Har dit barn en eller flere læringsstile?

Forestil dig en klods på et gulv og en baby, der kommer kravlende hen til klodsen med interesseret mine. Babyen trækker vejret lidt hektisk, for det skal gå stærkt med at komme hen til den meget spændende tingest i flotte farver. Klask, klask siger de små håndflader i gulvet, hurtigere og hurtigere, indtil det magiske øjeblik oprinder, og klodsen er indenfor rækkevidde. 
Nu kan den opmærksomme forælder observere flere forskellige metoder til free style udforskning a la tumling:

1: Den lækre klods bliver straks samlet op og puttet i munden, hvor den bliver smagt på, suttet på og gumlet på, indtil alle aspekter af oral udforskning er udnyttet. Så går turen videre over stuegulvet på jagt efter den næste, fascinerende ting at putte i munden.

2: Dit barn smækker rumpetten ovenpå klodsen, gonker klodsen med hælen og slår på den med alle sine kræfter.

3: Straks samler dit barn klodsen op med den ene hånd og vender og drejer den mellem hænderne, skiftevis fra hånd til hånd, mens de opmærksomme øjne suger alle detaljer til sig. 

4: Dit barn skubber straks klodsen væk med et håndkantslag og kravler efter den. Det gentager sig mange gange, indtil klodsen forvilder sig ind under en kommode og bliver glemt. 

Måske konstaterer du, at dit barn ofte går til klodser og andet legetøj på måder, der minder om hinanden. Enten med munden, ved at observere, ved at bruge kroppen eller ved at bruge finmotorikken.

Er dit barn lidt ældre, kan det være, at du og pædagogisk personale omkring dit barn ofte oplever, at dit barn altid observerer først eller husker informationer og historier utroligt godt, hvis der er billeder med. Eller måske husker bedst, når historier fortælles og ikke vises.

Det kan også være, at dit barn kan teksten til en sang udenad allerede efter 2. gang, I hører den. Eller at det gik lynhurtigt med at lære årets måneder og ugens dage, da de lavede Årets Gang stafet med hele kroppen henne i børnehaven.

Når du har set dit barn gå til sine klodser på den samme måde og ligesom synes at vælge den samme sans til at lære nyt med, så er det nærliggende at tale om, at dit barn har en særlig læringsstil. En yndlingsmåde at lære på. 
Så begynder du måske at kigge efter endnu flere måder, dit barn kan lære på ved at bruge netop smagssansen eller fysisk aktivitet til at lære nyt. Måske taler I om det i skolen eller i børnehaven, så I efterhånden bliver mere og mere enige om, at dit barn har en særlig læringsstil, som I hellere må imødekomme i hverdagen. Alt skal have billeder på, eller I skal bruge rim og remser så meget som muligt, alt efter den læringsstil, som I har observeret hos dit barn. 

Men hvad er læringsstil egentlig? Har hvert barn en læringsstil, eller har vi allesammen flere forskellige?

Hvor kommer begrebet læringsstil egentlig fra, og hvordan kan det bruges på en god måde for børn i dag?
Det handler dette indlæg om. God fornøjelse.

Vi mennesker lærer at mestre nye kompetencer på mange forskellige måder alt afhængig af situationen. Vi har heldigvis mange forskellige sanser og kompetencer at benytte til at lære nyt, og vi bruger dem på kryds og tværs.

Vi har de primære sanser, også kaldet sansemotorikken, som du kan læse om her. Det er følesansen, muskel-ledsansen og labyrintsansen. Derudover bruger vi også synssansen, høresansen, smagssansen og lugtesansen, når vi lærer nye kompetencer.

Vi kan også have en foretrukken metode til at lære nyt på. Nogle lærer bedst, når der er gang i kroppens store muskler og grovmotorikken, andre lærer bedst ved at sidde og dimse med fingrene og bruge finmotorikken. 

I dag ved man, at hvert barn er unikt. Både genetisk og socialt har vi fællestræk og helt særegne måder at fungere på. Vi lærer alle på hver vores måde, og det ændrer sig gennem livet. Vi kombinerer sanser og metoder til at lære nyt alt efter situationen, og det er ikke bevidst hele tiden, hvad vi vælger. 

Har vi så hver vores læringsstil, altså findes der 7 milliarder læringsstile på verdensplan, eller hvad menes der med læringsstil?

Hvis vi lige tager en tur tilbage til dinosaurnes tid i 1970'erne, så gik der langhårede, piberygende, pelsvestede, trompetbebuksede professorer rundt på universiteterne og fandt ud af, at alle børn var forskellige. Det var noget nyt, at man så på børn som deres eget væsen, og som hvert sit individ og ikke bare som ufærdige voksne.

At se verden fra børns perspektiv og med respekt for, at de var mennesker på egne præmisser var virkelig en helt ny anskuelse, som fik mange debatter i kog. Dengang blev det stadig anset som forældres pligt at slå deres børn, hvis de ikke opførte sig ordentligt, så der er virkelig tale om en anden måde at have med børn at gøre på. 

På verdensplan udgav psykologer og lærere 100vis af læringsstilsteorier om, at der findes et bestemt antal læringsstile. Ideen var, at børn lærte bedst, hvis man starter med at teste dem og finde den læringsstil, der passer dem bedst.

De to bedst kendte var:

1: Dunn & Dunn, to professorer fra New York State Department of Education, fremførte omkring 1975, at der findes 4 læringsstile, som vi alle falder ind under: Visuel (syn), auditiv (hørelse), taktil (føle) og kinestetisk (bevægelse). Denne teori er den mest populære i Danmark, og fx MentorDanmark underviste indtil for nyligt efter denne teori.

2: Honey & Mumford, to HR-folk, der i starten af 1980'erne fik succes med deres læringsstilteori, der indbefattede 4 læringsstile: aktivistisk, pragmatisk, reflekterende eller teoretisk stil. Denne teori er stadig udbredt i erhvervslivet. 

Pædagoger og lærere blev undervist i læringsstilsteori i stor stil indtil omkring midten af 00'erne, hvor man gik bort fra teorien om, at man skulle finde hvert barns læringsstil. Når forskere gik dokumentationen for, at Dunn & Dunn (og de øvrige teorier om læringsstile) igennem, viste det sig, at beviserne ikke var troværdige.

Tværtimod kunne det bevises via gentagne forsøg, at mennesker faktisk lærer lige så meget, hvis de undervises på alle mulige andre måder end efter den læringsstil, de ellers efter sigende havde. Teorien om læringsstile blev modbevist igen og igen, indtil den blev skrinlagt.
Internationalt beviste forskere siden hen, at børn lærte mest: 

• Hvis de er trygge
• Hvis de ikke keder sig
• Hvis de er motiverede
• Hvis læreren er velforbedt, engageret og fanger børnenes opmærksomhed

Teorien om læringsstile blev begravet, men man tog det med sig, at variation er en god måde at fange børns opmærksomhed, så de lærer bedre. Læringstil er videnskabelig set ikke længere noget, hvert menneske har, det er forskellige metoder, man som underviser kan variere sin undervisning med for at gøre den engagerende og relevant for eleverne. Der findes ikke god undervisning, der findes gode lærere - sagt med få ord.

Hvorfor taler vi så stadig om, at børn har læringsstile i dag, næsten 20 år efter, at man ikke længere bruger den teori på seminarerne?

Når noget bliver populært, har det næsten altid med medierne at gøre. Det gælder også for begrebet læringsstile. 
I '00erne lavede en ekspert i læringsstile nemlig et eksperiment med en skole, der på 100 dage skulle lære at undervise efter hver elevs læringsstil. Forsøget kom i TV, og det så ud til, at eleverne virkelig lærte meget mere ved at blive undervist efter deres læringsstil. 
Alle aviser og medier var ellevilde, for måske var læringsstile redningen for de danske skoler, der haltede bagefter i diverse PISA-test på verdensplan. 
Undervisningsminister Bertel Haarder så programmet og satte straks skub i at rulle teorien om læringsstile ud over alle skoler i hele landet. Der blev afsat millioner til en taskforce, og nu talte alle om læringsstile, særligt de, der ikke havde den store pædagogiske eller lærerfaglige erfaring i at undervise børn. 

Der var ikke tale om et videnskabeligt forsøg. Der var bl.a. problemer med det, der hedder bias - det vil sige, at man ser det, man søger efter, og ikke alt det, man ikke lige fokuserer på. Mangel på objektivitet. Eleverne lærte mere - men var det fordi de vidste, at de var i TV? At lærerne var overvåget af kameraer og var særligt velforberedte og tændte? Det ved man ikke. 

Men mediernes og politikernes konklusion var, at metoden og teorien om læringsstile var fortryllende for børns læring. Det gjorde begrebet super populært, og den slags berømthed er meget sejlivet.

Myten om læringstile lever stadig. Endda selvom Bertel Haarders taskforce stødte på grund, og selv Aarhus Kommune, der gik forrest med banneret, også gik bort fra at undervise efter den teori. Der er mange andre måder at opnå bedre undervisningsresultater end at kategorisere børn efter bestemte læringsstile.

Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan bruge ideen om læringsstile til noget. Når dit barn lader til at have en foretrukken måde at gå til klodsen på, eller bare elsker at høre musik eller løbe hurtigt, så er det et udtryk for en særlig interesse og kompetence hos dit barn. Når du tager udgangspunkt i noget, dit barn allerede er interesseret i eller er god til, så styrker det dit barns selvtillid, og det kan gøre det nemmere at få hul på noget nyt. Men lad være med at holde dig til denne metode. Variation og engagement er den bedste vej at gå.

Her er et par forslag til, hvordan du kan bruge læringsstile som forskellige måder at variere dit barns læring på. Vi starter med en video, der giver dig en ide om, hvad taktil matematikleg egentlig er for noget. 

Taktil læring

Vil du gerne variere dit barns udforskning af verden ved at inkoorpere følesansen, så dit barn har ting og sager i hænderne i legen, så er klodser, figurer, kombinations- og sorteringsspil gode måder at gå frem på. Kig efter brands som Educational Advantage,  Plus-Plus, PlayFoam, Learning Resources, og  generelt hands-on læringsmaterialer. Den klassiske metode Mini-LØK er stadig fremragende til børn i indskolingen, der godt kan lide at have noget i hænderne, når de lærer nyt, som variation fra at sidde med en bog. Det samme gælder de danske, geniale talbrikker fra newmèro.

Visuel læring

Meget konventionel undervisning tager udgangspunkt i at lære gennem øjnene, med den visuelle sans. Dit barn ser på tavler, i bøger og på skærme ofte. Selvom dit barn måske trives godt med at observere og derefter tage den nye læring indenbords, så kan du måske gøre lidt ud af at variere alligevel.

Har du tænkt på, at huskespil og bræt spil også kan bruges til at træne bogstaver og tal? Til unge elever er serien af læringsspil fra Hr Skæg fin - for de ældre kan du kigge efter fx spillene fra Wacky Wonders eller Time2Learn.
At I også kan invitere læring gennem synssansen ind til middagsbordet ved at bruge læringsunderlag, så dit barn ser lande, bogstaver, tabeller og ord lige der på dækkeservietten?

At puslespil med ord og information såsom det periodiske system, vulkaner, biologiske fakta eller klokken også anvender visuel læringsstil til at hjælpe dit barn med at huske nye fakta?

Se fx i kategorien med puslespil fra Larsen, som har virkelig mange lækre læringspuslespil til en pris, hvor alle kan have nogle stykker stående fremme til fri leg. 

Auditiv læring - lær med ørerne

Hørelsen er sammen med synet den mest anvendte sans i skolen og institutioner. Dit barn forventes at høre efter og at kunne forstå, hvad der bliver sagt som en direkte måde at putte ny viden ind i den mentale vidensbank. Men det er ikke altid så nemt, for hørelsen er en underprioriteret sans i vores dagligdag.

Der er så meget baggrundstøj hele tiden, så hjernen er konstant på arbejde for at sortere i, hvad der er relevant input gennem ørene lige nu, og hvad der skal ignoreres. Det er ikke så mærkeligt, at mange børn og voksne har brug for mere ro for at kunne bruge høresansen som primært arbejdsredskab.

Lydstress er en virkelig ting, og det er ganske alvorligt. Hvis du gerne vil bruge autidive læringsmaterialer og lege med dit barn, så er det en god ide at prøve at skabe et lydmiljø, hvor du på forhånd har frasorteret en del af baggrundstøjen, så dit barn kan fokusere på det vigtige.

Her er en Whisperphone virkelig et godt redskab, hvor du eller en lærer taler med dit barn gennem et rør med telefoner for enden. Denne interaktive tavle er også noget, der er værd at kigge nærmere på. Du kan optage lyd, som dit barn så afspiller ved at trykke på tavlen med billeder. En sjov måde fx at lære at læse 25 nye ord om ugen. 

Kig på denne samling af materialer, hvor lyd har en hovedrolle. Her er alt for instrumenter til lydmemory, og du kan bruge filtrene øverst på siden til at sortere i alder og kompetencer.

Husk, at det at bruge rim, remser og sange  - musik i det hele taget - er en fremragende måde at variere undervisning på, og der er ikke regler for, hvad man må lave en sang om. Retvinklede trekanter og fordøjelsen kan være lige så gode emner som mariehøns og solopgange.

Kinestetisk - læring med kroppen

Her i vi ude i en læringsmetode, der er meget fokus på i dag. Du har sikkert hørt noget i stil med, at "vi lærer med kroppen".

At bevæge kroppen som en metode til at lære nyt er egentlig vores biologisk set mest naturlige måde at lære på. Vi er ikke designet til at sidde passivt og lytte, se eller læse os til nye kompetencer, og det er ikke så mærkeligt, at mange børn får kriller i benene og rislen ned ad ryggen efter 10 minutter på en stol. Læs mere i vores indlæg om motorisk uro her.

Det er altid en god ide at variere undervisning med fysisk aktivitet.

• Rigtig mange børn har gavn af at have en SWNX bordgynge monteret under bordet.
• Du kan tegne hinkeruder med små regnestykker med lækre gadekridt.
• Eller du kan kaste med ærteposer med tal eller engelske ord på.
• Lav udendørs matematiklege med fx bolde.
• Tag dit barn med ud i naturen og kig på den med mikroskop, kikkert og håndholdt kamera. Du kan finde en masse forslag her hos Skoven i skolen.
• Lær fx om astronomi ved at lave en model af solsystemet udendørs. 

Vil du vide mere?

Du kan lytte med på podcasten fra Videnskab.dk: Brainstorm, S3, ep5, hvor forskningen på området gennemgås.

Du kan også læse mere om læringsstile og tilbagevisningen af teorien her og her. Videnskab.dk har efterfølgende kontaktet MentorDanmark.dk, og virksomheden er nu i gang med at revidere deres PR-materiale om deres undervisningsmetoder.

Her kan du læse en dansk Ph.D om tilbagevisningen af læringsstile.