GONGE Insights: Robo-Board og vægtforskydning
Af fysioterapeut Hannah Harboe, GONGE
Vores understøttelsesflade i en stående stilling er det område, som befinder sig som en cirkel rundt om ydersiden af vores fødder. Står vi med samlede fødder eller på én fod er understøttelsesfladen mindre. Spreder vi benene, er understøttelsesfladen større. Jo mindre understøttelsesflade, jo mere udfordres vi på vores balance.
Er man udfordret og usikker på sin balance, kan det være svært at forskyde al sin vægt over på et ben. De to udfordringer, den lille understøttelsesflade og den nedsatte balance, medfører at små børn går før de løber og at gangen i starten er bredsporet og langsom.
Ved gang er mindst en fod i underlaget hele tiden og vægtforskydningen er relativ langsom. Under selve fodafviklingen er begge fødder i underlaget, hvilket giver en god understøttelsesflade. Ved løb har vi kun kontakt til underlaget med et ben og i et kort øjeblik er vi svævende uden kontakt til underlaget. Her er understøttelsesfladen mindre og vægtforskydningen hurtig.
Når børn er udfordret i forhold til at forskyde vægten fra side til side og komme over på et ben, kan det skyldes:
• Fysiske smerter
• Et umodent nervesystem
• Handicaps
• Et overreagerende vestibulært sansesystem
• En nedsat proprioceptiv registrering
• En nedsat eller overreagerende taktil registrering
• Psykisk overbygning med frygt for kontroltab
Lige meget hvad udfordringen skyldes, er træning af vægtforskydning nødvendig, hvis vi vil opnå at bevæge os frit i alle motoriske aktiviteter.
Robo-Board
Robo-Board er konstrueret, så der skal en stor vægtforskydning til for at få boardet til at bevæge sig fremad. I modsætning til et normalt skateboard, der ruller let, når man stiller sig op på det, vil de 8 skråtstillede hjul på Robo-Board bevirke, at det står stabilt, når barnet står stille på boardet.
Case:
Miriam er 5 år. Hun har altid været forsigtig af væsen og har trukket sig fra motorisk leg og tumlelege med høj intensitet. Miriam kommer i klinikken, da forældrene oplever, at hun motorisk ikke er alderssvarende. Hun tør ikke at prøve nye motoriske aktiviteter.
Da Miriam snart skal i skole, vil forældrene gerne have, at hun bliver motorisk stærkere, og at hun desuden lærer at cykle, så hun på sigt selv kan transportere sig hen i skolen. Under den motoriske screening oplever jeg, at der er mange grovmotoriske funktioner, som Miriam godt kan, men ofte svigter modet hende.
Når hun tvivler på egen kunnen, ender det galt. Hendes balance bliver usikker, kroppen reagerer med stress, bevægelserne stivner og Miriam bliver svedig og dirrende. De næste 4 gange, hun besøger klinikken, laver vi øvelser og aktiviteter, som er præget af leg og fri bevægelse uden præstationer. Miriam får stille og roligt opbygget modet til at give sig hen i legen. Jeg er meget bevidst om at rose hende, når hun udfordrer sig selv, og når hun giver sig hen i legen og har det sjovt.
Når Miriam skal lave øvelser, som er krævende for balancen, bliver hun fortsat usikker og bange for at falde og slå sig.
Vi begynder at træne på Robo-Board. I starten holder jeg godt fast omkring hendes hofte, så Miriam ikke får et chok og mister balancen, når brættet bevæger sig. Stille og roligt oplever Miriam, at hun kan skubbe vægten fra side til side og få brættet i bevægelse. Hun finder ud af, hvor meget vægt, der skal lægges over på et ben, for at det bliver muligt at dreje på brættet. Da hun først har fanget ideen med vægtforskydning, kan jeg stille og rolig lette på min støtte og nøjes med at forsikre hende om, at jeg er der og griber hende, hvis hun skulle miste balance. Forældrene og jeg roser hende for modet til at prøve nyt.
Over de næste par konsultationer bliver hun mere og mere modig. Modet smitter af på andre aktiviteter, hvor Miriam bliver mere eksperimenterende med sin motoriske kunnen. Da det bliver forår, er hun klar til at prøve kræfter med cyklen, og der skal ikke mange gange cykeltræning til, før hun selv drøner afsted på egen cykel ved siden af sin far.
