Montessori: Et nyt, gammelt syn på børns læring

Montessori - fri leg under faste rammer
Seneste indlæg Gode råd og ideer
15. marts 2022

Kender du Montessori? Måske er du helt med allerede nu, og behøver næsten ikke læse videre. For os i Legeakademiet er Montessori-metoden inden for børns læring og leg noget, vi først har lært om for nyligt. Til trods for, at metoden er over 100 år gammel.

Aner du ikke, hvad eller hvem Montessori er, så vil vi gerne invitere dig til at læse med her.

Nederst i blogindlægget kommer vi med konkrete eksempler på, hvordan du kan skabe læringsmiljøer for dit barn.

Montessori-metoden: En inspirerende dag i børnehave

Børn fødes med udviklingspotentiale og lyst til at lære. Det gavner børnene at blive inddraget som aktive deltagere i alle former for aktivitet.

Denne ide om inddragelse af børn er nem at få hold på for de fleste moderne forældre. At lære noget passivt, mens man sidder stille, er svært for rigtig mange mennesker. Det er vi helt med på hos Legeakademiet.

Men et besøg i en børnehave, som benytter Montessori teorier, lærte os noget nyt, som inspirerede os. For vi elsker at lege børn klogere.

Her lærte vi, at små og store forberedte legemiljøer faktisk kan gøre, at børnene lærer helt selv, uden at vi voksne skal blande os midt i legen.

Hvad er Montessori-pædagogik?

Motessori pægagogik blev udviklet for mere end 100 år siden af den italienske læge Maria Montessori. 

Det særlige ved Montessori-pædagogikken eller Montessori-metoden er, at fri leg og fri fantasi har en lidt anden rolle i børns læring, end den frie leg traditionelt har i den danske opfattelse af børns liv og læring.

Montessori er til dels kontroversiel – og var det også for 100 år siden, da italienske Maria Montessori lancerede principperne – fordi det fundamentale pædagogiske princip for børns læring IKKE er fri fantasi og leg, men frihed og autonomi under faste rammer. I et miljø indrettet, så børnene selv kan mestre det og være selvhjulpne

Ifølge Montessori lærer børn nemmere, når de opholder sig i et miljø, der er indrettet særligt til dem, så de kan være selvhjulpne.

Hos Børnehaven vi besøgte, var der på en eller anden måde en særlig mening med alt legetøjet, klodserne og dukkekrogen med Rubens dukker. Det var stillet op på bestemte måder. Arrangeret med særlig læring for øje. 

Børnene eksperimenterede, legede og forhandlede frit alt efter lyst og kompetencer, men der var overordnet ikke tale om helt fri leg på tværs af materialer og legetøj. Ting havde ligesom en funktion, en særlig tildelt rolle. Og børnene stortrivedes i de meget inspirerende, smukke og stemningsfulde lokaler.

Montessori-metodens 5 principper

  1. Respekt, selvhjupenhed og medbestemmelse
    Ja, det var næsten 3 principper bare i det første punkt. Vi bør vise vores børn respekt og venlighed, hvis vi gerne vil have, at de udviser respekt og venlighed. Tvang er ikke respekt.

    Vi skal hjælpe børn til at kunne selv ved at give dem relevante valg, så de oplever selv at kunne bestemme over deres eget liv og læring i et miljø, som de kan lære at mestre.

  2. Sindets autonome læring
    Børn kan slet ikke lade være med at lære. De lærer fra det omgivende miljø, fra andre børn og fra andre voksne. Det er derfor meget vigtigt, hvordan deres miljø er indrettet og udstyret, samt hvordan deres lærere og erfaringer tager sig ud.

  3. Følsomme, sensitive perioder
    Alle børn har særlige perioder i barndommen, hvor de er særligt modtagelige for at læse nyt. I disse perioder kan de tilegne sig bestemte egenskaber nemmere og udvikle bestemte kompetencer, fx at skrive eller at tabe og vinde.

    Det er os forældre samt pædagogerne og lærernes opgave at se det enkelte barn og imødekomme det med passende udfordringer og tilbud til læring.

  4. Det forberedte miljø
    Når børn opholder sig i et miljø, der er indrettet særligt til børn, så de kan være selvhjulpne, så lærer de bedst.

    Et forberedt miljø til at stimulere intellekt og logik kan fx være bakker med tomme skåle, skeer og en skål med perler og tørrede ærter. Børnene kan så eksperimentere med at hælde indholdet fra den ene skål til den anden. Eller vælge at sortere indholdet i flere skåle.

    Humlen er, at børnene er omgivet af genstande og materialer, som er placeret der med tanke på deres specifikke relevans for deres udvikling. Tingene og deres placering i miljøet er ikke tilfældige.

    Det er også en hovedpointe her, at det enkelte barn selv vælger mellem de mange materialer og genstande. På den måde sikrer man, at læringen er autonom.
  5. Autoeducation - selvlæring 
    Maria Montessori er kommet på begrebet Autoeducation. Det kan oversættes til selvlæring og handler om, at dit barn faktisk kan lære sig selv en masse nye ting, selv mestre og blive selvhjulpne.

    En Montessori-lærers opgave er ofte ikke at lære børn noget, men at indrette rum, så børnene lærer af sig selv.

Børn, som er aktive i et forberedt miljø, og som kan vælge frit i det miljø, lærer faktisk helt af sig selv på det rette niveau efter kompetence.

Hvordan bruger vi så Montessori i praksis?

Det lyder jo alt sammen meget godt og emmer af fornuft og pædagogisk teori. Men hvad så nu? Hvordan bruger man lige principperne i praksis i vuggestuen, skolen eller hjemme hos dig selv?

  • Vi skal indrette forberedte rum og miljøer på omhyggelig vis (princip 4)
  • så barnet selv kan lære alt efter lyst (princip 1 og 2), parathed (princip 3) og kompetence (princip 5). 
  • Barnet skal kunne mestre sit miljø, selv kunne klare opgaverne. Ikke noget med, at vi voksne sætter os og styrer barnets leg med særlige pædagogiske aktiviteter, remser og regler. Det kræver omtanke og omhu på en ny måde.

Montessori handler ikke om, hvorvidt materialerne er æstetisk yndige, øko eller seje på dinosaurmåden.

Fokus er på at skabe stimulerende rum, der imødekommer dit barns kapacitet for læring lige nu. Det betyder, at du skal observere dit barns leg på en ny måde – og det er faktisk ret sjovt!

Montessori leg - Har I ikke et konkret eksempel?

Jo, for det kan godt blive lidt abstrakt. Lad os fx tage udgangspunkt i det evigt aktuelle, alle børns yndlings… må vi få en trommehvirvel:

Legekøkkenet

Du kan købe legekøkkener i mange former, materialer, farver og med et kæmpe udvalg af tilbehør. Iskiosker, vaffeljern, tomatketchup, kokkehuer, avocadoer, flødeskumskager og bøfsandwicher.

Legeakademiet har et flot sortiment og vi får hele tiden nye ting hjem, for udviklingen indenfor legemad og legekøkkener går lige så stærkt, som udviklingen inden for moderne madlavning i det globale køkken.

Måske er det netop børns naturlige interesse i at imitere, der gør legekøkkenet så populært. Men med Montessori-briller på, bliver det en lidt anderledes opgave at indrette dit barns legekøkken, og det er faktisk en sjov udfordring!

Du skal forsøge at tage stilling til, hvad der skal foregå i legekøkkenet. Det gør du ved at observere, hvor dit barn er henne i sin udvikling. Hvad er der fokus på lige nu? Hvordan indretter du legekøkkenet på passende vis?

Eksempler på Montessori leg i legekøkkenet

Ida på 5 år elsker at tælle alting: 

Så kan du finde tilbehør til legekøkkenet med fokus på antal og små regnestykker. 

  • Køb et flot kasseapparat med penge til. 
  • Lav kasser med tal foran, så det er klart, hvor mange frugter, der kan ligge i hver kasse. 
  • Lav tilbudsskilte med ”4 appelsiner for 1 krone”. Lav dem gerne sammen. 
  • Skriv indkøbslister med antal. 
  • Lav små skilte med antal af viskestykker på knagen, af skeer i skuffen og af muffins på hylderne. Måske skal der være samme antal af bestikket og tallerkenerne? 
  • Det kræver nogle hvide klistermærker og en halv times tid, men det gør en kæmpe forskel for dit barns læringsmiljø (hvis vi taler Montessori).

Isak på 3 år kan godt lide at røre ved ting, putte ting i kasser og sortere:

  • Så lægger du fokus på, at alt har sin rette plads med små billeder eller tegninger af, hvad der skal hvorhen.
  • Tænk i at have mange forskellige overflader til taktil stimulans (fx noprede, glatte, runde, kolde og/eller rillede overflader).
  • Find ud af, om det skal handle om at holde orden eller om at skabe orden i rod. Der er nemlig forskel. 
  • Måske skal Noas ordenssans forstyrres lidt, så han oplever, at rod og uorden er ok og ikke farligt. For bare han kan skabe orden selv, og miljøet er indrettet på hans niveau, så kan selv et meget sirligt barn lære at finde ro med rod. Det kan et legekøkken også bruges til!

Emma på 2 år begynder at tale om farver og deres navne:

  • Så indretter du legekøkkenet med forskellige små bakker og kasser i fx orange, grøn og gul og fokuserer på legemad og tilbehør med de farver. 
  • Så kan dit barn selv finde frem til at organisere sine materialer i de rette kasser og eksperimentere med farvegenkendelse og ordforråd. 
  • Find gerne forskellige frugter med samme farve og samme frugt i forskellig farve.

Er du blevet inspireret ligesom os? Du kan finde endnu mere legetøj til anvendelse i Motessori-pædagogikken her.

Montessori - Bliv inspireret og drop resten

Det er tilladt at tage det, du kan bruge og som giver mening hjemme hos dig. 

Maria Montessori havde fx ret strenge holdninger om udelukkende at indrette børns miljøer med naturlige materialer – der vil vi nok indvende, at plastik i dag ikke er som plastik var for bare 40 år siden.

Men du vælger selv – vi blev så inspirerede af at opleve Montessori-børnehaven og de dejlige børns leg og læring.

 

God fornøjelse med at indrette dit barns lege- og læringsmiljøer!

Kommentarer
Tilføj en kommentar