NørdeGuide: Astronomi for børn

Hjemmebygget astronaut-kostume
23. august 2023
Hey, hvad er tyngdekraften på Mars?
Kan vi se de sorte huller i rummet om natten eller om dagen?
Hvorfor bevæger Jorden sig ikke rundt om Månen?

Har du et barn, der stiller tusind spørgsmål?

Kan dit barn være optaget af det samme legetøj eller det samme emne i timevis?

Har du med andre ord en lille nørd derhjemme?

Så er denne - og vores kommende - nørdeguides måske lige noget for dig. 

Hos Legeakademiet hylder vi alle former for nørderi, og derfor vil vi vise dig, hvordan nørderi er et suverænt udgangspunkt for læring på den sjove måde.

Hvad er nørderi?

Nørderi er lige dele nysgerrighed, motivation og koncentration, og de egenskaber har drevet menneskelig udvikling siden tidernes morgen.

Når dit barn er optaget af et bestemt emne, så grib chancen for at vise dit barn mange forskellige måder, som det emne kan føre til spændende, nye kompetencer på. Det er nemlig dit barns nysgerrighed og koncentration, der får ny læring til at sætte sig allerbedst fast i hjernen.

Hvordan hjælper du dit barns læring på vej gennem den nørdede interesse

Du kan prøve at fodre interessen med andre slags legetøj, byggesæt, bøger, kreative materialer, begivenheder i samfundet, eksperimenter, spil og medier, som stadig handler om dit barns nørde-tema. Lad dit barns interesse være udgangspunktet. På den måde bliver læring relevant for dit barn, når I er nysgerrige sammen.

Når du støtter og opmuntrer dit barns interesse, styrker du samtidig dit barns evne til at undersøge sin verden, finde sammenhænge i den:

"Børn er i stand til at finde ud af ting. De har en stor nysgerrighed, og hvis børn har ro til det, så er de i stand til selv at finde sammenhænge, finde deres vej ind i samfundet, tage verden til sig, og blive ansvarlige samfundsborgere.

Men det kræver støtte fra de voksne og at børnene får lov og ret til at udforske, til at vælge og til at tage beslutninger. Det kan de kun, hvis de voksne er med dem og ser, hvad de er optaget af, støtter dem og udfordrer dem
."


- Karin Eskesen, Pædagog og formand for Reggio Emilia netværket i Danmark

Er dit barn optaget af rummet, planeter, raketter eller kometer? Så lad os tage udgangspunkt i astronomi-nørderi.

Hvad kan solsystemer, sorte huller og dværgstjerner lære mit barn?

Svaret er: nærmest alt!

Klikker du ind i vores store kategori om astronomi, finder du et kæmpeudvalg af alt fra flotte stjernehimmel-byggesæt og lækre planetpuslespil til motoriserede solsystemsmodeller, en raket og alt muligt andet.

Herunder får du 3 gode eksempler på, hvordan du kan bruge dit barns astronomi-nørderi til at udvikle kompetencer indenfor geometri, fysik, matematik og læsning.

1) Lær om geometri

Trænger din astro-nørd til at opleve, hvordan den lidt tørre geometri kan bruges til noget? Så er det en god ide at dekorere værelset med selvlysende stjerner. Hvordan hænger det nu sammen med geometri? Jo, stjernerne kan I danne stjernebilleder med.

Se i vores astronomi-kategori, hvor du finder flotte faktabøger og fakta-plakater, hvor du kan se stjernebillederne. Når I skal danne et stjernebillede, så vil der være forskellige geometriske former at finde. Består stjernebilledet Cassiopeia fx af retvinklede, ligebenede eller ligesidede trekanter? Geometri er et fremragende sprog til at beskrive formen på stjernetegn, så det bliver lettere at forklare, hvordan andre får øje på dem. 

Se også vores store udvalg af andre legesæt, der gør det sjovt at lege med geometri.

2) Lær om vedvarende energi

Hvordan får man brændstof ud i rummet til rumstationer og Marsbiler? Prøv at lade dit barn selv spekulere over, om der mon er tankstationer eller vindmøller i rummet. Hvor kommer energien fra?

Undersøg vedvarende energi med jeres egne eksperimenter og byggesæt. Udnyttelsen af vedvarende energikilder er i høj grad udviklet i forhold til rumfart, og derfor kan du gribe muligheden for at lave spændende eksperimenter med at bygge soldrevne biler eller bygge din egen raket, der kan flyve 15 meter op i luften helt uden at have været forbi en benzintank.

3) Bliv bedre til at forstå tal og til at læse

Hvem siger, at man skal kun øve sig i at læse og afkode tal i kedelige skolebøger? Hvis du lader dit barns interesse styre dit valg af læringsmaterialer, vil dit barn være top motiveret for at øve sig i dansk og matematik.

Vi vil lige anbefale dig at gøre det ved at spille kort! Det lyder da fedt, ikke? Check de geniale planetkort, som fungerer ligesom klassiske bil-kort, bare med planeter, kometer og stjerne-fakta som hovedpersoner.

Når I spiller med planet-kort, lærer dit barn lige så stille at læse fx ”Uranus”, ”Titan” og ”Ceres”, og I øver jer også i at sammenligne både meget små og kæmpestore tal for at afgøre, hvem der vinder.

Større end og mindre end glider på plads helt af sig selv, mens I spiller, samtidig med, at I kan begynde at forstå, hvad decimaltal er for noget.


Du kan selvfølgelig også finde masser af andet spændende legetøj og ting til at dekorere dit barns værelse med, der også handler om astronomi, rumfart og solsystemer.

Eller tag  en tur rundt i vores andre kategorier med nørderier som dinosaurer, lær at kode eller kemisæt.

Her er lidt bonusinfo at fodre dit barns interesse for astronomi med:

Hvad er fuldmåne, supermåne, pink måne og blodmåne?

Du kan imødekomme dit barns interesse for astronomi ved at læse en lille smule op på de ting, der faktisk er til at se i virkeligheden ved blot at se op på nattehimlen. Det kræver ikke det helt store udstyr at kigge på Månen, så start dér. 

Du har måske læst om, at der er Supermåne, Blodmåne eller bare Fuldmåne indimellem. Men hvad betyder de begreber?

Hvad er fuldmåne?

Månen og Jorden kredser rundt om Solen, som er en stjerne og centrum i vores solsystem. Den lyser, for den er éen gigantisk eksplosion. Månen derimod lyser ikke af sig selv. Ligesom med en appelsin, så lyser månen (eller Jorden for den sags skyld) kun, hvis der er noget andet lys, der rammer den. Hvis en appelsin er i et mørkt rum, så kan man ikke se den. Hvis lys rammer den, kan man se de dele af appelsinen, som lyser rammer.

Månen og Jorden kredser som sagt. Vi står på Jorden og ser på Månen, og derfor skifter det hele tiden, hvor meget af Månen, vi kan se. Du kan se det i denne video fra European Space Agency, hvor rumvæsenet Pax, som heldigvis kan dansk, forklarer om Månens faser

Nogle gange står Jorden, Solen og Månen sådan, at Månen vender hele sin belyste side i mod os, og så kan vi se HELE Månen. Det er fuldmåne. Det sker en gang om måneden. 

Men der er andre Måne-begivenheder, der sker lidt mere sjældent. Dem kan du blive klogere på her i de næste afsnit.

Studer eventuelt månen gennem teleskopStuder eventuelt månen gennem teleskop

Hvad er blodmåne?

Du har måske opdaget, at Månen skifter farve. Nogle gange ser den mere blå ud, andre gange mere rød.

Blodmåne sker, når Jorden står helt i vejen for Solens lys på månen. Solen og månen står altså på linje med Jorden lige imellem sig.

Man kunne tro, at Månen så ville være helt mørk, men jordens atmosfære gør, at sollyset bliver spredt og farver månen rød. 

Læs mere på engelsk hos Nasa her.

Hvornår kommer næste blodmåne?

Du og dit barn må vente lidt tid endnu. Den næste blodmåne i Danmark kan nemlig først ses den 7. september 2025 .

Hvad er blodmåneHvad er blodmåne

Hvad er supermåne?

Supermåne er når hele Månen er oplyst samtidig med at den er allertættest på Jorden. Det får Månen til at se større ud - op til 15 % større, end når den er længst væk fra Jorden.

Samtidig ser det ud som om, at Supermånen lyser op til 30 % mere kraftigt end normalt, fordi al Solens lys rammer den.

Fænomenet sker i nogle år flere gange på et år, og andre år mere sjældent.

Næste Supermåne er:

1. august 2023 
31. august 2023.

Hvad er Pink supermåne?

Har du hørt om en pink supermåne? Det lyder vældigt fint og eventyrligt med sådan en lyserød kæmpemåne. Men vi må skuffe dig. 

Det er faktisk så enkelt, at en Pink Supermåne er en Supermåne, der falder i april måned, hvor der er en særlig pink blomst, der blomstrer i USA, hvor NASA hører til. Det handler ikke om, at Månen ser specielt pink ud.

Men – for der er et men – hvis lyset fra Solen rammer igennem Jordens atmosfære i en særlig vinkel, så kan Månen godt se lidt mere pink ud. Det sker dog ikke samtidig med at der er fuldmåne. Men derfor kan det jo være flot at se på alligevel. 


Tak fordi du læste med. Vi er helt på månen over nørderi!

Glæd dig til vores næste Nørdeguide …