Hvorfor har mit barn svært ved at tale?

Til familiefødselsdage smiler de fleste, når dit barn fortæller om sin yndlingsret, den bedste legetøjsbil eller at "før" er det, der bare smager allerbedst på et stykke ristet brød, mens man får læst højt.

Men ovre i vuggestuen, børnehaven eller skolen kan du måske fornemme, at dit barn ikke helt er på niveau med flertallet af vennerne sprogligt. Du har måske noteret dig, at dit barn bliver tydeligt frustreret, når det er svært at udtrykke sig, fordi ordenes forbindelse til tankerne ligesom mangler. Måske fører frustrationen til, at din barn slår og sparker. Eller helt trækker sig fra de andres leg.

Måske er der allerede tale om at få en talepædagog til at kigge på dit barns sprog. 

Din bekymring vækker en masse spørgsmål, og nettet er som sædvanlig et virvar af modsatrettede råd. Hvis du er hoppet i gryden af digitale pådutninger, så kaster Legetanterne dig her en livline. 

Læs videre, hvis faktabaseret viden og et par gode, konkrete tips lyder som noget for dig.

Vi har fået en fagligt velfunderet ekspert i børns taleudvikling til at rådgive dig og os om det helt grundlæggende om talevanskeligheder og sproglig stimulering af børn.

Noget af det er også ny viden for os.

Vi havde før et indlæg om samme emne på vores blog, men der er ny viden på området. Derfor skrottede vi det gamle indlæg og præsenterer her både et nyt medlem af vores ekspertpanel, den norske logopæd Irene van Slooten, og et nyt indlæg til dig, der gerne vil have styr på fakta om talevanskeligheder, sproglig stimulering, mundmotorik, udfordringer med at tale rent og stammen.

I indlægget finder du også mange forslag til lege og legetøj, der kan hjælpe dig med at få dit barns tunge på bedre gled med færre knuder.

Du kan se frem til: 

• Klar besked om to typiske typer af talevanskeligheder
• Hvornår hjælper mundmotorisk træning, og hvornår skal der andre typer træning til?
• Hvornår bør man tage den med ro, og hvornår skal man søge professionel rådgivning hos en logopæd?
• Hvad er en logopæd?
• Hvad er fonologisk bevidsthed, og hvorfor er det godt at kende til?
• Forslag til lege og aktiviteter, der støtte dit barns fonologiske bevidsthed
• Forslag til leg og aktiviteter, der støtter dit barns mundmotorik og fonetiske bevidsthed

At pludre, puste, række tunge, øve sig i at fløjte, tale om alt muligt forskelligt og i det hele taget øve alle de muskler i mundhulen, der skal til for at tale rent, må være vejen frem. Nej ikke nødvendigvis.

Der er aldrig noget galt med at bruge musklerne - hverken dem i mund, tunge og svælg eller alle de hundredvis af andre muskler, vi har i kroppen.

At træne kontrollen og styrken af musklerne i mundhulen hjælper ikke nødvendigvis på dit barns vanskeligheder med at tale og gøre sig forståelig.

Det troede man førhen. Det gjorde vi også. Men nu er vi blevet klogere.

Der findes helt specifikke diagnoser, der giver talevanskeligheder, som har specifikke trænings- og terapiformer. Herunder er fx afasi, som typisk rammer mennesker efter hjerneskade.

I dette indlæg beskæftiger vi os med to primære former, nemlig fonetiske og fonologiske vanskeligheder. Kun den ene kan afhjælpes ved at træne muskelstyrke og -kontrol i mundhulen.

Så den typiske formulering om, at det at puste og pruste hjælper dit barn til at lære at tale er kun delvist sandt. 

Det er en forenkling, som vi synes, at det er på tide at få foldet ud.

Med denne indledning overlader vi scenen til Irene, vores taleterapeutiske ekspert.

Det er almindeligt at antage, at træning af mundmotorikken er løsningen for børn med talevanskeligheder. Men dette er ikke løsningen for alle børn.

Først skal vi lige have styr på de to hovedkategorier af talevanskeligheder hos børn:

• fonetiske talevanskeligheder
• fonologiske vanskeligheder.

Fonetiske talevanskeligheder:

Fonetiske talevanskeligheder dækker over problemer relateret til kroppens motorik.

Fonetik er nemlig læren om sproglyde og beskriver anatomi og fysiologi, udtalen af sproglydene (artikulation), og så videre.

Dette kan for eksempel gælde børn med cerebral parese, Downs syndrom, neurofibromatose, eller andre typer af sygdomme eller diagnoser, der medfører ændringer i muskeltonus. Muskeltonus betyder dine musklers evne til at være klar til at blive brugt, om de er stramme eller afslappede.

De ændringer gør det vanskeligt for munden at udføre eller koordinere de bevægelser, der er nødvendige for at regulere åndedrættet, forme læberne, styre tungen og lave små efterfølgende bevægelser, som bliver til lyde, og som til sidst bliver til ord - alt det, vi ofte tager for givet, når vi ikke har svært ved at tale og forme ordene.

Og så er der de fonologiske talevanskeligheder

Fonologiske talevanskeligheder er knyttet til sprogsystemet i hjernen.

Fonologi omhandler nemlig, hvordan lyde skal sættes sammen for at danne sprog. Fx at dit barn skal have styr på både sss-lyden og holde tungen nede for at få K-lyden frem, når I snakker om at tage sko på.

Et barn med fonologiske vanskeligheder kan for eksempel udelade visse lyde, erstatte en lyd med en anden eller forenkle komplekse lydkombinationer.

En klassiker at fx at børn har svært ved k og g, så kage bliver til tage. Mange erstatter også s-lyde med d, så sol bliver til en dol. Eller måske er det dejligt holsinsvejr.

Hvornår kan børn typisk tale rent?

De fleste børn gennemgår alle de almindeligste fonologiske processer, før de lærer at udtale ord korrekt.

Normalt er alle sproglydene på plads omkring 4-års alderen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man tale om fonologiske talevanskeligheder.

At træne musklerne i mundhulen til at gøre, som man gerne vil have, indgår i taleterapeutisk terapi af fonetiske talevanskeligheder, der som nævnt tidligere skyldes problemer relateret til kroppens motorik.

Mens det ofte er sjovt og dejligt for dit barn at lave mundmotoriske lege, så hjælper det ikke direkte på fonologiske talevanskeligheder, for de skyldes som vi skrev tidligere ikke noget med musklerne men handler om forståelse, kognition og forbindelser mellem oplevelse og lyd.

Børn er heldigvis forskellige, og det er familier også. Der er utrolig mange faktorer, der har betydning for dit barns sproglige udvikling, og der er ingen grund til at tro, at det bringer en særlig form for lykke at kunne sige "formel1racerbanevedligeholdelsesudstyr" før sin 2-års fødselsdag.

Langt de fleste børn kan som nævnt tale nogenlunde rent, når de fylder 4 år, og indtil da er normen meget bred.

Det vil sige, at nogle børn ikke siger ret meget, nogle taler konstant. Nogle vrøvle-taler meget, andre taler nærmest rigsdansk.

Irene har et par gode råd til dig, som vil hjælpe dig til at afgøre, om du bør søge hjælp til dit barns taleudvikling hos en logopæd: 

Søg hjælp, hvis dit barn: 

• Er 1 år og stadig ikke spiser moset mad fra en ske.
• Er 2 år og endnu ikke er begyndt at sige ord.
• Er 3 år, men ikke sætter ord sammen til korte sætninger endnu.
• Er 4 år, men du skal stadig tolke, fordi andre ikke kan forstå dit barn.
• Er 5 år, men stadig kæmper med at udtale nogle sproglyde (med visse undtagelser, som er specifikke for hvert sprog).

Stammen: Søg hjælp hvis:

• Dit barn har stammet i et stykke tid og er tydeligt plaget af stammen.
• Du er bekymret for dit barns taleudvikling.
• Der er flere i familien, der stammer.

Hæshed: Søg hjælp hvis dit barn:

• har været hæs i mere end to uger.

En logopæd er en specialist, der arbejder med forebyggelse, udredning og behandling af kommunikations- og synkeforstyrrelser. Dette omfatter problemer med tale, sprog, stemme, hørelse og synkning.

Logopæd'er arbejder med klienter i alle aldre, fra små børn til ældre. Logopædi er i Danmark et sundhedsfagligt universitetsstudium.

Ved at søge hjælp fra fagfolk og skabe et støttende hjemmemiljø, kan du spille en vigtig rolle i at hjælpe dit barn med at lære at tale bedre. Med de rette hjælp kan du styrke dit barns udtale, selvtillid og evne til at kommunikere, hvilket er afgørende for dit barns trivsel.

Børn med fonetiske udtalevanskeligheder (hvor problemet er relateret til kroppens motorik), bliver ofte diagnosticeret som små, og de får tidligt vejledning af en fysioterapeut og ergoterapeut.

• En erfaren talepædagog kan vurdere dit barns tale og afgøre, om udtalevanskelighederne er fonetiske eller fonologiske og finde en passende måde at hjælpe.
• Flere og flere logopæder udvider deres kompetence til også at behandle spise-, drikke- og/eller synkevanskeligheder hos små børn.
  Hvis dit barn har problemer med at drikke fra brystet eller sutteflasken, spise med ske, drikke fra kop eller lære at tygge, kan logopæden ofte hjælpe som en del af dit barns tværfaglige terapi.
• Hvis dit barns verbale sprog ikke udvikler sig naturligt, kan en logopæd lære dig at bruge specielle teknikker til sprogstimulering. Det kan være vejledning i at øve dit barns før-sproglige færdigheder, som for eksempel øjenkontakt, imitation, fælles opmærksomhed og at skiftes til at sige noget (turtagning).

Når det handler om fonologiske udtalevanskeligheder (knyttet til hjernens sprogsystem), er det vigtigt at arbejde med fonologisk bevidsthed.

Fonologisk bevidsthed er at være opmærksom på og forstå de mindste lyde (som kaldes fonemer). De udgør ordene i vores sprog. Dette indebærer evnen til at genkende, manipulere og arbejde med lyde.

Det kræver fx fonologisk bevidsthed at kunne udtale både dans og dansk og ikke siger plast, hvis man mener, at badelegetøjet i badekaret sagde et ordentligt "plask".

Man kan arbejde med fonologisk bevidsthed med børn fra ca 5 år.

Sproglege kan foregå på mange måder, som vi kommer til lige om lidt.

Fonologisk bevidsthed omfatter flere nøglekompetencer:

• Ordafkodning: Identificere og adskille forskellige lyde i ord.
• Ordsegmentering: Opdele ord i mindre enheder (f.eks. stavelser eller lyde).
• Ordsammenføjning: Kombinere lyde eller stavelser til hele ord.
• Rimbevidsthed: Genkende og skabe ord, der rimer i endelsen.
• Begyndelseslydbevidsthed: Identificere det første lyd i ord.

Her er en række forslag til at styrke dit barns fonologiske bevidsthed.

• Rimlege: Læs bøger eller syng sange med rim. Her er en fin kuffert om rim og remser. Se Legeakademiets udvalg af legetøj med rim her.
• Ordkoblinger: Saml billeder eller genstande af ting, der rimer (fx "bog" og "krog", "hat" og "kat") og bed dit barn om at matche dem.
• Begyndelseslyde: Brug billeder af forskellige ting og bed dit barn om at identificere den første lyd i hvert ord (fx "Hvad starter ordet 'bold' med?"). Serien "Min egen kuffert" er velegnet, og den finder du her. Legen kunne fx handle om at være den første til at pege på det rigtige bogstav på en ABC-dækkeserviet, en alfabetplakat eller springe rundt på bogstaver skrevet med kridt ude på asfalten, hvis vejret et godt.
• Ordsammensætning: Bryd ord op i dele og bed barnet om at kombinere dem for at danne et helt ord (fx "Hvad bliver 'sol' plus 'briller'?"). Det er netop det, som dette ordspil handler om.
• Spil "Pop-op pirat". Det finder du her, og det bruger Irene til at træne konsonantforbindelser. Du kan downloade læringsmateriale om det, der hedder konsonantforbindelser, direkte hos Logovis her.
• Fang bogstaver: Her er et sæt skønne skumbogstaver, som dit barn kan fiske efter i badet. Tal om deres lyde og find på ord med dem. Denne magnetiske tavle er også en herlig måde at lege med bogstaver og deres lyde på.
• Ordspil: Spil ordspil som galgeleg eller Børnealfabet for at styrke forståelsen af bogstaver, lyde og ord. 
• Sang og rytme: Syng sange, der gentager lyde eller stavelser, eller brug rytmeinstrumenter til at fremhæve ord og lyde. Her er Legeakademiets skønne samling af legetøj med dette fokus.

Hvis dit barn har fonetiske vanskeligheder, så er her to former for legende træning, som Irene varmt anbefaler. 

1: Blopens eller pustetusser er en kreativ leg, hvor dit barn holder på en tus og puster i den ene ende. Så sprayer tussen farve ud på et motiv, og det bliver til en meget fin tegning. Der findes mange forskellige sæt med forskellige temaer. Pustetræningen øger dit barns kontrol over mund, tunge og læber. Find pustetusser eller Blopens her.

2: En trompet til de mindste, der endnu ikke har lært at puste udad endnu. Irene anbefaler særlig denne trompet, fordi den lader lyd, uanset om dit barn puster eller suger, og fordi den ikke kan blive stoppet til pga ventilen i siden.

Her er nogle forslag til aktiviteter for mundmotorisk træning hos mindre børn, der har fonetiske vanskeligheder.

• Blæse bobler: Lad dit barn blæse bobler med et sugerør i vand eller bobleopløsning (hvis du er sikker på at dit barn ikke suger i stedet). Dette træner mundmusklerne og bidrager til at styrke åndedrætskontrollen. Leg gerne med sugerør i forskellige størrelser.
• Puste/åndedrætsøvelser: Udfør simple åndedrætsøvelser sammen. Dette kan inkludere at blæse flammen ud på et fødselsdagslys, blæse en fjer hen over et bord, eller blæse på et stykke papir for at bevæge det. Pustelotto er også en mulighed. Og Pustelokomotiv.
• Mad- og drikkeaktiviteter: Giv dit barn grov mad, som kræver mundmotorisk arbejde, såsom at spise frugt- og grøntsagsstykker som æbler, gulerødder eller selleri, der kræver tygning. 
• Sanglege: Syng sange, der involverer bevægelser med munden, såsom sange med klap- eller kyslyde. 
• Ved tandbørstning: Opfind en tandbørstesang, tag tid på tandbørstning, køb en eltandbørste eller øv jer i at børste tænder med den anden hånd. 

Ved at inkludere denne type aktiviteter i dit barns daglige rutine, kan du bidrage til at styrke mundmotorikken og fremme en sund udvikling af sprog- og talefærdigheder.

Det er vigtigt at tilpasse aktiviteterne til dit barns alder og evner samt gøre træningen så legende som muligt, så det bliver en sjov og positiv oplevelse.

Smil fra Irene van Slooten, MNLL, og Legetante Kristina