Hvad skal I lave i sommerferien?
Hver årstid har sin helt egen magi, som vi kan opleve med vores børn, hvis vi giver os tid til det. For børn er sommeren ofte en tid, hvor fri fra børnehave eller skole og fritidsaktiviteter giver rolige, lange og lidt dvaske dage, hvor det er dem selv, der bestemmer tempoet.
Søger du forslag til ting, man kan lave i sommerferien? Så læs med her og få 25 nemme sommerferie ideer til aktiviteter, der gør sommerferien hyggelig og skabe sommerminder for hele familien.
25 forslag til enkle ideer til sommerferie-aktiviteter, der kan åbne jeres sanser og skabe dejlige sommerminder:
- Lav en vandballon-kamp
- Sælg saftevand fra jeres egen lille, hjemmelavede bod ved vejen
- Prøv at fange en sommerfugl … Og slip den fri igen (husk altid at bruge net, så I ikke skader den)
- Spis friskplukkede frugter og bær direkte fra træer og buske
- Byg et sandslot
- Spis udendørs så ofte som muligt, gerne i græsset på et picnictæppe
- Tag på vandretur – små ture har også sin ret
- Tegn med gadekridt (helst udenfor)
- Prøv at beskrive duften af nyslået græs, danske jordbær og andre sommerdufte
- Sov i telt eller under åben himmel - Du kan booke en gratis overnatning i shelter her
- Prøv at kaste og gribe en bold 50 gange uden at tabe den
- Pust sæbebobler

- Lav lige præcis de sommeraktiviteter, som dit barn har allermest lyst til lige her og nu
- Gyng så højt, som I kan
- Pluk blomster (helst ikke naboens) og lav fine buketter og blomsterkranse
- Mærk det kolde gys, når I løber gennem en havesprinkler
- Lig på et tæppe på græsset og se skyerne drive forbi – hvad ligner de?
- Flyd på ryggen i en pool eller i havet
- Lav jeres egne is, fx af saftevand
- Sop på stranden eller i et badebassin
- Gå på jagt efter firkløvere
- Lav en forhindringsbane udenfor af balancesten, hula hoops eller havehynder
- Lav en skattejagt
- Saml muslingeskaller og små sten og pynt dem med maling og glitter eller med stentusser
- Lav skumfiduser over bål eller på grill
Måske har I endnu flere sommerferie ideer?


Ting man kan lave i sommerferien - Spil sommerbingo
Klik på billedet for at downloade en PDF med jeres helt egen bingoplade til sommeraktiviteter og sæt hak i felterne, efterhånden som I føjer de dejlige aktiviteter til sommerferien til jeres sommerferie-mindebank.
Kan I få en række eller måske ligefrem få fuld plade på de 25 ting at lave i sommerferien?
Sommerferieaktiviteter er ren magi for børn og voksne
De længere dage og det varmere vejr giver os nordboere mulighed for at være udendørs lidt længere, og med de ekstra timer følger en fantastisk mulighed for at sanseopleve i naturen.
I parken, på stranden, i haven eller i skoven – der er så meget at opleve derude. Og udendørs aktiviteter i sommerferien giver alt sammen en tiltrængt pause fra resten af årets hektiske aktiviteter.
Når du opfordrer dit barn til at klatre op i et træ eller løbe efter en sommerfugl, får de lige det lille skub, de har brug for, for at komme væk fra skærme og stillesiddende aktiviteter. I stedet kommer de ind i en mere eventyrlig verden, der på en helt anden måde kan mætte sanserne og skabe forundring.
God fornøjelse og hav en dejlig sommer fyldt med hyggelige sommeraktiviteter.


Blogindlægget med sommerferie ideer er inspireret af og bragt i samarbejde med Melissa & Doug.
Vil du have inspiration til at indrette haven til den skønneste sommerleg, så læs dette blogindlæg skrevet af havearkitekt og pædagog Lærke Gerner Thomsen.
En kurv med forskelligt legetøj til udeleg kan også hjælpe dit barn til selv at finde på ting at lave i sommerferien hjemme eller i sommer/feriehuset.
Rigtig god sommerferie!




















