Leg giver børn lyst til at lære

Som beskrevet i det første introduktionsindlæg i serien om dansk barndom, så fortæller vi danske Legetanter i en serie af blogindlæg om, hvordan det er at være barn hjemme hos os. Du kan finde del 1 her. I dette indlæg skal det handle om, hvorfor vi lader vores børn lege frit både derhjemme og i skoletiden.

Det lyder måske lidt vildt. Men det er helt normalt, at børn i Danmark går i vuggestue og børnehave hver dag fra ca kl 8 til kl 16, fra de er ca. 10 måneder. Når børnehavebørn starter i skole, er de omkring 6 år. Skoledagen varer til omkring kl 14, og derefter går børnene i fritidsinstitution.

Det betyder, at langt de fleste børn er væk fra deres forældre fra ca kl 7.30 til kl 16 hver dag, så begge forældre kan gå på arbejde. 

Hvad laver børnene så i løbet af en dag? Jo, rigtig meget af tiden er børnene sammen i større grupper og leger. Fri leg eller mere guidet leg med hjælp fra voksne. Vi forældre tænker med glæde på, at vores børn helt fra de er babyer er sammen med deres små venner og øver sig på alt det, de skal lære. De har det sjovt, og det er det vigtigste for børn. Det der med at have det sjovt fylder også meget i skolen. 

Hvad handler alt det der med at lege om? Det er noget med, at vi mener, at børn lærer bedre, når de leger. Bedre, end når de sidder stille og er passive.

Det kan du læse mere om her.

Klokken 15 i en dansk børnehave. På en af de 3 stuer sidder der en pædagog og klipper noget i papir med 9 børn mellem 3 og 5 år. Dit barn er ikke at se nogen steder. Pludselig kommer der 4 rollinger styrtende rundt om hjørnet med paprør i hænderne og "skyder" dig ned, mens der er nogle andre børn, der smider med sand på vinduerne ude fra legepladsen. Du prøver at finde en pædagog, der kan hjælpe dig med at finde dit barn, men der er ikke andre voksne end ham, der sidder og prøver at sørge for, at ungerne inde på stuen klipper i papir og ikke i gardinerne.

Du går ud på legepladsen, og her er der et virvar af børn på løbecykler, på scootere, i træerne, på legehusets tag og i gang med at hælde mudder ned i nogle spande til et dejlig omgang mudderkakao til salg i deres købmandsbutik under et piletræ. De hujer, råber, griner og skændes. 

Du finder dit barn ovre bag en bakke, hvor der er gang i en leg med at lave et myrecirkus til babyen i familien. Dit barn er familiens hund som sædvanligt. Tror du nok, for legen er hemmelig, og du må aldrig få noget som helst at vide. 

Du spørger en voksen, da du endelig finder en, hvad dit barn har spist eller lavet i dag."Øh, nu har jeg ikke liiiige - det ved jeg faktisk ikke. Men det er jo godt nyt, for så har der ikke været brug for mig, haha! Det har været en dejlig dag, vi har leget og ....ja - vi har leget. En god dag. Tak for idag, vi ses i morgen".

Klokken 15 i en dansk børnehave. På en af de 3 stuer sidder der en pædagog og klipper noget i papir med 9 børn mellem 3 og 5 år. Dit barn er ikke at se nogen steder. Pludselig kommer der 4 rollinger styrtende rundt om hjørnet med paprør i hænderne og "skyder" dig ned, mens der er nogle andre børn, der smider med sand på vinduerne ude fra legepladsen. Du prøver at finde en pædagog, der kan hjælpe dig med at finde dit barn, men der er ikke andre voksne end ham, der sidder og prøver at sørge for, at ungerne inde på stuen klipper i papir og ikke i gardinerne.

Du går ud på legepladsen, og her er der et virvar af børn på løbecykler, på scootere, i træerne, på legehusets tag og i gang med at hælde mudder ned i nogle spande til et dejlig omgang mudderkakao til salg i deres købmandsbutik under et piletræ. De hujer, råber, griner og skændes. 

Du finder dit barn ovre bag en bakke, hvor der er gang i en leg med at lave et myrecirkus til babyen i familien. Dit barn er familiens hund som sædvanligt. Tror du nok, for legen er hemmelig, og du må aldrig få noget som helst at vide. 

Du spørger en voksen, da du endelig finder en, hvad dit barn har spist eller lavet i dag."Øh, nu har jeg ikke liiiige - det ved jeg faktisk ikke. Men det er jo godt nyt, for så har der ikke været brug for mig, haha! Det har været en dejlig dag, vi har leget og ....ja - vi har leget. En god dag. Tak for idag, vi ses i morgen".

Og det var den dag. Den oplevelse står for legetanterne som regel for lige præcis det - en rigtig dejlig dag med masser af fri leg, oplevelser, udfordringer og nye måder at dele verden på med vennerne. Måske er der et par skrammer, måske et par konflikter, og måske er madpakken ikke blevet spist, fordi den røg på gulvet. Men så lærer man nok noget af det. Også selvom vi ikke helt ved, hvad vores barn egentlig har lavet. 

Meget af tiden har børn i danske institutioner lov til selv at bestemme, hvad deres leg går ud på. Det hedder fri leg eller intuitiv leg, og det har fyldt rigtig meget i den danske ide om en god barndom siden 1970'erne. Dengang gik vi bort fra den mere konservative ide om barndom, hvor børn blev anset som tomme beholdere eller som ufærdige voksne, der bare skulle fyldes op med lærdom og viden, som de voksne allerede besad.

Helt fra børn bliver født og til de går ud af  grundskolen som ca 15-årige er fri leg en vigtig del af børns hverdag. Der er altid sat tid af til, at børnene kan lave stort set, hvad de har lyst til, og uden styring fra voksne. Holdningen er, at leg er vigtig for, at børn udvikler sig til nysgerrige og glade mennesker. De skal selv finde ud af ting uden voksen indblanding, og de har godt af at lære af hinanden. 

Der er voksne i institutionerne og skolerne til at løse konflikter og sætte plaster på, men overvågningen er ikke særlig grundig, og det er ikke usædvanligt, at der fx ikke er hegn omkring legepladsen, så skolebørnene kan forlade skolen på egen hånd, hvis de skulle finde på det. Men det gør de ikke, selvom der ikke er noget til at stoppe dem. 

Hvad lærer børn af fri leg?

Når man ikke bekymrer sig om at gøre  noget rigtigt eller forkert, så øver man sig i selv at finde løsninger. Eller endnu vigtigere: at finde nye spørgsmål. På den måde bliver vi klogere som samfund. Ved at stille nye spørgsmål. Fri leg handler om selv at finde ud af rammer og handling. Man kan ikke lege forkert. Man kan kun lege, forhandle om handling og regler og finde ud af, hvad der driver legen videre. 

Gennem leg og nysgerrighed vil børnene være motiverede for at lære, og vi tror på, at det er bedre for børn at være nysgerrige indefra. De skal lære at tænke selv og fungere i et fællesskab, ikke at stille sig forrest og råbe højest. Fri leg kræver meget mere end at følge regler, de voksne har fundet på. Fri leg er faktisk ret hårdt arbejde. Hårdere og på nogle måder mere lærerigt end at præstere og fx score højt i tests.

Derfor er der ikke karakterer i folkeskolerne før omkring 6.klasse, og der er ikke eksamener før 9.klasse, når børnene er ca 14 år. 

Den grundlæggende tanke er, at vi har brug for børn, der tænker selvstændige tanker og får deres egne ideer, og ikke børn, der kan svare rigtigt på de voksnes gammeldags spørgsmål. Vi får brug for ny viden og nye spørgsmål for at føre verden videre - og det er børnene, der skal drive udviklingen.

Der er klare målsætninger for, hvad det enkelte barn skal lære i vuggestue, børnehave og i skolen, fastsat både af staten og af den enkelte institution eller skole.

At lære sociale kompetencer og at lære at være selvhjulpen er lige så stor en del af læreplanerne og læringsmålene som faglige kompetencer. Det at være en god ven, at vise omsorg, lytte til andre og at kunne overkomme at tabe i et spil er lige så vigtige som at lære at skrive og regne.

De sociale kompetencer lærer børn blandt andet i fri leg, hvis de leger i trygge rammer. Det håber alle forældre, at lige præcis deres barns institution er: en tryg ramme. 

Fri leg kræver arbejde af både børn og voksne

Det sker selvfølgelig, at et barn ikke oplever, at deres institution eller skole er tryg at være i. Det kan have mange årsager, og i de seneste år har det danske samfund sparet rigtig meget på de offentlige budgetter. Flere forældre vælger private institutioner og skoler til deres børn, fordi der efterhånden er for få ansatte i de offentlige tilbud til børn, og alt for mange børn, der har brug for hjælp.

Det hænger igen sammen med ideen om fri leg. For når der ikke er fastsat rammer og regler af de voksne, og børn i stor grad har lov til at styre deres dag og deres læring selv, så kræver det en særlig form for opmærksomhed på det enkelte barn og dets behov for de voksne.

Der skal fremelskes en særlig form for selvjustits hos børnene, hvor de opfører sig hensynsfuldt og respektfuldt overfor hinanden, fordi de oplever, at det giver den bedste leg, og ikke fordi de voksne har bestemt, at sådan leger man. 

Hvis personalet er fortravlet eller for få, så er der ikke nok opmærksomhed på den sociale dynamik mellem børnene, og så begynder fordelen med fri leg at falme. Det bliver i stedet til en form for junglelov for børn, ligesom i romanen "Fluernes Herre", hvor de stærke børn trumfer de mindre stærke. Fri leg kræver arbejde, både fra børn og voksne. På nogle måder er det mindre arbejdssomt med faste rammer og regler på forhånd, og når der er for få ressourcer blandt personalet, er det ofte en voksenstyret aktivitet med faste regler eller (i skolen) noget med at undervise i noget bogligt, hvor børnene skal sidde stille, der er løsningen. Men mange opfatter stillesiddende læring som en b-løsning. 

Selvom vi legetanter ofte oplever, at personalet ikke kan give et referat af vores barns dag, så forventer vi alligevel, at de voksne ved, om vores barn trives og er trygt. Det er et paradoks, og måske handler det om den store tillid, vi i Danmark generelt har til det offentlige og til hinanden.

Barndommen hos Legetanterne er ret styret af en ide om, at børn lærer det, de har brug for at lære, hvis vi voksne sørger for, at de er trygge og viser dem alt det spændende, der findes i verden. Det kan være ved hjælp af legetøj, oplevelser eller livet i sig selv, som vi mener, at børn bør deltage i på så realistisk vis som muligt. De skal ikke overbeskyttes, men har godt af at få sår på knæene, falde ned fra træer og se, at livet er en udfordring.

Barndommen hos Legetanterne er ret styret af en ide om, at børn lærer det, de har brug for at lære, hvis vi voksne sørger for, at de er trygge og viser dem alt det spændende, der findes i verden. Det kan være ved hjælp af legetøj, oplevelser eller livet i sig selv, som vi mener, at børn bør deltage i på så realistisk vis som muligt. De skal ikke overbeskyttes, men har godt af at få sår på knæene, falde ned fra træer og se, at livet er en udfordring.

Vi sælger "Kompetenceplaster" i Legeakademiet, fordi det er en lærerig oplevelse at få et sår på knæet. Så ved man, at der er mere at lære, før man kan klatre sikkert rundt i træet eller lave en tackling i fodbold. 

Det store fokus på fri leg og børns autonomi kan give skrammer på en anderledes måde end at dumpe i en eksamen. Men der er også forskellige måde at lære på, og der er mange børn, for hvem det med fri leg er endog meget svært. Vi mennesker er forskellige. Der findes et begreb, der hedder neurologisk diversitet. Det betyder, at vi helt nede på nerve-niveau er lige så forskellige, som vi er af udseende. Vi lærer forskelligt, erfarer forskelligt, oplever forskelligt. Ingen måde er rigtig eller forkert, de er bare forskellige. 

Neurologisk diversitet betyder også, at vi forældre har til opgave at sørge for, at vores barn bliver både udfordret og passet på. Vi er nødt til at have blik for, at vores eget barn kan have særlige udfordringer med at deltage i et fællesskab, og at disse udfordringer måske kræver særlig opmærksomhed fra os.
Viser det sig, at vores barn keder sig eller mistrives, så kan vi tage en snak med personalet eller lærerne. Måske er der noget, vi kan gøre derhjemme, der hjælper vores barn. 

Både børn, der har svært ved at følge med i skolens undervisning og børn, der er meget langt foran og keder sig i undervisningen, kan derfor have brug for ekstra læringsmaterialer og spændende aktiviteter ud over det, der foregår i skolen. Den slags produkter har vi derfor rigtig mange af i Legeakademiet.

Hvis du vil læse mere om, hvad hygge er, hvad ulvetime er, og hvordan det er at vokse op hjemme hos en legetante, så følg med her på bloggen. Du kan læse første indlæg i serien her.

Kunne du tænke dig at se, hvem vi er, så klik her. Vil du læse om vores tips til en lærerig barndom, så klik her.