Musik er hjernegymnastik

Alle forældre synger lidt for deres børn, enten med vilje eller helt uden egentlig at tænke over det. For eksempel er godnatsangen en populær aktivitet i de fleste hjem, uanset om Far synger som Rasmus Seebach eller Rasmus Rædselsfuld.

De fleste forældre kan også et par fagtesange, såsom ”Lille Peter Edderkop” og ”Tommelfinger, Tommelfinger”. Vi har en sådan ad hoc dagligdags bagkatalog at trække på, hvorfra vi kan tage de småbørnssange og sanglege, som vi bedst kan lide eller er vokset op med.

Det er skønt at lave musik og rytmik med børn på den måde, og børnene lyser altid op, når de hører musik og sang.

Babyer begynder at rokke på rumpen eller sparke med benene, ældre børn springer rundt og danser. Alle børn elsker at lave musik med deres forældre, uanset hvordan det lyder.

Mange af de traditionelle børnesange har også stor kulturel værdi, som stimulerer barnets identitetsskabelse, og berører mange forskellige emner og situationer, som er gode at tale om.

Fagtesange og sanglege træner også både fin- og grovmotorikken, og ordforrådet kommer ofte også på arbejde – så syng, spil og leg alt, hvad I kan. I bilen, på stranden, på cyklen, i børnehaven og i badet. Brug gerne ærteposer, balloner og faldskærme, som vi også har i sortimentet, til at variere aktiviteterne.

I Legeakademiet har vi masser af instrumenter til børn. Både analoge og interaktive. Men hvorfor siger vi hos Legeakademiet, at musik er hjernegymnastik?

Forbindelsen mellem musik og intelligens blev påvist i 1990’erne, da bogen ”the Mozart Effect” udkom.

At man bliver klogere af at lytte til Mozart blev senere betvivlet, men nyere forskning viser, at hjernens evne til at anvende højre og venstre hjernehalvdel samtidigt i høj grad udvikles af musikalsk aktivitet. Musik bygger bro mellem højre og venstre hjernehalvdel, fordi selve hjernebjælken mellem de to halvdele skal i spil, når hjernen skal forstå musik.

Når dit barn spiller og synger, er det i virkeligheden i gang med en af de mest komplekse hjerneaktiviteter overhovedet. Både højre- og venstrehjernehalvdel samt den senest udviklede del, hvor intellektet sidder, Neo Cortex, bimler af aktivitet.

Musik er den højest udviklede form for lyd, der findes, og som aktivitet er det en uovertruffen måde at udvikle hjernehalvdelenes samspil.

Men hvad betyder det for dit barns udvikling?

Nu sætter vi fokus på den form for musik, som ikke er gengivelse af kendte numre, men improvisation. Altså musikalsk aktivitet, som opstår lige nu og her, uden noder og kendte melodier.

Du tænker måske, at det lyder som noget værre rabalder, når dit barn går i gang med rytmik-udstyret. 

Når triangel, "franskbrødet" og bongoen bliver hevet frem, og husdyrene flygter ind under sofaen, hvor nullermændene allerede ligger med høreværn på. 

Men tænk igen.

For når børn fx slår på en tromme og improviserer musik, så de-aktiveres selvkritikken og objektiviteten, og i stedet kickstarter hjernens centre for selvudfoldelse, innovation og kommunikation.

Hjernen arbejder i et friere og mere udtryksfuldt gear, når dit barn improviserer  på instrumenter eller med stemmen.

Det ved vi fra forskeren Charles Limb, neurolog og violinist, som ved at sætte musikere til at lave både jazzimprovisationer og hip hop-rap under en hjerneskanner beviste, at improvisation aktiverer flere dele af hjernen end nogen anden aktivitet.

Man kan se på skanningen, hvilke centre i hjernen, der kommer på arbejde, når en rapper rapper eller en jazzmusiker glider op og ned ad klaveret. Hjernen arbejder på nye måder og integrerer mange forskellige processer, der ellers kun foregår adskilt.

Både når dit barn synger Oles nye Autobil eller de nye pophits fra MGP, og når barnet bare improviserer på trommer, fløjte eller mundharpe, så kan det ses på en MRI-skanning, at der foregår rigtig meget i hjernen, nye neurologiske forbindelser udvikles og stimuleres.

Hvad lærer dit barn af at spille musik?

Det øger barnets indlæringsevne, koncentrationsevne, hukommelse, kreativitet – og så stimuleres både motorikken, socialiteten (hvis I er flere, der spiller og synger sammen), identitetsudviklingen og endelig høre-, føle- og synssansen.

Synssansen, spørger du? Ja, skanninger viser, at også synssansen sammen med høresansen aktiveres ved musik, fordi det involverer vores forestillingsevne. Vi forestiller os musik, og der er en stor og meget indvinklet fysisk påvirkning af hele kroppen og alt det, der foregår mellem musikere under samspil. Derfor kunne den næsten døve Beethoven komponere vidunderlig musik trods sit handicap.

Men vi bliver ikke kun klogere af musik – musik bringer også stor glæde med sig. Hvorfor?

Musik som terapiform rent medicinsk har været anvendt i årtusinder i verdens gamle kulturer.  At anvende musik i behandlingen af fx kronisk smerte og hjertearytmi er i dag internationalt anerkendt. Musik kan helbrede kroppen . Det er i sig selv ret vildt at tænke på!

Det har overraskende nok en helt hardcore naturvidenskabelig forklaring, at musik i den grad taler til både kroppen og følelserne hos mennesker. Det er fordi, at musik påvirker hormoner, som har indflydelse på åndedræt, hjertefrekvens, søvnkvalitet og stress/angsttilstande.

Forskning viser, at det limbiske system i hjernen påvirkes af at lytte til musik, og derfor udløses belønninger i kroppen, som skaber tilpashed, harmoni og glæde – bl.a. hormonet dopamin. Musik gør os simpelthen motiverede for indlæring. Børn, der undervises i musik, bliver også mere intellektuelle og dygtigere til sprog – det viser forsøg med forskellige fags indvirkning på intellektet hos børn.

Nu er du måske overbevist om, at I da skal have en flot tromme, en ukulele eller en blokfløjte hjemme hos jer.

Det håber vi Legetanter.

Udover den spontane glæde, som musik fører ind i stuerne og hjerterne hos jeres familie, så udvikler musik så mange områder af jeres barn – både socialt, kulturelt og ikke mindst mentalt. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt I kan spille rigtige melodier og rytmer. Improviser i stedet for.

Spil det, der falder dig ind.  

Det er der lige så store fordele ved, og børn gør det helt af sig selv. Hvad der egentlig kan defineres som instrument kan jo også diskuteres – børn kan spille på stoleben, balloner, koste, meloner og deres egne kinder.

At kunne spille allerede kendt musik ”rigtigt”, så det er genkendeligt for andre, er naturligvis en dejlig ting. Det at lære at læse noder eller at spille med andre har rigtig meget med både brøkregning og andre matematiske begreber at gøre, og med musikken læres ellers ret abstrakte forståelser ind på en sjov og social måde. Så gå endelig i gang med nodelæsning, hvis I har lyst.

Men den neurologiske forskning i biomusikalitet viser os, at improvisationsmusik, hvor du og dit barn bare spiller det, der falder jer ind, også stimulerer hjernen og dermed vores udvikling på helt unikke måder.

Både kommunikation, refleksion, den logiske tænkning, synet, hørelsen og hukommelsen stimuleres ved musikalsk improvisation. Og det er endda kun de områder af hjernen, vi på dette stadig tidlige stadie i neurologisk udforskning af hjernen kender til.

Musikalsk og rytmisk aktivitet er virkelig værd at tage med i de daglige aktiviteter med dit barn, fordi det er direkte forbundet til menneskets evne til at være innovativ og være tilstede i øjeblikket, til problemløsning på et intuitivt plan og i samarbejde med andre.

Det er bare at gå i gang!