Hvad er sansemotorik? LegeGuide til de primære sanser

Far der træner sansemotorik
22. marts 2022

Dit barns primære sanser er vigtige og lidt overset. 

"Børns motoriske udvikling er afgørende for hele den personlige udvikling"
 - Keld Fredens, hjerneforsker.

Vidste du:

  • at sansemotorik betyder samarbejdet mellem alle dit barns sanser?
  • at vores primære sanser er fundamentet for vores sansemotorik?
  • at hvis de primære sanser er understimulerede, kan det føre til mistrivsel, uro i kroppen og lavt selvværd?

Bliv klogere på stimulering af sanserne med sansemotorik her i dette indlæg, hvor vi præsenterer vores 4 LegeGuides om sansemotorik og sjove måder at træne de primære sanser på.

sansemotorisk kildetur

Hvad er sansemotorik?

Kort forklaret er sansemotorik, når dit barns primære sanser arbejder sammen.

Og hvilke sanser er så liiiige de primære, spørger du måske?

Du er sikkert vant til at tænke sanser som noget med at se, høre, føle, smage og lugte. Det er også rigtigt, men de fem sanser nævner faktisk kun én af dit barns primære sanser.

De to ekstra primære sanser er labyrintsansen (balance) og muskel-ledsansen (bevægelse). Dem hører vi ikke altid lige så meget om. Men faktisk er de sammen med følesansen (også kaldet taktilsansen) super vigtige for al udvikling, bevægelse og sansemotorik.

Samspillet mellem sanserne, hjerne og krop bygger på et primært sansesystem, som består af 3 primære sanser:

  • Labyrintsansen
  • Muskel-ledsansen / den proprioceptive sans / kinæstesisansen
  • Følesansen/den taktile sans

Når sansernes samspil ikke fungerer, bliver hjernen forvirret. Det skaber symptomer som uro, klodsethed, angst, manglende balance og talebesvær, som kan føre til lavt selvværd.

LegeGuide: Leg sansemotorikken ind

Vil du gerne hjælpe dit barn til at trives bedre i hverdagen?

Vi har skrevet fire LegeGuides med de bedste tips til, hvordan du styrker dit barns primære sanser gennem leg, får dit barns sanser til at samarbejde og giver dit barn ro i kroppen og et højere selvværd.

Legene er nemme og sjove, og du kan udføre dem med ting, du kan købe hos Legeakademiet.dk eller med ting, du allerede har derhjemme. Måske kender I allerede legene til sansemotorik i forvejen.

Vi håber, at de fire LegeGuides fra Legeakademiet vil give dig:
–  En ny forståelse af dine børns sanser og sansemotorik
–  En udfordring af din vanetænkning om dit barns trivsel
–  En løsning på sansemotoriske vanskeligheder
–  Tips til træning af de tre primære sanser, som er afgørende for dit barns indlæringsevner og selvværd

Behøver jeg at træne mit barns sansemotorik?

Mange børn træner deres primære sanser helt af sig selv ved at rejse hovedet, kravle, klatre, ryste, trille, hoppe og på alle mulige andre måder undersøge kroppens afgrænsninger og udfordre deres egne evner til at styre kroppen.

Behøver vi så at gøre mere for at stimulere sanserne?

Ja, måske. For vores hverdag byder også på en del stillesiddende aktiviteter i løbet af dagen, hvor ungernes sansemotorik ikke naturligt kommer i brug. Derfor er det en god ide, at vi voksne tilbyder udviklende sansemotorik leg med de primære sanser.

Vi forbinder ofte sanser med fysiske evner, såsom netop at se, kravle, klatre, høre. Har dit barn svært ved at trives i sociale sammenhænge, bliver det let skræmt eller vred, så er det som regel ikke sansemæssige udfordringer, vi tænker på først.

Den slags opførsel, mange voksne anser som “dårlig opdragelse”, “klodsethed” eller at være “på tværs”, hvor et barn ikke kan sidde stille eller nægter at være med til fx en fysisk gruppeaktivitet eller altid spilder, når det skal hælde mælk i et glas. Det kan altså sagtens have noget med sansemotorik at gøre.

Faktisk er det sådan, at de primære sanser har alt at gøre med vores trivsel, både socialt, psykisk og fysisk. De 3 primære sanser skal fungere og kunne samarbejde for, at vi mennesker kan finde ud at at være i verden og lære nyt. Så selvom dit barn er verdensmester i hurtigløb og elsker idræt, så kan der være god grund til at kigge nærmere på sansemotorikken.

“Børn med sansemotoriske vanskeligheder bliver ofte mødt med manglende forståese. De oplever irettesættelser, skældud og voksenironi.”
 - Børneergoterapeut Connie Nissen i bogen “Sansemotorik og sammenspil”, 2016.

Sansemotorik – Overvej følgende spørgsmål, der kan have med de primære sanser at gøre:

  • Bryder dit barn sammen i store forsamlinger?
  • Er det svært at sidde eller stå stille?
  • Går det langsomt med at kunne koncentrere sig?
  • Bliver dit barn ofte svimmel eller nægter at snurre rundt?
  • Skubber dit barn de andre børn eller bliver voldsom eller kontrollerende i legen?
  • Har dit barn indlæringsvanskeligheder eller øget sensitivitet?

Hvad har de problemer med sansemotorik at gøre?
ALTING! Rigtig mange børn har problemer med at få sansernes samspil med hjernen og kroppen til at fungere. Det hedder med et fint ord: Sanseintegration.

Kan du genkende nogle af udfordringerne hos dit barn, så kan I måske have glæde af legene i vores LegeGuides.

Manglende eller for mange sansestimuli sætter hjernen på overarbejde

Hjernen klarer kun sin opgave med at koordinere alle kroppens funktioner, hvis den får korrekte og forståelige beskeder fra alle 7 sanser. Og i den rigtige mængde.

Hvis en eller flere sanser er under- eller overstimulerede, virker det på samme måde som knas på en ledning. Det samlede signal forstyrres, og hjernen må arbejde endnu hårdere for at få de resterende signaler til at give mening.

Resultatet er en hjerne på overarbejde, og et barn der ikke trives. Så giver hjernen sig til at råbe i dit barns krop. Hjernens alarm er hormoner, og dit barn reagerer forståeligt nok på den uro, hormonbombardementet giver, ved at blive ked af det, vredt, hysterisk, angst eller bare gå helt i sort.

Når hjernen ikke forstår, hvad der foregår i kroppen, siger den “STOP, JEG VIL IKKE VÆRE MED TIL DET HER”. Det er en sund reaktion på en ubalance i eller omkring dit barn.

Et typisk symptom på under- eller overstimuleret muskel-ledsans er uro i kroppen. Det oplever mange børn, og særligt ved sengetid kan det give konflikter. Læs med i vores blogindlæg om motorisk uro ved puttetid her.

Sansemotorik – Leg med de primære sanser

Heldigvis er det nemt og sjovt at stimulere de primære sanser gennem leg. Det er måske noget, vi kan glemme lidt i vores travle hverdag. Legeakademiet vil gerne hjælpe dig til at huske at lege med dit barn, og med vores serie med LegeGuides om de primære sanser er det nemt at komme i gang.

Og husk nu: Hvis dit barn bliver vred, rundtosset, genert eller virker ukoncentreret en gang imellem er det fuldstændig normalt og ikke lig med over- eller understimulerede primære sanser.

Læs den første LegeGuide 1 med tips til at stimulere labyrintsansen også kaldet vestibulærsansen.

Eller hop til en af de andre LegeGuides:

Related posts