Hvad har dit skolebarn brug for efter skole og SFO?

Når I kommer hjem efter en lang dag hver for sig, så har hver familie sin måde at gå i gang med næste kapitel af dagen. Måske er klokken 16, måske lidt mere eller mindre.

I har ikke set hinanden i mange timer, og dit barn trænger til dit nærvær.

Samtidig er I prægede af en lang skole- og arbejdsdag og har brugt jeres ressourcer i mange timer allerede.

Særligt, hvis dit barn lige er startet i instution, børnehaveklasse eller har skiftet skole, kan du forvente et udkørt barn, der er ved siden af sig selv. Du gør klogt i at vise hensyn til nye skolebørn, og det vil alle forældre jo gerne.

Men hvordan gør du det?

Hvad er klogt at gøre, når dit barn kommer hjem fra skole og SFO?

Hvad er det egentlig, dit barn har behov for, og er der noget, du kan gøre anderledes for at øge jeres trivsel i timerne mellem hjemkomst og aftensmad?

Vi har spurgt vores dygtige ergoterapeut og indehaver af www.baby-steps.dk Ann Helene Kristensen om råd i forhold til 5 typiske måder, vi forældre forsøger at møde vores skolebørns behov efter en lang dag i skole og SFO.

Forældre gør alt, hvad de kan for at favne alle de følelser, der kan vælte ud af et overvældet barn her i august, hvor skoledagen stadig er noget, man skal vænne sig til. Et roligt og smilende barn, der helt af sig selv fortæller om dagens aktiviteter og vennerne i skolen, er måske idealet - men det er ret langt fra virkeligheden i mange familier. Måske er det også et mål, der er sat urealistisk højt med al den idyl? Hvordan balancerer man ens forældre-lyserøde forventninger og barnets egentlige behov?

Måske er der noget, du kan gøre anderledes, for at få dit barns nervesystem justeret bedre på plads efter skole og SFO. Ann Helene Kristensens vejledning tager som altid udgangspunkt i dit barns hjerne og sansemotoriske udvikling.

Og nu videre til de 5 typiske måder at imødekomme skolebørns behov, når I kommer hjem.

Ann Helenes råd:

Når vi ser fjernsyn, sidder med en skærm eller spiller ipad, så bruger vi nærmest ikke sansemotorikken, som er de sanser, der fortæller hjernen, hvordan kroppen har det, og hvor den er. Det er labyrintsansen, muskel-ledsanssen og taktilsansen. Dem kan du læse mere om her.

Til gengæld stopfodrer vi hjernen fuldt ud med hurtige "lette" indtryk - altså dem, der kommer via synssans og hørelse. Dem (sammen med lugtesansen) kalder vi de ydre sanser.

En skærm giver lynhurtige "kalorier" til hjernen. Sanseindtryk er som foder for vores hjerne. Hver gang et indtryk sendes afsted, stimuleres hjernen. Der sendes millioner af indtryk afsted hvert øjeblik. Hjernen mættes af de indtryk, den får. Den mættes hurtigt, og det skaber ro i øjeblikket i den forstand, at dit barn passiciferes og ser helt rolig ud. Fraværet af fysisk bevægelse giver indtryk af fred og harmoni. Men i virkeligheden bombarderes dit barns hjerne med indtryk fra de ydre sanser, når skærmen kører, mens de motoriske sanser helt udhungres. Dit barn er ikke i den balance, som det ser ud til at være.

Det er også derfor, at dit barn ofte vil virke overstimuleret og måske vrissen, når skærmen skal slukkes.

• Sanseindtryk fra de ydre sanser - synssansen, hørelsen og lugtesansen - er fastfood for hjernen. Hjernen elsker dem! Det er snolder og chips for hjernen, og de mætter lynhurtigt. Men man bliver også både kvalme-mæt og overstimuleret af dem, og de skaber ikke den stabile ro, som de motoriske sanseindtryk gør.
• De indtryk, som sansemotorikken sender afsted, er råkost og rugbrødsmadder for hjernen. De mætter godt, og de mætter længe! Det er de sanser, som skaber ro og giver plads til fordybelse. 
• Efter en lang dag med mange nye indtryk fra både ydre og motoriske sanser, har dit barn brug for at finde ro ved at balancere ydre og indre indtryk. 

Prøv 10 minutter med nogle langsomme, gerne seje bevægelsesaktiviteter sammen

• Det kan være en fælles gåtur
• Et par lege, der stimulerer muskel-ledsansen, som du kan snuppe fra vores indlæg om at finde ro ved puttetid eller i indlægget om muskel-ledsansen
• Eller måske 4 små yoga-inspirerede aktiviteter, som du kan finde materialer til her.

10 minutters bevægelse med modstand kan være den sansemotoriske modvægt, som vil hjælpe dit barn til at lande derhjemme og finde balancen. Det har du nok også selv godt af, så kom ned i dit barns niveau og nyd at bruge kroppen for en stund. Lad vasketøj og SoMe vente.

Gør det til en vane at smide skoene, få nogle bløde bukser på og bruge kroppen sammen for at lande efter en lang dag. 10 minutter er som sagt nok, hvis der er smæk på dér om eftermiddagen.

Ann Helenes råd:

Det er skønt at være en del af fællesskaber og blive dygtig til basketball, spille et instrument eller være til spejder. Ofte går de andre i klassen også til fritidsaktiviteter, så det kan føles som en udelukkelsesfaktor, hvis ens barn ikke går til noget. 

Det kan være svært ikke at ville tilmelde sit barn til en fritidsaktivitet. Det er jo bevægelse, og jeg har jo lige skrevet, at det er godt at få gang i kroppen, selvom dit barn virker udmattet efter skole og SFO.

Det er bare vigtigt at være opmærksom på, at en ung hjerne, som lige er startet i skole eller skal i gang igen efter ferien, kan have svært ved at rumme flere indtryk og sociale relationer i løbet af en sådan træning. En fritidsaktivitet er ofte mere en bevægelse - det er også større fællesskaber med regler og forventninger, som man skal følge og kunne afkode og rumme.

Jeg anbefaler, at man lige venter en måned eller to, inden man sætter gang i det helt store fritidsaktivitetscirkus. Men det er svært. For fritidsaktiviteter starter jo ofte lige efter ferien, selvom det egentlig ville passe både børn og voksne bedre lige at vente til fx efterårsferien med at proppe eftermiddagene til med flere krav, regler og aktiviteter.

Hvis fritidsaktivitet er et must, så se efter mindre hold og kendte ansigter - gerne sammen med klassekammerater. Gå eventuelt sammen, hvis der er familiehold, eller søg udendørs, hvor der er mindre larm og bedre luft. Det kommer med andre ord an på, hvad aktiviteten består af, og om dit barn føler sig tryg i den ramme.  

Ann Helenes råd: 

Boldspil eller andre udeaktiviteter med familien kan være en helt anden ting end at skulle afsted til fritidsaktiviteter. Navnlig, hvis der ikke de samme forventninger til at følge reglerne. Det er godt med et fysisk samvær i en tryg voksenrelation, hvor alle følelser er okay. Her kan vi få alle fordelene ved at bruge sansemotorikken, men uden de krav, som en sportsgren kan stille, og du er selv tilstede og kan hjælpe dit barn med at bedømme, når det er nok for i dag.

Hvis I har fundet noget, der virker, så hold naturligvis fast i det - men vær åben overfor, hvis dit barn viser tegn på at trænge til noget andet. Måske er en kildetur saliggørende!

En aktivitet, hvor I veksler mellem hurtige retningsskift og langsomme fjollede kravlelege, hvor man skal skubbe til bolde med næsen for eksempel eller bære brænde, mens man krabber sig afsted. Forhindringsbaner derhjemme er også en god ide. Kombinationen styrker dit barns evne til at skifte mellem det, vi kalder high arousal og low arousal. 

• High arousal hører til vores sympatiske nervesystem, der udgør vores alarmberedskab. Det her, vi er, når vi skal præstere, bliver nervøse, skal flygte fra en sabeltiger (eller en vred nabo), og når vi hopper i trampolin. Kroppens autopilot bedømmer automatisk og udenom vores bevidsthed enhver uventet situation og giver os besked på at gemme os, flygte eller tage kampen op. Kildren i maven, sved på panden og kuldegysninger hører det sympatiske nervesystem til.
• Det parasympatiske nervesystem er modsat. Hertil hører low arousal. Det får os ned i gear, det skaber ro, og det er her, vi kan fordybe os.

Du kan læse mere om de to typer arousal og dit barns sanseprofil i vores indlæg om effekten af fidgettoys her.

Når jeg forslår at skifte imellem high og low arousal aktiviteter, så er det fordi de hjælper vores børns nervesystem til at udvikle sig, så vores børn bliver trænet i at regulere sig selv mellem de to. Så har de i deres hverdag nemmere ved både at komme op og præstere, (eller flygte fra en sabeltiger, hvis der skulle ligge sådan en slubbert på lur i 2.a), og de har nemmere ved at komme ned i gear igen, når de kommer ind i klasselokalet efter frikva og skal øve sig i at tegne trekanter, hvor alarmberedskab og hurtige vejrtrækninger ikke rigtig er så relevante.

Elsker I at være kreative om eftermiddagen, så kan det også være en dejlig aktivitet både sammen og alene. Bliver det for stille at tegne, så prøv med legesand eller måske modellervoks, hvor taktilsansen er mere med i projektet.

Ann Helenes råd:

Hvis dit barn kan rumme relationerne efter skoletid, kan det være skønt med en legeaftale med en god ven. Men tilskynd gerne børnene til, at legen skal være med bevægelse af samme årsag, som jeg beskev i løsning nr 1 om skærmtid efter skole og SFO.

Mange børn er dog så fyldt op af at skulle indgå i sociale relationer sidst på dagen, at de slet ikke kan rumme mere. Fri leg er forhandling på heftigt plan, og den ene part er endda på udebane. 

Måske du først rigtig mærker dit barns anstrengelse, når legeaftalen er slut. Dit barn falder fuldstændig fra hinanden. Det sker, fordi vi som mennesker altid forsøger at gøre det bedste indtryk, og derfor er vi på, når vi er sammen med andre. Vores børn har brug for at slippe facaden og kunne være lige præcis så pruttende og pivende, som de har lyst til.

Okay måske ikke helt, men pointen er, at børnene måske har gået en hel dag og holdt på sig selv, for ikke at falde udenfor, og nu har de brug for at slappe af i et trygt samvær med sikre relationer. Så vælg med omhu og hold dit barns behov in mente, når I taler om at lave legeaftaler. 

Ann Helenes råd:

Hvis dit barn selv søger fred på værelset med tegneredskaber eller magnetiske byggesæt, så er det jo en sund måde at kunne regulere indtryk på. Men det skal ikke være en form for straf, regel eller tvang at blive isoleret fra resten af familen, selvom du er sikker på, at dit barn trænger til fred. Det er ikke sikkert, at det opleves fredeligt at blive isoleret.

Mange børn vil gerne være sammen med et modent og voksent nervesystem (altså dig), som kan hjælpe dem med at regulere sig selv. Mennesker er flokdyr, og vi bruger andres nervesystemer til at regulere efter. Her er det en god ide at skabe mindre rum i fx stuen eller alrummet. Jeg elsker rum i rummet, små hjørner og kroge, hvor vi kan afgrænse os, men stadig være sammen. 

Lydbøger er et fedt redskab, fordi det skaber fordybelse med ganske vist ydre sanseindtryk (høresansen), men i et lavere tempo og lavere intensitet end fx tv gør. Læsning i tegneserier og bøger kan det samme. Men det er ikke sikkert, at dit barn kan finde ro til at fordybe sig, eller også så er de helt fyldt op af dagens indtryk og kan slet ikke rumme også at skulle forholde sig til en historie. Det er forskelligt fra barn til barn.

Det lyder mærkeligt ikke at kunne finde ro, når man faktisk er udmattet, men vi mennesker er i løbet af de seneste tusind år kommet så langt væk fra den livsform, vi rent biologisk og neuroligisk stadig er udformede til. Balance er nogle gange bare svær at finde, og det kræver tid og tålmodighed fra både dit barn og dig.