Sjipning er en klassiker til børns udeleg, fantastisk som træning eller opvarmning, hvor pulsen hurtigt kommer i vejret, og så fylder et sjippetov fylder nul og niks, når det er rullet sammen.
Måske sjippede du som barn ude på fortovet - eller indendørs, hvor du hurtigt lærte at placere dig strategisk - eller måtte opgive, fordi tovet hele tiden satte sving i lamperne eller svirpede ind i vægge og møbler. Eller måske hoppede du i sjippetov med børnene i skolegården eller på fritidshjemmet. Sådan et fælles buesjippetov kan nogle gange få unger, der ikke nødvendigvis leger så meget sammen til hverdag, til at finde fælles fodslag og rytme. Der skal også findes på regler for turtagning og nye tricks.
Hvor kommer sjipning og Rope Skipping fra?
I starten af 90’erne kom Rope Skipping til Danmark, og her kunne vi lære endnu flere sjippe tricks og variationer. Ja, i dag kræver det bare en hurtig browsertur at finde inspiration til nye muligheder for at svinge og hoppe i sjippetovet. Har du prøvet at sjippe med krydsede arme eller ben. Eller kan du sjippe med det ene eller begge håndtag bag på ryggen?
Sjippetov træning er rigtig god motion og styrker både labyrintsans, rytme, udholdenhed og muskel-led-sans. Alle de mange fordele opnås især, når sjipningen er sjov og afvekslende, og når sjippetovet passer i længden. For så er det altså nemmere at blive ved udover de første 10 eller 100 hop.
Inden legen eller din sjippe træning kan komme godt i gang, er det vigtigt med den rigtige længde sjippetov. De fleste børn kan ikke lade være med lige at hoppe et par gange, hvis de finder et sjippetov liggende i gården eller på fliserne. Men den rigtige sjippetov længde er vigtigt for at legen fortsætter og udvikler sig. Og bruger du sjipning til crossfit eller som en del af anden træning, så skal sjippetovet også være i orden, så motivationen ikke snubler i tovet.
Hvor langt er et normalt sjippetov?
En typisk sjippetov længde er cirka 2,5 til 3 meter.
Godt så - er dét så bare den rigtige længde? Nej, så enkelt er det desværre ikke. Du skal helst i gang med at måle, hvis sjippetov længden skal passe. Din 5-åriges sjippetov bliver for kort, hvis din 11-årige vil prøve tricks spottet på Ultra. Og voksne på 165 cm vs.190 cm har også brug for hver deres længde sjippetov.
Hvor langt skal et sjippetov til børn være?
Frem med målebåndet - ikke for at måle højden (den kender du nok sådan nogenlunde, med mindre dit barn skyder i vejret som en solsikke). Nej, du skal i gang med at måle afstanden fra den ene armhule, ned langs benet, under de samlede fødder og op til den anden armhule. Se dét tal har du nok ikke lige styr på.
Bliver det 2 meter lange målebånd for kort, så brug hvad du har af snor eller garn i hjemmet at måle med.
Er dit barn fx omkring 126 cm høj passer en sjippetov længde på 210 cm ganske fint. Mens dit barn på 160 cm skal bruge en sjippetov længde på cirka 260 cm.
Bliver det alt for bøvlet at måle efter, kan du heldigvis købe et justerbart sjippetov. Så kan den 5-årige og den 12-årige deles … æhm i hvert fald i teorien.
Eller vælg et buesjippetov, hvor rigtig sjippetov længde ikke spiller ind. Du kan faktisk få et bue sjippetov med karabinhage til at sætte fast på muren. Så behøver I kun være 2 for at kunne sjippe i buesjippetov.
Vi håber, at vores guide til at finde den rigtige sjippetov længde har hjulpet dig.