Påske for børn: Hvad skal vi lave (og hvad betyder påske)?

Påske for børn: Hvad skal vi lave?
Seneste indlæg Gode råd og ideer
15. marts 2022

Påske for børn er hygge, leg og traditioner

Påsken er for de fleste familier med børn en velkommen ferie, hvor man samles med venner og familie til god mad, hygge og samvær. I påsken er der tid til at lege, vejr til at komme udenfor – og måske starte på lidt projekter, der kan give familien og børnene en skøn sommer. Det er simpelthen tid til at være sammen og holde pause fra hverdagen – i hinandens dejlige selskab.

Påsken er også forbundet med traditioner – nye og gamle. Familietraditioner bliver vækket til live, når vi selv får børn -  eller nye bliver skabt i versioner, der passer til netop vores familie. Og nogle er heldige at have en bedsteforælder, der stadig kan samle familien til påskefrokost, som man altid har gjort – og med de traditioner, der plejer at være.

Paaske er tid til leg og hygge med børn

Det er sjovt, som højtider får ord som “altid” og “plejer” til at få positiv betydning og værdi. Nogle gange trænger vi til fornyelse, innovation og nye ideer. Men med højtider skal alt gerne være en gentagelse. Tror vi. For egentlig er der ret meget, vi lige så stille gør på vores egne måder. 

Men det gør ikke så meget, at traditionen ændrer sig. Det har traditioner nemlig altid gjort. De følger os mennesker og det samfund, vi lever i. Ingen fejrer påske, fastelavn eller Kjørmes Knud på samme måde, som man gjorde for bare 50 år siden. Vi mennesker er tilpasningsdygtige og kreative, så vi er sikre på, at påsken i 2022 nok skal blive dejlig.

Men hvad er påske egentlig, og hvad betyder påske?

Som vi har for vane i Danmark blander vi tit gamle hedenske traditioner sammen med de kristne. Det føles helt naturligt for de fleste af os (vi gør det også til jul). Så Jesus og påskeharen følges ad som gode, gamle venner.

Her får du en oversigt over påskedagene, og hvad de betyder, hvis man er kristen. Vil du hellere gå direkte til vores forslag til sjove påskelege med børn og kreative påskeforslag, gækkerim og æggejagt-regler, så scroll ned på siden.

Hvad er Palmesøndag:

Den dag, hvor Jesus red på sit æsel ind i Jerusalem. Han var allerede rimelig godt kendt på omegnen, og folk synes, at han var alletiders og sagde kloge ting. Jerusalem var en storby, hvor de rige med magten holdt til, så det var en vigtig by for Jesus at besøge. Jesus var inden da blevet salvet. Det betyder, at han var blevet velsignet af en hellig mand, så alle var enige om, at han var Guds søn. Eller næsten alle. De magtfulde i Jerusalem skulle vise sig at være uenige. Det hedder Palmesøndag, fordi folk i Jerusalem tog imod den ydmyge mand på sit æsel ved at vifte med palmeblade.
Jesus havde allerede hørt en forudsigelse om, at han skulle dø i Jerusalem. 

Hvad skete der Skærtorsdag:

Denne dag spidser det for alvor til for Jesus. Han ved godt, at Gud har tænkt sig at lade ham dø, men det er ikke ligefrem hans yndlingsforudsigelse. Skærtorsdag er Jesus og hans   følge, som man kalder disciple, forsamlet i Gethsemane Have og spiser sammen et måltid mad. Jesus vasker også sine disciples fødder, og “skær” betyder netop ren.

Det bliver det sidste, som Jesus spiser sammen med sit følge, og derfor kaldes måltidet den sidste nadver. En af hans mest trofaste disciple, Judas, har nemlig fortalt de romerske soldater, hvor Jesus er, så de kan pågribe ham. De magtfulde mennesker i Jerusalem, ført an af Pontius Pilatus og Kong Herodes, anså Jesus for en alvorlig fjende, fordi han talte imod deres magtposition og religiøse overbevisning.

Judas mente, at Jesus fyldte for meget, talte for meget og ikke tjente disciplenes og den nye kristendoms sag længere, og derfor angav han ham for 30 sølvpenge, som der står i evangeliet. Judas viser soldaterne, hvem Jesus er, ved at kysse ham; heraf udtrykket “Et Judaskys”. 

En anden discipel, Peter, følger efter og benægter 3 gange, at han kender Jesus. Dette svigt havde Jesus også forudsagt. I sine sidste timer inden pågribelsen sover alle disciplene.  Jesus er bange og helt alene med sin viden om, at Gud ønsker, at han ofrer sig for menneskeheden. 

Hvad er Langfredag:

Pontius Pilatus er ikke overbevist om hans skyld i alle anklagerne, men da folkemængden vil se blod, overgiver han domsfældelsen til Kong Herodes, der finder Jesus skyldig og i stedet frikender en kendt røver, der lige så godt kunne have hængt på korset. Folket får sin vilje. 

Langfredag er sorgens dag, hvor Jesus går gennem Jerusalem med tornekrone på, slæbende på sit kors. Han bliver klynget op på korset på Golgathabakken. Det betyder Kraniebakken, så scenen er sat. Der hænger han dagen igennem og dør til sidst. 

En vagt stikker sit spyd ind i Jesus for at se, om han virkelig er død. Til sidst tages Jesus ned, vaskes ren og begraves, og en stor sten sættes for gravhulen. Romerske soldater holder vagt.

Hvad skete der Påskesøndag:

Søndag morgen efter korsfæstelsen går en gruppe kvinder, bl.a. Maria Magdalene, hen til graven og finder, er stenen er væltet bort. Jesu lig er væk. En engel viser sig og fortæller,at Jesus er genopstået, og at de kan møde ham i Galilæa, hvor han blev født.

Påskesøndag er den kristne kirkes største festdag og markerer, at Jesus, en menneskesøn, også er Guds søn.

Hvad er 2. Påskedag?

Dagen efter Påskesøndag forstår forskellige kristne trosretninger forskelligt. I den danske kirke tror man ofte på, at Jesus viste sig flere gange for disciplene og fortalte, at han var genopstanden som menneske og ikke kun om Helligånd. 
De fleste familier nyder 2. Påskedag med at slappe af ovenpå Påskefrokosten.

Famiie maler påskeæg

Påske med børn er en dejlig tid med traditioner og gentagelser

Børn elsker traditioner. Vi siger det lige igen: Børn ELSKER traditioner! 

At noget vender tilbage, noget de kan glæde sig til – og som de fejrer sammen med deres familie og dem, der er tæt på. Forventningens glæde er ubetalelig. Eller som Søren Kierkegaard så smukt udtrykte det: ”Derfor gør gentagelsen, hvis den er mulig, et menneske lykkeligt..”

Og vi forstår godt hvorfor. At børn glæder sig til noget velkendt, noget trygt, noget rart – noget, de skal sammen med deres familie. Som de elsker allermest i hele verden. Det handler nemlig ikke om de rutiner, som vi alle har mange af i dagligdagen: Tandbørstning, ud af døren og afsted om morgenen, madlavning, lektielæsning og sengetid.

Det handler om samværet og om et begrænset antal begivenheder, som ligger fast – år efter år – og som indeholder nogle ritualer og nogle gentagelser, som børnene ser frem til. Fordi de forbinder det med noget rart. Fordi de ved, hvad der skal ske – og er trygge ved det. Der er rigelig plads til små justeringer, bare vi fejrer højtiderne og er sammen.

Forventningens glæde giver dit barn energi.

Og sommetider kan det være svært at have tålmodighed til at vente på en bestemt begivenhed. Især når det er noget, man glæder sig til. Men energien og utålmodigheden kan du bruge positivt – nemlig til at forberede og involvere dit barn i nogle af påskens aktiviteter: Fx klippe gækkebreve, male æg og pynte op (som alt sammen i øvrigt er fantastisk træning af finmotorikken).

Og så kan I lege nogle af de gamle lege. For til påsken knytter sig mange traditionsrige lege og aktiviteter. Hvilke traditioner har I mon i din familie?

Påskeaktiviteter og traditioner.

Det er aldrig for sent at skabe traditioner i familien. Til inspiration har vi samlet nogle gamle lege og aktiviteter, der knytter sig til påsken. Du kender sikkert nogle af dem, mens andre er gået i glemmebogen.

klip gækkebreve med børn

Brug de tips, der passer til din familie til at gøre ventetiden frem til påsken lidt mere overkommelig for dit barn – og genopfrisk evt. nogle af de gamle lege til selve påskefrokosten. Og så kan I selvfølgelig lege alt muligt andet også. Bare leg. Og nyd det.

Listen er delt i to dele: Hvad I kan lave før påske, og det I kan være sammen om i påsken.

Før påske:

  • Klippe gækkebreve
  • Lave rim/gækkebrevsrim
  • Puste og male æg
  • Pynte op til påske
  • Så karse

Hvad er et gækkebrev?

“Gæk” betyder at drille eller vildlede”, og derfor hedder det et gækkebrev. Mange børn tror i dag, at det hedder et “Gættebrev”, og det kunne det da også ligeså godt hedde. Det gælder om at klippe et papirklip, sætte prikker på, der svarer til antallet af bogstaver i ens navn, og så skrive et lille gækkerim. Modtageren skal forsøge at gætte, hvem der har sendt gækkebrevet. 

Gætter modtageren rigtigt, skal man give et påskeæg. Gættes der forkert, skal gækkeren have et påskeæg. 

Sådan laver I et nemt gækkebrev: 

I god tid før påske kan I sammen gå på jagt efter fint papir. Måske har I noget liggende i en skuffe.

Vi  har et fint udvalg af kreative materialer, æg til æggejagt, maleredskaber og sæt til at lave fint påskepynt lige her.

Hvis I vælger at gå traditionelt til værks, findes der masser af tips og skabeloner til gækkebrevsmønstre på nettet. Men også på bibliotekerne har de bøger med både rim og gækkebrevsskabeloner. 

Kan du huske nogle af gækkebrevsrimene?

Ellers får du lige to klassiske her:

1: En vintergæk, 

En sommernar

En fugl foruden vinger

En lille ven, som har dig kær

En kærlig hilsen bringer.

2: Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker/mit navn det står med lopper, pas på det ikke hopper.

Det er spændende for dit barn, om gækkebrevet bliver gættet. Du kan læse omgækkebrevets historie her.

Sådan kan du puste og male æg:

At puste æg og male dem fint bagefter er en aktivitet for hele familien. 

De mindste medlemmer skal nok have lidt hjælp til at stikke hul på ægget (i begge ender). For god ordens skyld kan I afspritte eller hælde kogende vand over æggene, før I laver hul i dem. Tag æggene op med det samme, så hviden ikke størkner i det kogende vand. Brug en nål og stik hul i begge ender af ægget. Drej nålen rundt i hullerne, så de bliver ca. 2 mm store. Alternativt kan I bruge hårdkogte æg til ægge-malings-projektet, eller bare købe færdige æg i plast, styropor eller pap. Du finder æg her.

Farverne kan I lave selv eller købe disse naturfarver. 

farv påskeæg med børn

Kog æggene sammen med rødbede, kaffegrums, teblade eller løgskaller. Eller brug børnenes tuscher eller farvelader. Hvis I har lyst til at æggene skal have lidt mønster, kan I ridse skallen før kogning i farve. I kan også dryppe jeres æg med stearin, inden I koger dem. Der, hvor stearinen dækker, kommer der ikke farve på ægget.

Ideer til at pynte op til påske:

En god måde at gøre påsken synlig for børnene er ved at pynte op til højtiden. Sammen kan I finde grene (på nippet til at springe ud), som I kan hænge op eller sætte i vaser. Og så er der ellers dømt klippe/klistre.

Klip fine påskemotiver, mini-gækkebreve, lav kyllinger i garn, hæng jeres flotte, malede æg på grenene eller hæng fjer på (I kan jo lige kilde hinanden lidt med fjerene, inden de kommer på grenene). Vi har et stort udvalg af påskepynt i mange forskellige materialer her.

Påskens farver er jo gul og grøn (ikke, at det skal forhindre jer i at bruge lige præcis de farver, I elsker allermest). Men find ting i jeres gemmer, som har de farver og lav fine dekorationer eller tableauer, der sætter ekstra gang i påskepynten. I kan også lave fine reder til jeres (malede) æg. 

Brug birkegrene til at lave reder til påskeæg

Birkegrene er spinkle og bøjelige, så hvis I har adgang til dem, er der udsigt til fine reder. Brug lidt snor eller sytråd til at holde grenene sammen. Kan I ikke få fat i birkegrene, kan I klippe eller rive avispapir i strimler og forme dem som fuglereder. En brødkurv kan også fint gøre det ud for rede i påsken.

Har I mod på flere påskepynt-projekter, kan I gå på jagt i køkkenskabe, garderobe og børneværelse efter inspiration. Gule grydeskeer, grønne røreskåle, tørklæder, citroner, lime, bananer eller garnrester kan pludselig forvandle sig til skønne påskedekorationer. Tilføj evt  et bundt påskeliljer og følg med i, hvor hurtigt, de springer ud. Tilsæt noget af dit barns legetøj – der er sikkert et får, en kanin, et dinosauræg eller en kylling iblandt. Dit barn kan garanteret hjælpe med at finde det helt rigtige legetøjs-påskepynt.

Pluk forårets første blomster sammen. Måske får dit barn kun ”hovedet” med, men det kan sagtens se fint ud i en lille skål med vand.

Så karse:

Det er hyggeligt at så karse – og at følge med dag for dag, mens det spirer og gror.

Så karsen i fine skåle eller æggebægre (ét til hver person) - læg lidt vat i bunden og vand godt. I kan sætte høsten direkte på bordet til påskefrokosten eller hygge jer med en æggemad i ferien. Regn med, at der går ca. 8 dage, før karsen er klar til at blive spist.

Aktiviteter med børn i påsken:

  • Æggejagt/Skattejagt med påskeharen
  • Æggevæddeløb
  • Trille æg/rulle æg
  • Alle mine kyllinger…
  • Puste fjer

I påsken hvor de sammenhængende helligdage giver mange af os lidt ekstra tid til hygge med vores børn og  påskefrokoster med familie og venner, er det tid til at finde de gamle påskelege frem. En alletiders påskelegs- klassiker er ÆGGEJAGT. Men hvordan er det nu, man gør?

Hvordan leger man æggejagt?

Du kan jo lade vejr eller andre forhold bestemme om æggejagten skal foregå ude eller inde. Men det er hyggeligt at få alle i tøjet og med udenfor. Ikke mindst, når man som voksen har spist 2 rundtenommer sildemadder med æg plus alt det andet fra påskebordet.

Forud for æggejagten har du gemt æggene rundt omkring. Måske bruger du nogle af de æg, du har malet fint sammen med dine børn? I kan også bruge plastikæg. Vi har nogle fine nogle, I kan dele i to. Dem kan I lægge sedler med små opgaver indeni. Derfra er påskejagt en skattejagt, der både kan indeholde opgaver, tips til næste placering eller bare en hel masse guf.

påskeleg for børn

Og det er så nu, du fortæller om påskeharen.

Hvor kommer påskeharen fra?

Påskeharen stammer fra Tyskland og er oprindelig et symbol på frugtbarhed og det spirende liv. På et tidspunkt skete der det mærkværdige, at haren begyndte at lægge æg. 

Lidt usædvanligt for et pattedyr. Påskeharen kom til Danmark omkring år 1900 – og dens job minder lidt om julemandens. I starten skulle børnene lave en rede til påskeharen og lægge den godt gemt et sted i huset. I ly af natten ville haren så lægge æg – nogle flotte, kulørte nogen – til de artige børn. Det er den tradition, der med tiden har udviklet sig til æggejagt, hvor de voksne gemmer æg i haven, som børnene skal finde.

Hvis du er sprængfyldt med energi eller bare synes, at det er sjovt, så kan du lave æggejagten som en decideret skattejagt. Lav små ledetråde ved hvert æg, som leder til det næste æg osv. Lav tegninger eller brug fotos, hvis der er mange, mindre børn med i jagten.

Måske skal vinder(-holdet) have en lille præmie?

Sådan leger i æggevæddeløb:

Med æggevæddeløbet får du serveret 2 lege på én gang.

Leg nr. 1: Her skal I balancere med et hårdkogt æg på en ske, mens I løber om kap. Skeen kan enten holdes i munden eller i hånden – alt efter deltagernes alder og vovemod. Lav fx 2 stafethold, som skal løbe frem og tilbage på en markeret bane – og give ske med æg videre til den næste på holdet.

Leg nr. 2: Her laver I en ”bane”, fx kan I markere en sti på græsset ved at bruge to lange stykker snor/pinde etc. Nu gælder det om at trille sit æg hurtigst muligt ned i den anden ende. Brug hænderne eller måske en ketcher? 

Alle bliver udfordret på lattermuskler, motorik, glæden ved samværet og ikke mindst labyrintsansen (som du kan læse mere om her.)

Slip det velfriserede og kast dig ind i legen og konkurrencen. Dit barn vil elske det og huske det for altid.

Trille æg/rulle æg:

Har du nogensinde prøvet at heppe på et æg? Det lyder fjollet, men det kan nemt komme til at ske, når I triller æg!

At trille æg er en ældgammel leg. Legen foregår fra toppen af en bakke, hvor det gælder om at få sit hårdkogte æg til at trille længst ned ad bakken. Eller en konkurrence om hvis æg, der kan beholde skallen hel i længst tid.

Alle mine kyllinger kom hjem

Her er en leg, hvor der er plads til rigtig mange deltagere. Og der vil helt sikkert og være en eller flere, der kender legen med en anden ordlyd, men her en af varianterne.

Først:

  • I skal vælge en kyllingemor og en ræv - resten af deltagerne får rollen som kyllinger.
  • Den ene ende af haven/vejen etc. skal fungere som "skov" - den anden ende er kyllingernes hjem, hvor de bor med kyllingemor.
  • Nu sender kyllingemor sine kyllinger over i skoven, men på vejen driller de ræven, som går mellem skoven og kyllingemor.
  • Men så kalder kyllingemor:
    »Alle mine kyllinger kom hjem.«
    Kyllingerne svarer: »Det tør vi ikke.«
    Kyllingemor råber: »Hvorfor ikke?«
    Kyllingerne svarer: »Ræven er ude.«
    Kyllingemor råber: »Hvad gør ræven?«
    og kyllingerne svarer: »Den æder os.«
    Kyllingemor råber: »Kom alligevel.«
  • Nu løber alle kyllingerne rundt for at undgå at blive fanget af ræven. Men ræven fanger alligevel nogen og »æder« dem. De fangede kyllinger går ud af legen, som gentages, indtil ræven har fanget alle kyllingerne.
  • Den sidst tilfangetagne kylling bliver ræv næste gang.

Mange leger også legen sådan, at når man bliver fanget af ræven, bliver man selv til en ræv og skal være med til at fange kyllinger – indtil alle er ”ædt”.

alle mine kyllinger og høne

Sådan leger I “Puste fjer”:

Nu skal I danne små hold – fx 2 og 2.

Kast en fjer op i luften og tag så hinanden i hånden, mens I puster - så fjeren ikke rammer jorden/gulvet. Her gælder det nemlig om at holde fjeren flyvende, så længe I kan. Husk: I må IKKE slippe hinandens hænder (for I må jo ikke røre fjeren).

Det par/hold, hvis fjer bliver længst i luften, har vundet.

Efter al den fysiske aktivitet og gode leg, kan der godt være brug for et lille pusterum og lidt afslapning. Er I en familie, der holder meget af at konkurrere, skal alle legene måske også præmieres med en lille gave til vinderen? Her er derfor et par forslag til præmier eller påskeæg, der ikke giver huller i tænderne - og som varer lidt længere:

I skal selvfølgelig også lege alt muligt andet. Spille spil, være kreative, konstruere – og ud at lege. Check vores mange havespil og andre rare sager til udendørsleg. 

Vi ønsker dig og din familie en rigtig god påske med samvær og leg!