Hjælp dit barn af med angst for edderkopper

Barn bange for edderkopper
28. april 2023

Er dit barn bange for edderkopper?

De sidder allevegne. I hjørner på badeværelset, i sprækker, midt på væggen og (GYYYYS) på hovedpuden!

De har lange, ulækre ben, alt for mange øjne og gemmer vist nok på lig.

De kan blive på størrelse med en marsbar. Jo, de kan!

Der findes omkring 21.500.000.000.000 (enotyvetusinde femhundredemilliarder) alene i Danmark.

Det betyder, at du aldrig er længere end 2 meter væk fra en edderkop. Uanset om du har set den eller ej, er der altid en af de langbenede bæster i nærheden.

Sådan kan dit barn i hvert fald opleve det. 

Læs med her og lær, hvordan dit barn får det nemmere ved at være til i edderkoppesæsonen – og måske endda ende med at være fascineret af de imponerende “spindlere” (som de hedder).

Hvad gør jeg, hvis mit barn er bange for edderkopper?

Det gælder om at vænne dit barn til at overhøre hjernens paniksignaler. Angst for edderkopper er styret af vores amygdala – et center i hjernen.

Amygdalaen tror fejlagtigt, at edderkopper er farlige. Det kan have to årsager:

  • Dit barn har set andre mennesker være bange for edderkopper og har derfor lært, at det er den rigtige måde at reagere på.
  • Det er indkodet i vores hjerner, at kryb og kravl er farligt, fordi de engang for længe siden udgjorde en reel fare for mennesket.

Du skal gå tålmodigt til værks i edderkoppe-tilvænningen. Det tager tid at lære at overhøre paniksignalerne, men alle mennesker kan lære at overkomme frygt for edderkopper.

  1. Fjern problemet stille og roligt. Brug vores edderkoppefanger og hav gerne et par stykker liggende, så dit barn altid kan få fat i en og ikke skal sidde – rystende af angst eller væmmelse – og vente på, at du i vild panik styrter rundt efter edderkoppefangeren, før du styrter rundt efter selve edderkoppen. Eller find støvsugeren frem. Og bare rolig: Edderkoppen kan ikke kravle tilbage ud af støvsugerrøret. 
  2. Find ud af mere info om dyret – eller spindleren, som man kalder den. Læs fx om, at de fleste edderkopper ikke kan se ret langt, og dermed ikke kan se dig sidde på toilettet, når du spotter den hænge ud oppe over badeværelsesspejlet.
  3. Når du har fanget edderkoppen, er det tid til at observere. Måske ikke lige med det samme, men lidt efter lidt. Put edderkoppen ned i en flot observationsboks, hvor I kan se, hvordan den lever over flere uger. Det er helt vildt, hvordan den spinder spind og rigtigt flytter ind i terrariet. Første skridt til at overvinde angsten er at turde SE på edderkoppen og trygt vide, at den bliver inde i boksen.
  4. Leg med dem – fx med dette rør med alverdens plastik-insekter. Eller lad edderkopper indgå i dit barns leg og læring på andre måder med denne samling af lækkert legetøj og læringsmaterialer med edderkopper.
  5. Prøv at lade dit barn selv fange en edderkop og kom den ned i dette fine insektglas, hvor I også kan se edderkoppen nedefra. Nu er vi heeeeelt tæt på, og det er bare SÅ godt gået, hvis dit barn er kommet så langt på en uges tid eller to. Måske tager det endnu længere tid, men vær tålmodig.
  6. Måske tør dit barn fange flere edderkopper og lad dem flytte ind i denne fine insektbolig sammen med en bænkebider, en hveps og en myg, I har fanget. Tal om forskellene på de forskellige dyr. Hvem spiser hvem? Hvilken gavn gør det? Hvad hvis vi ikke havde dem?
  7. Ros, ros, ros dit barn for ethvert forsøg på at overvinde panikken. Husk at rose dit barn for selve indsatsen med at “forsøge” og ikke kun for at lykkes.

Vidste du, at edderkoppen faktisk er en del bedre end sit rædselsvækkende rygte?

  • Edderkopper i Danmark er ikke farlige for mennesker
  • De æder til sammen 2½ mio. tons insekter hvert eneste år, som ellers ville invadere vores hverdag
  • Den store husedderkop, som er den største herhjemme, er den eneste, der kan bide. Men dens bid gør mindre ondt end et myggestik, og det sker meget sjældent, at mennesker bliver bidt af edderkopper – og det sker kun, hvis vi tager den i hånden eller klemmer den. Og så tæt gider de færreste at komme på en edderkop. 

Hvorfor er der så mange edderkopper lige nu?

Lige nu er det sæson for et af de mest upopulære kryb i Danmark, nemlig den ganske uskyldige edderkop.

Ifølge Chef-kratlusker Morten D.D. Hansen (med den officielle titel af at være museumsinspektør på Naturhistorisk Museum) er der flere årsager til, at børn med araknofobi bliver konfronteret med deres frygt mange gange om dagen.

  1. Det køligere vejr gør, at edderkopperne søger indendørs. Vores varme huse er i eftersommerens lune vejr stadig pivåbne. Det er noget edderkopperne elsker.
  2. Edderkopper er lige så glade for varme, som vi typisk er. Og de har det med at nyde varmen de samme steder, som vi nyder den.
  3. Om efteråret er edderkoppernes unger for længst klækket, og nu har de begivet sig ud i verden på jagt efter et lunt sted at holde vinterpause.
  4. Hanedderkopperne er på jagt efter lækre, langbenede dameedderkopper.

Vil du vide mere om edderkopper?

Her er vores kilder:

  • https://www.dr.dk/nyheder/viden/derfor-er-du-bange-edderkopper
  • https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/forskellige-teorier-om-vores-angst-edderkopper
  • https://www.idenyt.dk/haven/dyr-i-haven/6-trin-til-at-slippe-din-angst-for-edderkopper/