo
Seneste indlæg Gode råd og ideer
21. juni 2022

Hvad skal I lave i sommerferien?

Hver årstid har sin helt egen magi, som vi kan opleve med vores børn, hvis vi giver os tid til det. For børn er sommeren ofte en tid, hvor fri fra børnehave eller skole og fritidsaktiviteter giver rolige, lange og lidt dvaske dage, hvor det er dem selv, der bestemmer tempoet.

Tænker du “Hvad skal vi lave i sommerferien?”. Så læs med her og få 25 nemme forslag til at gøre sommerferien hyggelig og skabe sommerminder for hele familien.

25 forslag til enkle sommerferieaktiviteter, der kan åbne jeres sanser og skabe dejlige sommerminder:

  1. Lav en vandballon-kamp
  2. Sælg saftevand fra jeres egen lille, hjemmelavede bod ved vejen
  3. Prøv at fange en sommerfugl … Og slip den fri igen (husk altid at bruge net, så I ikke skader den)
  4. Spis friskplukkede frugter og bær direkte fra træer og buske
  5. Byg et sandslot
  6. Spis udendørs så ofte som muligt, gerne i græsset på et picnictæppe
  7. Tag på vandretur – små ture har også sin ret
  8. Tegn med gadekridt (helst udenfor)
  9. Prøv at beskrive duften af nyslået græs, danske jordbær og andre sommerdufte
  10. Sov i telt eller under åben himmel - Du kan booke en gratis overnatning i shelter her
  11. Prøv at kaste og gribe en bold 50 gange uden at tabe den
  12. Pust sæbebobler

    Pust sæbebobler
  13. Gør lige præcis det, som dit barn har allermest lyst til lige her og nu
  14. Gyng så højt, som I kan
  15. Pluk blomster (helst ikke naboens) og lav fine buketter og blomsterkranse
  16. Mærk det kolde gys, når I løber gennem en havesprinkler
  17. Lig på et tæppe på græsset og se skyerne drive forbi – hvad ligner de?
  18. Flyd på ryggen i en pool eller i havet
  19. Lav jeres egne ispinde, fx af saftevand
  20. Sop på stranden eller i et badebassin
  21. Gå på jagt efter firkløvere
  22. Lav en forhindringsbane udenfor af balancesten, hula hoops eller havehynder
  23. Lav en skattejagt
  24. Saml muslingeskaller og små sten og pynt dem med maling og glitter
  25. Lav skumfiduser over bål eller på grill

Spil sommerbingo

Klik på billedet for at downloade en PDF med jeres helt egen bingoplade til sommerferieaktiviteter og sæt hak i felterne, efterhånden som I føjer de dejlige forslag til jeres sommerferie-mindebank.

Kan I få en række eller måske ligefrem få fuld plade?

Spil sommerbingo med LegeakademietSpil sommerbingo med Legeakademiet

Sommerferieaktiviteter er ren magi for børn og voksne

De længere dage og det varmere vejr giver os nordboere mulighed for at være udendørs lidt længere, og med de ekstra timer følger en fantastisk mulighed for at sanseopleve i naturen.

I parken, på stranden, i haven eller i skoven – der er så meget at opleve derude, og det giver alt sammen en tiltrængt pause fra resten af årets hektiske aktiviteter.

Når du opfordrer dit barn til at klatre op i et træ eller løbe efter en sommerfugl, får de lige det lille skub, de har brug for, for at komme væk fra skærme og stillesiddende aktiviteter og ind i en mere eventyrlig verden, der på en helt anden måde kan mætte sanserne og skabe forundring.

God fornøjelse og hav en dejlig sommer.

Blogindlægget er inspireret af og bragt i samarbejde med Melissa & Doug.

Vil du have inspiration til at indrette haven til den skønneste sommerleg, så læs dette blogindlæg skrevet af havearkitekt og pædagog Lærke Gerner Thomsen.