Lægger Påskeharen påskeæg?

Lægger Påskeharen påskeæg?
19. februar 2024

Historien om påskeharen

Fortællinger, der er gået i arv fra forældre til børn i mange år, forandrer sig meget over tid. Ofte fortaber det sig i uvisheden, hvor historien egentlig stammer fra. Det er ikke til at vide, hvem der egentlig fandt på de gamle fortællinger. Man ved bare, at de er blevet gentaget år efter år, og at det på en eller anden måde føles rigtigt, trygt og genkendeligt at holde fast i traditionerne. 

Historien om Påskeharen er en af den slags, der ikke har en forfatter. Den har rejst rundt i verden i århundreder, har rødder tilbage til stenalderen, og som alle andre traditionelle fortællinger forandrer den sig alt efter hvor og hvornår og af hvem, den bliver fortalt. 

Ligesom fortællingen om julemanden, om Klodshans, om menneskets oprindelse og om halloween har påskeharen sin plads midt imellem fakta og fiktion. Det har de bedste historier altid, og så længe, at de bidrager til vores sociale identitet som mennesker i en særlig gruppe, vil vi blive ved med at fortælle dem. Historier fungerer nemlig som en måde at skabe mening på. 

Her er historien om påskeharen et ret sjovt og ekstremt eksempel, for der skal alligevel en del til, for at skabe mening med at et vildt og utæmmeligt dyr lægger chokoladeæg. 

Er du nysgerrig? Spørger dit barn om, hvor påskeharen kommer fra? 
Så læs med her om:

Du kan også springe helt ned til slutningen af indlægget og få den helt korte forklaring.

Påskeharen kom hoppende fra Tyskland.Påskeharen kom hoppende fra Tyskland.

Hvad er historien om påskeharen?

Påskeharen er i det meste af det nordlige Europa en sød hare, der gemmer chokoladeæg eller dekorerede papæg, måske med slik i, udenfor. Det sker efter sigende om natten. Næste dag skal børnene så lede efter æggene til en påskejagt, som er en del af påskens traditioner. Historien er såmænd ikke ret meget længere i dag.

Det lyder jo lidt tosset, når man sådan ser det på skrift. Prøv lige at forklare den tradition til en Marsmand. Det giver jo ikke ret meget mening, hvis man ikke lige er vokset op med den fortælling.

Det er de færreste, der i dag kender den egentlige, faktuelle forklaring på, hvorfor det lige er en hare, og hvorfor det lige er æg.

Den får du her.

Hvor kommer historien om påskeharen fra?

For længe siden var der flere religioner på spil samtidig her i Nordeuropa. Der var både gamle fortællinger om naturens magi, om lokale guder og om den nyere kristendom i form af katolicismen og protestantismen.

De fleste af vores nuværende, moderne legender og historier, er en fantastisk og kreativ sammenblanding af alle disse former for religioner.

Ligesom vi i dag med største naturlighed blander forklaringer fra det, vi læser i bøger, det, vi har lært i skolen, det vi selv erfarer og det, vores forældre har fortalt, så er historien om påskeharen også et værre gadekryds af den mest underholdende slags. Historien om påskeharen kommer således mange steder og tider fra. 

Haren var et frugtbarhedssymbol helt tilbage fra før den kristne tid. Engang var der en germansk frugtbarhedsgudinde, der hed Eostre. Nogle mener, at Eostres dyr var en hare. Eostre er oprindelsen til det engelske navn på påske, nemlig Easter. Der er formentlig også en sammenhæng til det kvindelige (og dermed frugtbare) kønshormon østrogens navn og Eostre. 

Germansk er i øvrigt det gamle sprog, som man talte i store dele af Europa og som både tysk, engelsk og dansk stammer fra. Sammen med en masse andre sprog - de er nemlig alle en blanding af hinanden.

Haren var også et helligt dyr i det antikke Grækenland, hvor kærlighedens gudinde Afrodite havde haren som kæledyr.

Og selv Julius Cæsar vidste omkring år 51 fvt, at briterne aldrig spiste harer, for de var hellige. Man har også fundet hellige begravelser af harer tilbage fra stenalderen, hvor de blev begravet sammen med mennesker.

Haren har en historie tilbage fra for mange tusind år siden som symbol på frugtbarhed og reproduktion. Det kan du læse mere om her.

Det er jo netop frugtbarhed og genfødsel, som påsken som højtid handler om. I foråret, hvor altid springer ud, spirer og gror, fejrer vi naturens frugtbarhed. 
Er det mon en påskekanin eller en påskehare?Er det mon en påskekanin eller en påskehare?

Hvorfor er det lige en påskehare?

Haren kan blive gravid, mens den er gravid. Vildt nok, men det kan den. Den kan blive befrugtet, mens der stadig er et kuld i livmoderen.

Man troede i gamle dage, at haren var hermafrodit og kunne befrugte sig selv. Harer blev anset som skadedyr, der spiste af afgrøderne på marken. Man brugte også deres bløde skind til tøj. Når jægeren fangede og så flåede og slagtede haren, blev de dobbelte graviditeter opdaget, og jægeren tænkte "Hm - det var godt nok noget af et frugtbart dyr, den hare". 

Måske var det på den måde haren heroppe på de nordlige breddegrader blev et symbol på frugtbarhed, som blev knyttet til forskellige guder igennem tiden.

Dyr er ofte symboler på alt muligt. Flagermus, rotter, katte, æsler, haner - de har alle forskellige, menneskelige egenskaber knyttet til sig, når man tænker efter.

Haren er også et nataktivt dyr, og det giver i følge Danmarks Naturfredningsforening mening i forhold til, at den gemmer påskeæg i nattens mulm og mørke, skjult for børnene.

På den anden side er stort set alle pattedyr, der lever vildt i menneskers nærhed, nataktive, og der er ikke rigtig nogen af dem, for hvem det ville være oplagt at have æg med sig rundt i poterne. Så måske skal vi bare lade logikken og biologiske forklaringer vige pladsen, når det kommer til påskeharen og påskeæg. Hver ting til sin tid.

Findes der er en påskekanin?

Det hedder faktisk en "Easter bunny" i USA. En bunny er en kanin, ikke en hare. Men det tager ingen særligt tungt, historien er den samme. Det er en kær, hoppende dyr med lange ører og blød pels, der gemmer æg. Haren blev til en kanin, da den tog med de tyske indvandrere til USA i 1800-tallet. Måske er der bare flere kaniner derovre?


Det hedder en Easter Hare i England, men ligesom med Halloween, så er den amerikanske tradition med Easter bunny efterhånden også nået til England, hvor der mange steder nu også er en kanin og ikke en hare. 

Hvorfor hedder det påskeharen?

Haren var altså frugtbarhedssymbol helt tilbage fra stenalderen.
Men hvorfor påskeharen?

Gudinden Eostres (hende med haren som kæledyr, læs mere ovenfor) højtid var forårsjævndøgn, som stadig er den dag, der afgør, hvornår vores moderne påske falder. Forårsjævndøgn er den dag, sommerhalvåret officielt starter - det har at gøre med placeringen af Solen i forhold til Jorden. Den tager vi herovre


Navnet på højtiden påske på germansk er altså ikke af kristen afstamning. Det kommer fra gudetro før kristen tid. Det var på en allerede eksisterende højtid, nemlig påsken, at Jesus i følge kristendommen gik ind i Jerusalem og senere genopstod. Fejringen var der allerede. Det er noget rod, men sådan er det med traditioner. 

Så samler vi forklaringerne indtil videre. 

Så hedder det Påskeharen, fordi:

  • Haren er et frugtbarhedssymbol, fordi den kan blive dobbelt gravid og får rigtig mange unger
  • Påsken er en gammel højtid, hvor man fejrer frugtbarhed og genfødsel af naturen, der i foråret spirer og gror.

Haren var altså frugtbarhedssymbol helt tilbage fra stenalderen.
Men hvorfor påskeharen?

Gudinden Eostres (hende med haren som kæledyr, læs mere ovenfor) højtid var forårsjævndøgn, som stadig er den dag, der afgør, hvornår vores moderne påske falder. Forårsjævndøgn er den dag, sommerhalvåret officielt starter - det har at gøre med placeringen af Solen i forhold til Jorden. Den tager vi herovre


Navnet på højtiden påske på germansk er altså ikke af kristen afstamning. Det kommer fra gudetro før kristen tid. Det var på en allerede eksisterende højtid, nemlig påsken, at Jesus i følge kristendommen gik ind i Jerusalem og senere genopstod. Fejringen var der allerede. Det er noget rod, men sådan er det med traditioner. 

Så samler vi forklaringerne indtil videre, så hedder det påskeharen, fordi:

  • Haren er et frugtbarhedssymbol, fordi den kan blive dobbelt gravid og får rigtig mange unger
  • Påsken er en gammel højtid, hvor man fejrer frugtbarhed og genfødsel af naturen, der i foråret spirer og gror.
Vi har dekoreret påskeæg i mange, mange årVi har dekoreret påskeæg i mange, mange år

Hvorfor hedder det påskeæg?

Men vi mangler stadig det helt store mysterium: Hvorfor i alverden lægger påskeharen påskeæg? 

Nu er der jo ikke nogen dyr, der lægger chokoladeæg eller papæg. Allerede der er der jo noget, der tyder på, at vi ikke har at gøre med en biologisk forklaring. Det kan dit barn sikkert godt følge dig i. Men den videre forklaring er nu spændende stadigvæk.

Det med påskeæg har også at gøre med påskerodet rent historisk. 

Man har dekoreret æg om foråret i tusinder af år. Vi gør det stadig, og hos Legeakademiet kan du finde masser af dejlige kreative redskaber til at fejre påske med og dekorere påskeæg med her.

Man har fundet tegn på, at mennesker har spist og ofret æg som en del af frugtbarhedsritualerne ved forårsjævndøgn i tusinder af år.

Dyr lægger æg om foråret, så der har nok været masser af æg. Det var særligt lækkert for fattige folk, hvor æg var en afgørende del af deres mad, for de er meget rige på næring og fedtstoffer. Dengang var æg noget, man kunne finde frit i naturen i foråret, så at lede efter æg var en helt almindelig ting at gøre, når man var sulten. Skulle noget fejres, såsom forårsjævndøgn, var æg i massevis en herlig måde at gøre det på.

I 1600-tallet blev det beskrevet af en munk, at de kristne væltede sig i påskeæg og æggeretter i påsken.

Katolikkerne måtte ikke spise æg under fasten, som er de uger, der ligger mellem fastelavn og påske. Så de må have haft mange æg samlet til bunke, når det endelig blev påske. Protestanterne (den anden slags kristne) fastede ikke, men nogle mener, at de så bare måtte finde på en mytologisk forklaring på, at de også gerne ville spise påskeæg.

Så var legenden om påskeharen ret praktisk at holde fast i. 

påskeharen har en god forklaring.påskeharen har en god forklaring.

Hvorfor lægger påskeharen påskeæg?

Nu er vi lige ved at være der. 

Det viser sig at være en tradition fra Tyskland, at påskeharen gemmer eller lægger påskeæg. Omkring 1600-tallet ved vi, at påskeharen kom med påskeæg til tyske børn, som de skulle ud og finde. Man mener, at det var en henvisning til, at kvinder tog ud til Jesu grav og fandt den tom på Påskedag. Et æg blev af de tidlige kristne et symbol på livet og den tomme skal et symbol på Jesu tomme grav.

Det med at lede og finde livets begyndelse eller genopståen er en del af påskens handling og dermed linket til påskeægget.

Et æg må siges at være livets begyndelse.

Chokoladeæg er ægstra lækre, og dekorerede påskeæg er smukke, ligesom de fejrer Jesu genopstandelse med deres smukke farver. 

Den helt korte forklaring på, hvorfor påskeharen gemmer eller lægger påskeæg er: 

Mennesker har i tusindvis af år troet på, at Haren er et helligt dyr, fordi den kan være dobbelt gravid og får utrolig mange og nuttede unger.

Påsken fejrer vi oprindeligt, fordi det bliver forår, dyr får børn, planterne spirer og gror, solen begynder at varme efter en lang, kold vinter. Der er igen mad at finde i naturen - eller det var der i fortiden for fattige folk. Alt lever igen.

Æg er der masser af om foråret i naturen, og de er også et kristent symbol på, at Jesus stod op fra sin grav, selvom han var blevet henrettet. Han levede igen, graven var tom - og ægget er livets begyndelse, ligesom skallen bagefter er tom.

Folk har altid ledt efter æg om foråret for at spise dem, og vi har foræret guderne de lækre æg siden tidernes morgen, fordi guder da også må elske æg. 

Bland alle disse historiske fakta og opfundne fortælleringer over tusinder af år og flere kontinenter sammen, og så får du - tadaaaa - forklaringen på, hvorfor påskeharen gemmer påskeæg. 

Related posts