Sådan indretter du et sanserum til dit barn

Sådan indretter du et sanserum til dit barn
1. maj 2023

Skal dit barn have et sansemotorisk tumlerum eller hjørne derhjemme?

Vi mennesker har en krop, der bliver bedre af at blive udfordret og brugt. Vi har også en hjerne, der på samme vis bliver bedre af at blive udfordret og brugt. Faktisk er det sådan, at både krop og hjerne har endda endnu bedre af at blive brugt samtidig.

Hos Legeakademiet har vi, siden vi solgte den første Tumletop i  2005, fortalt om sansemotorik. Dengang var det ikke almindelig viden, at børn kan lege sig klogere. Folk undrede sig lidt over, at vi sagde, at vi solgte legetøj til krop og hjerne, og at det var super godt at lære børn at tælle, mens de kastede med bolde eller løb stafet.

I dag indgår fysiske lege i de fleste undervisningsforløb fra børn går i vuggestue og til de går ud af grundskolen. Hurra for det, for krop og hjerne hænger uløseligt sammen. 

Men det er ikke altid, at samspillet mellem krop og hjerne fungerer, som det skal. Der kan være kurrer på sansetråden. Her kan fysisk leg af en særlig, beroligende karakter hjælpe. Man kalder det sansemotorisk leg, og det er noget, vi gerne vil vejlede om. 

Sansemotorisk leg kan berolige efter en hektisk dag

Flere forældre vil gerne tilbyde deres børn mere fysisk leg af denne beroligende karakter med balance, berøring og bevægelse. I trygge rammer og i al slags vejr, hvilket vil sige indendørs.

Flere og flere børn har brug for at berolige sanserne efter en hektisk dag, hvor de mange indtryk i institution og/eller skole kan give noget, der ligner sociale tømmermænd.

Et godt eksempel på en henvendelse fra en forælder er den e-mail, Legeakademiet fik fra Fanny, og som vi har fået lov til at fortælle om her.

Fanny er en svensk mor til 2 drenge på 4 og 5 år. De er begge meget fysisk aktive, og den ene er i udredning for mulig autismespektrumforstyrrelse. Hun vil gerne have hjælp til at vælge nogle rigtig gode motoriske redskaber og legetøj, der vil hjælpe drengene til at udvikle balancen og koordinationsevnen, og som vil gavne drengenes udvikling efterhånden som de bliver større. Det skal selvfølgelig være sjovt, men også hjælpe dem til at være afbalancerede, selv når hverdagen måske byder på store udfordringer. Fanny vil gerne indrette et særligt sted i deres hjem, hvor hun kan lege motorisk udviklende leg med sine drenge og nyde samværet med dem. Men hvad skal hun købe? 

For at hjælpe Fanny og hendes drenge videre, fandt Legetante Kristina på at række ud til vores ergoterapeut for at få hjælp til at vælge få, men gode motoriske redskaber til et sanserum.

Hvis dit barn virker utilpas, uregérligt, uroligt eller på en eller anden måde ude af balance, så kan fysiske lege i et sansemotorisk tumlerum nemlig være en fantastisk måde at hjælpe dit måske over- eller understimulerede stimulerede barn på. 

Hvad er et sansemotorisk legerum, et sanserum eller et sansehjørne?

Børn kan føle sig utilpasse på grund af sansemotoriske udfordringerBørn kan føle sig utilpasse på grund af sansemotoriske udfordringer

Vi hører ofte spørgsmål fra bekymrede forældre, der gerne vil indrette et sted derhjemme, hvor de kan hjælpe deres barn med at finde ro gennem leg. Det handler nemlig ikke bare om at bede det overstimulerede barn om at sætte sig ned og være stille. Det kan man slet ikke, når der er ubalance i kroppen.

Det, kroppen fortæller hjernen, passer ikke sammen med det, hjernen opfatter, og modsat kan kroppen ikke forstå det, hjernen prøver at sige til bindevæv, muskler og nerveceller.

Der skal mere end bare stilstand og stilhed til. Man kan ikke bare lægge låg på gryden, når den stadig står på blusset. 

Der skal faktisk bevægelse til for at genoprette balancen.

Men det skal være bevægelse af en særlig kvalitet. Her bevæger vi os ind på ergoterapiens speciale, nemlig sansemotorik. Vi har heldigvis en ergoterapeut med speciale i netop børn og sansemotorik med i Legetanternes sandkasse, og hende har vi spurgt om råd. 

Hvordan indretter man et rum derhjemme med sansemotoriske redskaber, når man bare er en helt almindelig forælder med en almindelig bolig og almindelig økonomi?

Hvilke få redskaber er vigtigst at satse på?

Det giver Ann Helene Kristensen fra Sanselab.dk her et bud på. 

Hvem er Ann Helene Kristensen?

Ann Helene Kristensen er en meget kompetent del af Legeakademiets ekspertpanel, som vi er meget glade for at have med på holdet.

"Jeg er ergoterapeut og har specialiseret mig i børn indenfor normalområdet. Jeg arbejder hver dag med børn, forældre og omsorgspersoner for at skabe den bedste hverdag for dem. Med fokus på børns sansemotoriske udvikling driver jeg sanselab.dk i København, hvor jeg hjælper jer til at give jeres børn de bedste forudsætninger for en sund udvikling. Du kan også følge min podcast her."

Sådan indretter du et sanserum

Et sanserum (eller sansehjørne) med skønne muligheder for at genskabe balancen mellem krop og hjerne er en herlig ting at gøre plads til i et værelse eller i stuen derhjemme.

Det er et legerum til samvær mellem barn og voksen, og jeg vil love, at det er en fed investering i jeres familieliv, hvor I kommer til at elske at opholde jer. Har I ikke et decideret rum, så kan det også være en del af stuen. 

Et legeområde med fokus på bevægelse og sansestimuli i leg mellem voksne og børn, hvor de er sammen, er nemlig med til at styrke dit barns udvikling.

Vi danner os et erfaringsgrundlag for fremtidige bevægelser, når vi gynger, svinger, kravler, tumler og strækker os. Jo flere erfaringer hjernen har at trække på, desto mindre energi skal den bruge på at løse nye, motoriske opgaver.

Der skabes nemlig motorveje i hjernen, når vi gentager opgaver. Det kan du læse om i blogindlægget her. På den måde bliver der energi til, at hjernen fx kan løse nye opgaver, indgå i sociale relationer eller løse komplekse matematik ligninger.

Fundamentet for læring ligger i kroppen.  Vi skal kravle, før vi kan gå, eller før vi kan sidde. Bare det at sidde er nemlig en kompleks tilstand i kroppen, som kræver, at kroppen i længere perioder kan holde sig selv oppe i mod tyngdekraften.

Jo stærkere kroppen er, især de dybe mavemuskler, jo nemmere er det at sidde stille.

Børn har godt af at vende på hovedetBørn har godt af at vende på hovedet

Sidder dit barn uroligt på stolen?

Du kender måske den der med, at dit barn begynder at sidde uroligt på stolen?

Nogle børn sidder uroligt på stolen, fordi muskelkraften til at sidde stille slipper op. Hjernen ved godt, at musklerne får lidt ekstra energi, hvis de får et hormonelt skub med adrenalin. Så vækkes kroppen. Det kalder man at opregulere arousal eller "vågenhed".

Børn med svag muskelkraft har brug for den adrenalin, som bevægelsen giver. Det ved barnets hjerne godt, og derfor begynder hjernen helt af sig selv at bede kroppen om at bevæge sig. Men det kan være rigtig forstyrrende for hele klassen, når Oda begynder at rejse sig op, eller Dennis sidder og vipper på stolen.

Heldigvis kan vi gøre en hel masse, inden børnene kommer ind i klasseværelset, for at give dem de bedste forudsætninger for at kunne lære nyt og være velregulerede i deres egne nervesystemer.

Vi kan nemlig tilbyde dem en bred palette af motoriske og sensoriske aktiviteter, som styrker, stimulerer og skaber ro.

De 3 B'er

Balance, berøring og bevægelse. Det er labyrintsansen, følesansen og muskel-ledsansen, der hver især giver hjernen information om kroppen og dens tilstande.

De tre primære sanser er vores hurtigste og primære kilde til at skabe ro i kroppen. Disse tre sanser er nemlig alle sammen med til at fortælle hjernen om kroppen selv. Tilsammen kalder man stimulans af de 3 primære sanser for sansemotorik, og det kan du læse en introduktion til her.

Balance

Balancen handler om labyrintsansen, som også kaldes den vestibulære sans. Den giver information om hovedet placering i forhold til tyngdekraften. Vender jeg op af eller ned ad?

Hvis labyrintsansen sættes ud af spillet, eller er der en forstyrrelse her, så har det indflydelse på hele vores evne til at indgå i bevægelses aktiviteter. Du kan læse mere om labyrintsansen i Legeakademiets Legeguide 1 her.

Nogle mennesker har en effektiv sansebearbejdning her, andres er mindre effektiv. Og så er der dem, hvor bearbejdningen af indtryk er decideret mangelfuld.

Når det er svært at bearbejde indtryk fra labyrintsansen, ser vi børnene blive tilbageholdne i deres motoriske udforskning. Det vil føles ubehageligt at komme ud i yderpositioner, og dit barn kan have svært ved at stole på sine egne evner til at genoprette balancen, hvis de kommer ud af lod.

Berøring

Berøring opleves af dit barn med følesansen, som også kaldes den taktile sans. Den fortæller os, hvor til vi går, og hvor verden starter.

Gennem berøring udløses også forskellige lækre hormoner, som er med til at skabe ro og velvære. Følelsen af dybe tryk flytter hjernebølger fra den højre hjernehalvdel til den venstre hjernehalvdel. Dette skift ændrer hjernens fortolkning af input som grund til ophidselse og bekymring til at være beroligende og behagelige. 

Du kan læse mere om følesansen i Legeakademiets Legeguide nr 3 her.

Jean Ayres, som udviklede den oprindelige sanseintegrationsteori, har udtalt: "When in doubt, use deep pressure”. Det betyder ikke, at vi bare blindt skal kaste vægtede tæpper og kugledyner efter vores børn, der hvor behovet er udover det normale.

Som der står i Legeakademiets guide til vægttæpper og kugledyner her, så skal vi søge og behandle årsagen til det øgede behov. Men for de fleste mennesker, vil det helt naturligt have en beroligende effekt.

massage bolde er gode til at stimulere følesansenmassage bolde er gode til at stimulere følesansen

Bevægelse

Vores muskel-led sans eller den proprioceptive sans fortæller vores hjerne, hvordan led er placeret, i hvilke positioner kroppen er i, og hvor megen muskelkraft, der skal bruges, for at løse opgaven. Den eneste af vores sanser som ikke kan overstimuleres, og en stor kilde til ro.

Der findes flere måder at stimulere denne sans på. En af disse er det, jeg i dette indlæg kalder "Ase og mase lege". Der er lege, hvor vi bruger muskelkraft på at skubbe imod noget, gerne tungt, og gerne i et langsomt tempo.

Men endnu større kilde til proprioception er gennem musklernes fascier - det er de hinder som omgiver vores muskler. De bliver stimuleret når musklen bevæger sig under fascien. De langsomme dynamiske og lange stræk, især tværs over kroppen er altså nogle af dem som stimulerer aller dybest.

Du kan læse mere om muskel-ledsansen og få ideer til lege, der stimulerer denne sans, i Legeakademiets Legeguide nr 2 her.

Med et spil Twister kan man få lavet de sjoveste og finurligse stræk af kroppen, og tilmed uden at man mærker at det er hårdt. Twister er med til skabe mobilitet og styrke hos både børn og deres voksne.

Hvilke redskaber er gode i et sanserum?

En hængekøje

Redskaber som altid hitter og som har flere funktioner, både op- og nedregulerende er en hængekøje.

Den kan hænge i både et og to ophæng og man kan ligge og slappe af i den og nyde de vuggende bevægelser. De rytmiske bevægelse er med til at udløse hormonet dopamin, der bringer hjerterytme og åndedræt ned i tempo.

Man kan også udfordre sine motoriske planlægningsevner og ligge på maven i den, enten i et eller to ophæng og skulle flytte legesager fra et sted til et andet. Det udfordrer og stimulerer alle de tre B’er og efter en god omgang kan hjernen rigtig mærke, hvor kroppen er.

En trapez

En trapez er en super god ting i et sansemotorisk tumlerum. Børn kan bare ikke lade dem hænge, det er som om, at den indre bavian bliver vakt til live ved synet af den.

At hænge på hovedet er parasympatisk. Det vil sige, at det sænker hjerterytmen og bringer kroppens alarmberedskab i balance.

Nogle gange skal kroppen bruge et skud adrenalin til at mærke sig selv, for derefter at kunne konstatere, at alt faktisk er helt fjong og virker, som det skal. Lidt ligesom når let tilkalkede rør skal have en ordentlig spuletur, før vandet igen kan løbe rent og lifligt.

Når der er lidt uro i kroppen, kan en sansemotorisk spuletur i form af at hænge på hovedet være temmelig effektivt - og samtidig sjovt.

En trapez er derudover et fantastisk redskab til at styrke kropskontrol og kernemuskulatur. Det er det styrke-korset, som giver dit barns krop stabilitet. 

Det er stabilitet, som dit barn har brug for, når læring skal foregå siddende og uden at hænge på hovedet. 

Flere trapez'er på skolegangen er slet ingen dårlig ide.

En evighedskarrusel

Når den her står fremme, så er det helt sikkert, at dit barn tager sig en snurretur eller 10 hver dag.

Alle kammeraterne skal også lige prøve, og måske vil også jeres vovse prøve at få ørene til at flyve ombord på den her herlige ting. 

Men udover at være virkelig sjov, så har en evighedskarrusel også store sansemotoriske fordele, og derfor anbefaler jeg den varmt til et sanserum.

Nogle børn har brug for en ekstra snurretur for at kunne mærke sig selv. Uro i kroppen kan gøre det vanskeligt for dit barn at finde ud af bare at være tilstede i et rum. 

Har dit barn det sådan, så er den her evighedskarrusel et kæmpe hit.

Man kan skabe samme snurren rundt-effekt ved at hænge en hængekøje eller en trapez op, så begge ender hænger i den samme krog.

Så danner ophænget en trekant øverst i redskabet, og dermed kan den snurre rundt om sig selv.

Terapidyr med indbygget vægt

Når man skal finde ro, kan det være hyggeligt at hjælpe kroppen med at kunne mærke sin egen grænse.

Den sanseoplevelse er noget, som tyngde kan hjælpe med. Når vi bevæger musklerne med modstand udløser det beroligende hormon dopamin, og det er det, dit barn mærker som ro.

Der findes forskellige typer af tyngderedskaber eller legetøj med indbygget tyngde.

 Jeg er ret glad for de her dyr, som ikke omslutter hele kroppen i modsætning til fx tyngdeveste.

Dit barn kan nemt tage sit terapidyr med rundt og lægge det fra sig efter lyst.

Jeg ser mange børn drages af denne fine bamse i min klinik. Dens smukke farver, bløde tekstur og øjne giver børn lyst til at være i kontakt med den.

I et sanserum kan terapidyret indgå i en roligt øjeblik, mens dit barn fx lytter til dig læse højt af en god historie, en sanserejse, et kapitel i en børnemeditationsbog eller lytter til musik.

Man skal anvende alle former for tyngderedskaber eller vægtet legetøj og -udstyr varsomt og ikke i over 20 minutter.

Smukke sanserør eller lavalamper

Jeg har ikke snakket så meget om den måde, synsmæssige eller visuelle indtryk hænger sammen med sansemotorik.

Faktisk kan visuelle indtryk også skabe ro. En lava lampe som denne eller sanserør som disse, der udsender et dynamisk, men langsomt mønster inviterer dit barn til at nærstudere.

Synssansen er en sekundær sans, men den hænger tæt sammen med labyrintsansen. 

Det er den forbindelse, der gør, at man bliver køresyg. Det er synssansen, der fortæller, at kroppen bevæger sig i høj fart, mens labyrintsansen siger, at kroppen sidder ganske stille. De to modstridende input gør, at vi bliver utilpasse.

Den tætte forbindelse mellem synssansen og labyrintsansen gør, at jeg i min klinik oplever, at nogle børn, som ikke tolererer mange balance inputs eller udfordringer, kan opbygge tolerance ved at betragte genstande, som bevæger sig i stedet.

Eller jeg kan opleve, at børn, som har et stort behov for at få indtryk på labyrinssansen, kan erstatte dem med visuelle bevægelsesindtryk i stedet for. 

 

Massagebolde er altid godt

Man kan ikke lave et oplæg om beroligende redskaber og sansemotorisk leg uden denne klassiker:

Massagebolden

Her er vi tilbage ved førnævnte Jean Ayres. Hun lærte os, at stimuli af følesansen på huden kan hjælpe hjernen med at forstå, at hertil går kroppen. At afgrænse.

Husk dog altid at disse lege bør være på barnets præmis, og allerhelst barnets eget initiativ.

For nogle børn er massage en voldsom sanseoplevelse. At blive nulret og rørt ved på den måde er en aktivitet, dit barn kan opøve sin tolerans for over længere tid. 

Det er vigtigt, at du respekterer, hvad dit barn ønsker og ikke ønsker. 

En boksebold og boksehandsker

Har du et barn som virkelig har brug for at komme af med noget energi? Så kan det være at en boksepude og tilhørende handsker er en løsning.

Her er der masser af mulighed for at stimulere muskel-led sans og arbejde med balancen. Man kan eventuelt hænge boksepuden op, så den kan justeres i højden. Den kan nemlig også sparkes til (uden sko på), og så udfordres labyrintsansen lidt ekstra, når det skal foregå på ét ben.

Boksning er en tekniksport, hvor børnene kan få mange sjove timer til at gå med at ramme plet.

I kan også skiftes til at være den, der holder igen, når den anden slår.

Der er en særlig fordel i at være den, der holder igen, for så arbejder man med de lange seje "Ase og mase" -strategier, jeg omtalte tidligere. 

En omgang Twister vrider kroppen i ro

Med det klassiske, fysiske spil Twister kan du og dit barn få lavet de sjoveste og finurligste stræk af kroppen.

Det foregår endda uden, at man mærker, at det er hårdt.

Twister er med til skabe både mobilitet og styrke hos både børn og deres voksne.

Det er også sjovt at hive frem, når dit barn har legegruppe eller besøg af et par små venner.

God fornøjelse med dit barns sanserum.

Kærlig hilsen Legetanterne.

Related posts
Kommentarer
Tilføj en kommentar
Your email address will not be published