Hjælper kugledyner og vægtprodukter et uroligt barn?

Hjælper kugledyner og vægtprodukter et uroligt barn?
8. marts 2023

Har du fået anbefalet vægtveste, kugledyner og tyngde til dit barn?

Vi har altid haft fokus på børns udvikling hos Legeakademiet. En af de udfordringer, der er meget i fokus hos vores kunder, er uro hos børn. 

Vi får henvendelser fra forældre til børn, der ikke kan sidde stille, som ikke kan sove, og som har svært ved at møde institutionens og skolens krav til deres koncentrationsevne.

Mange forældre til urolige børn har fået at vide, at de kan prøve at købe en vægtvest, en kugledyne eller andre vægtprodukter for på den måde at give ro. 

Vi har mange forskellige af den slags produkter i vores webshop, og vi sælger mange af dem. Derfor føler vi også et ansvar for at give saglig og ordentlig information om, hvordan man kan hjælpe sit urolige barn, og om vægtprodukter, kugledyner og vægtveste er det rigtige at bruge.

Derfor har vi bedt børneergoterapeut Camillla Ejsing om hendes bedste tips til motorisk uro hos børn.


"Vi skal passe på, at vi ikke kun symptombehandler og glemmer at lede efter årsagen til den adfærd, vi gerne vil ændre på.
"  
- Børneergoterapeut Camilla Ejsing

Det handler om, hvornår det er helt normalt, at børn har krudt bagi, og hvornår det måske er tid til at finde hjælp.

I indlægget forklarer Camilla:

  1. Hvorfor nogle er børn urolige, og hvorfor det handler om at stimulere sanserne
  2. Hvad vægtprodukter kan i den forbindelse, og hvad man skal være opmærksom på
  3. Til sidst har Camilla tips til gode, aktive pauser med lege, som på en konstruktiv og sjov måde giver dit barn mere ligevægt og ro.

Rigtig god læselyst!

Jeg hedder Camilla Ejsing og er kommunal børneergoterapeut. I mit arbejde står jeg for sansemotorisk træning af børn og vejledning til forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring barnet.

Jeg brænder for at øge trivsel for børn og for, at vi voksne øver os på at være nysgerrige på børns adfærd og omgivelser og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og styrker.
 
Jeg har instagramprofilen Børneergoen, hvor jeg deler tips og ideer til at øge trivslen for børn.

Før vi putter et tyngde- eller vægtprodukt på et barn, skal vi altid spørge os selv: Hvorfor synes jeg, at mit barn skal have et vægtprodukt?

Vi skal passe på, at vi ikke kun symptombehandler og glemmer at lede efter årsagen til den adfærd, vi gerne vil ændre på. Måske er adfærden helt normal. Få meget gerne en fagperson ind over til at vurdere dit barns udfordringer. Der kan dog desværre være lang ventetid. 

Hvad er motorisk uro, og hvad er normal aktivitet hos et barn?

Som regel er det helt normalt, at et barn bevæger sig hele tiden. Deres kroppe er kodede til at være nysgerrige og i gang. Børn skal lære mange færdigheder gennem bevægelse. Det gælder især i de første 7 leveår, og herefter er der stadig mange bevægelser, der skal forfines gennem utallige gentagelser.

Alle børn har en grad af motorisk uro, som er rigtig sund og vigtig for deres udvikling. Nogle gange synes vi voksne dog, at det er generende, hvis børnene ikke kan sidde stille og spise, hvis de har svært ved at blive siddende på stolen i klassen, eller hvis de karter rundt i sengen, mens vi prøver at putte dem.

Der findes også enkelte børn, som har motorisk uro i en grad, der påvirker deres trivsel negativt - som er nødt til at bevæge sig, også når det ikke er hensigtsmæssigt. Eller som bider, slår, meget nemt bliver frustrerede, vrede og kede af det eller som slet ikke kan falde i søvn om aftenen.

Hvorfor har mit barn motorisk uro?

Uroen er udtryk for, at hjernen og sanserne søger underholdning, stimulans, udfordring, noget at arbejde med. Så det er altså helt naturligt. Man kan ikke forvente af alle børn, at de kan sidde stille i mere end 5 minutter de første mange år af deres liv. 

Små børn kommunikerer gennem deres adfærd. Derfor skal vi ofte kigge på, hvad deres adfærd fortæller os, især når vi oplever børn, der ikke er i trivsel.

  • Måske fortæller adfærden os, at de har brug for mere påvirkning for at kunne mærke sig selv = Understimuleret muskel-led-sans.
  • Måske fortæller adfærden, at deres sanser er overstimulerede og derfor heller ikke kan finde ro.
  • De kan have svært ved at regulere deres arousal - Arousal er vores parathed over for den situation, vi er i. Camilla uddyber lige om lidt. 

Skriv trivselsdagbog - måske finder du årsagen

Det kan desværre være lidt af et detektivarbejde at finde årsagen, hvis dit barn er generet af sin motoriske uro.

Lav meget gerne en dagbog over et par uger, hvor du noterer dagens aktiviteter og dit barns trivsel. Beskriv de situationer, hvor dit barns adfærd bekymrer dig. Noter klokkeslættet. Ofte bliver man overrasket. 

Notaterne giver et godt udgangspunkt for at finde mønstre i, hvad det er dit barn reagerer på, samt hvornår du skal indlægge aktive pauser eller stimulere dit barn på en eller anden måde.

Understimuleret muskel-led sans

Muskel-ledsansen (også kaldet den proprioceptive sans) har stor betydning for vores kropsbevidsthed. Den planlægger og udfører vores bevægelser, og den giver os en følelse af at kunne mærke, hvor vi går til, og hvordan vi egentlig findes. Det giver stor uro, hvis der er rod i muskel-ledsansen, fordi den er understimuleret.

Det er helt normalt, at børn er hidsige, bliver vrede eller slår, så det er kun, hvis dit barn har disse reaktioner meget ofte, at du skal være opmærksom på over- eller understimulering af sanserne.

For børn med gennemgribende motorisk uro kan en kombination af både passive og aktive stimuli være det, der giver bedst mening. Muskel-led stimulering kan hjælpe nervesystemet med at komme i bedre balance, fordi de giver en følelse af kropsafgræsning, sænker pulsen, giver dybere vejrtrækning og hjælper til at udskille hormonet oxytocin, der beroliger. 

Vægtprodukter og kugledyner er passive måder at stimulere muskel-ledsansen, men de bør ikke stå alene. Forskellige stimulanser er vigtige.

Problemer med at regulere lav/høj arousal

Mennesker kan instinktivt regulere, så vi er præcis så parate eller beredte, som situationen kræver. Lav arousal betyder enten sovende, eller tæt på at falde i søvn. Høj arousal er som at være midt i en vild pudekamp.

Et sted mellem høj og lav arousal ligger det punkt, hvor man bedst kan koncentrere sig. Her er man hverken alt for parat/vågen eller slet ikke parat. 

Graden af ‘parathed’ skal passe til situationen. Hvis man bliver jagtet af en bjørn, er det passende at have en rigtig høj arousal. Hvis man skal huske det, læreren fortæller om i historietimen, er det vigtigt, at man er vågen nok til at koncentrere sig, men ikke så meget på dupperne, at man slet ikke kan sidde stille.

Nogle børn har svært ved at foretage denne indre regulering. De oplever fx høj arousal, som hvis de sloges med en bjørn, midt i skoletiden.

Hvad kan børn bruge vægtprodukter eller kugledyne til?

For børn med gennemgribende motorisk uro kan en kombination af både passive og aktive stimulanser være det, der giver bedst mening. Vægt på kroppen er en passiv måde at stimulere muskel-led-sansen på. 

Vægtprodukterne kan i nogle tilfælde dæmpe symptomer på et over- eller underreagerende sansemotorisk system i en kort periode. Vægtprodukter må aldrig stå alene. Så brug dem gerne, men prøv også nogle af de aktiviteter med - og ændringer omkring - dit barn, som vi beskriver i næste del. Det kan nemlig give større motorisk ro og øget trivsel. 

Produkter med vægt eller tyngde er ikke et “quick fix”.

5 råd når du bruger vægtveste og kugledyner

  1. Produkterne må som udgangspunkt ikke udgøre mere end 10 % af dit barns vægt uden konkret vejledning og vurdering af dit barms behov. For eksempel er en vægtpude på 2 kg først egnet, når dit barn vejer mere end 20 kg.
  2. De må som udgangspunkt ikke bruges mere end 20 minutter. Kroppen vænner sig hurtigt til den ekstra vægt, og derefter holder tyngden simpelthen op med at virke uro-dæmpende.
  3. Dit barn skal aldrig tvinges til at bruge kugletæpper, vægtveste eller legetøj med vægt. Et barn skal altid selv kunne komme fri og lægge vægten væk.
  4. Vælger I at bruge en kugledyne med vægt til natten, så husk først at tænke grundigt over, om den dårlige søvn er et symptom på noget uhensigtsmæssigt i hverdagen og ikke på motorisk uro. 
  5. I bør aldrig arbejde med et symptom uden at søge efter årsagen. Helst med professionel hjælp.

Vær meget opmærksom på dit barns signaler og oplevelse af tyngden. Mange børn reagerer meget på at få stimuleret den taktile følesans, som også påvirkes af vægtprodukter.

Produktet vil føles forskelligt alt afhængig af, hvilket stof og hvilket materiale tyngden er lavet af. Især de børn, der let får overstimuleret deres følesans, kan derfor have klare præferencer for, hvad der føles bedst. 

Hvilke aktiviteter kan hjælpe på motorisk uro?

Børn, der bliver meget frustrerede eller har rigtig svært ved at finde ro, kan du ofte hjælpe på følgende måder: 

  • Børn, som har svært ved at regulere deres arousal, kan have god gavn af aktive pauser. Det må gerne være hver anden time i de vågne timer, eller så snart du ser på adfærden, at behovet er der. Alle typer af aktiviteter, der kræver hårdt muskelarbejde, kan fungere som en aktiv pause. Legene skal være rare og hårde - ikke vilde og skægge. Vi kommer med eksempler i legeguiden i næste afsnit.
  • Vær helt bevidst om, hvordan du selv er sammen med dit barn. Stemmeføring og kropssprog kan smitte af på dit barn.
  • Du kan prøve at påvirke dit barns “arousal” ved at ændre jeres omgivelser og dagligdag. Hjemmets indretning med farver og lyde kan gøre en forskel. Byg huler og find små, afskærmede rum fx i en hule under bordet, som inviterer til fordybelse. Dæmpet belysning, hvide vægge, lukkede opbevaringskasser og lukkede skabe fremfor åben/spraglet indretning derhjemme. Prøv beroligende musik. Høreværn kan hjælpe på lydfølsomme børn.
  • Dagens tempo kan sagtens spille ind. Har I mange skift i gøremål i løbet af dagen, så prøv om I kan dæmpe spontaniteten og skrue ned for mængden af aktiviteter eller lægge dem på andre tidspunkter.

Legeguide til motorisk uro og for høj eller lav arousal

Legene skal leges, mens du i samspillet forsøger at sætte en ramme for, at det skal være hyggeligt og lidt hårdt - ikke sjovt og vildt.

Vend blæksprutten leg
Et barn eller en voksen ligger på gulvet med arme og ben strakt ud til siden og skal forsøge at blive liggende. De kan forestille sig, at de er en blæksprutte med små sugekopper klistret til gulvet. Den anden skal nu se, om de kan vende blæksprutten om. Man må ikke røre ved hovedet eller på maven.

Pizza leg
Dit barn skal agere pizzadej og ligger ned med maven mod gulv/madras. Først rulles dejen ud (der trykkes med et fast tryk), så smøres eller duttes tomatsovs ud, og så det forskellige fyld. Ved hvert fyld bruges et fast tryk, hvor du trykker rundt omkring på kroppen.

Sommerfuglelarve, der skal ud af puppen
Rul en dyne stramt rundt om dit barn , så hovedet er frit, men resten af kroppen er dækket. Giv nogle faste tryk på ydersiden og hold så udenpå omkring hofterne. Nu er dit barn en larve, der skal befri sig selv fra puppen. Dit barn skal altså orme sig ud og bruge kræfter på dette.

Trykmassage
Giv tryk rundt på hele kroppen på nær maveregion og ansigt. Brug et fast tryk og hav 1-2 sekunder mellem hver tryk. Aftal gerne, at både du og dit barn trækker vejret gennem næsen og helt ned til navlen imens. Lad evt dit barn starte med at give dig trykmassage først og bruge noget energi selv.


Alle typer af aktiviteter, der kræver hårdt muskelarbejde, kan fungere som en aktiv pause. Trillebørsgang, krabbegang, og sågar at tygge på et stort tyggegummi, gulerødder eller æbler (hvis dit barn er gammelt nok) er også gode muskel-led (proprioceptive) stimuli, der kan skabe ro. Det kunne også være at gå på trapper eller op af bakker, hoppe englehop, at løfte/skubbe noget tungt eller at bære på en rygsæk med tyngde i.

Du kan finde flere eksempler og tips til motorisk uro ved puttetid i vores blogindlæg her.

 

Vi håber, at du nu er klar til at hjælpe dit barn til mindre motorisk uro.

Related posts