Tigerspring og milepæle: Bare rolig for hjernen er plastisk

Forældre bliver i dag beskudt fra ufatteligt mange kanter af ekspertråd, gode tips og fagligt mere eller mindre velbegrundede argumenter og guides til at sikre deres børns udvikling. Fokus i dette indlæg ligger et andet sted. Nemlig på at sortere i alle de råd og holdninger, du få om, hvornår dit barn skal kunne dit og dat, og hvordan I skal skyde mere med bue og pil eller lave 100 kolbøtter om dagen for at øve evnen til at tale rent eller smide bleen. 

V har bedt ergoterapeut Ann Helene om helt enkelt at rydde op i de mange varianter af viden om hjernens udvikling og fortælle os:

• Hvordan man i dag ved, at hjernen udvikler sig hele livet.
• At det aldrig er for sent at tilegne sig nye kompetencer.
• Hvorfor sprog og motorik hænger sammen.
• Hvad tigerspring og plastisk betyder.

Hvem er Ann Helene?

Ann Helene Kristensen er den nyeste tilføjelse til Legeakademiets ekspertpanel, som vi er meget glade for at have med på holdet.

Hjernen udvikler sig hele livet

Din sundhedsplejerske har sikkert fortalt dig, at du i løbet af dagen bør lave krydsbevægelser med din baby. Eller måske har du læst på Instagram, at hvis dit barn kravler uens, så sker der alverdens ulykker. Måske en venlig veninde har gjort dig opmærksom på, at hendes barn altså kan alfabetet forfra og bagfra.

Får du en lille smule stress på dit barns vegne over milepæle og alle de ting, det skal lære og kunne?

Det forstår jeg helt ærligt godt. Alle forældre vil så gerne gøre det optimalt, og mange er usikre på, om de gør det godt nok. 

Når jeg kan mærke, at stressen breder sig blandt deltagerne på mine babyhold i sansemotorik, så siger jeg altid til dem:

"Tag det roligt. Hjernen mister aldrig sit udviklingspotentiale. Den vil altid være som modellervoks, der formes af indtryk.
Ligesom modellervoks, så reagerer hjernen på påvirkninger, og jo flere påvirkninger jo bedre."

På fagsprog siger vi: Hjernen er plastisk.

At hjernen kan udvikle sig hele livet, er noget nyt i forhold til dét, man troede før i tiden. Mange har hørt, at vi ved 25-års alderen ikke længere kunne ændre på hjernemassen. Det er forkert, og det ved vi i dag. Det er aldrig for sent at tilegne sig nye kompetencer. 

Ny viden om hjernen viser større sammenhæng

Da Legeakademiet startede i 2005, var det virkelig banebrydende viden, at man kunne stimulere børns evne til at lære nyt ved at bruge kroppen. At man kan blive bedre til at koncentrere sig om tavlen i skolen ved at øve sig i at kaste og gribe en bold var en øjenåbner.

Selvom det i dag er helt logisk, at det jo handler om evnen til at bedømme afstand og zoome ind og ud både på bolden og tavlen, var det altså pærer og æbler dengang. To helt forskellige ting, der i undervisningssituationer aldeles ikke havde noget med hinanden at gøre. Sådan er det ikke mere.

Men hvordan er det nu, det hænger sammen? Hvad har man fundet ud af om hjernens udvikling siden 2005, hvor Legeakademiet søsatte projektet om at sælge legetøj, der gør børn klogere?

Krydsbevægelser træner samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel 

Når dit lille barn kravler, skal højre hånd og venstre knæ koordinere deres bevægelse for at kroppen ikke tilter. Dit barn træner her sin evne til at krydskoordinere hen over sin centerlinje, som løber lodret ned gennem kroppen, og disse krydsbevægelser får de to halvdele af hjernen til at tale sammen. 

Hjernen er opdelt i to hemisfærer eller hjernehalvdele. Samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel sikrer vores evne til at forestille os en handling og til at udføre den i praksis.

Forbindelserne mellem de forskellige funktioner i hjernen er vigtige at udvikle, fordi hukommelsen, evnen til at gå baglæns, spille på trækbasun og løse regnestykker hænger sammen på langt mere kompliceret vis, end vi førhen har troet.

For at udføre en handling eller aktivitet, skal vi først forestille os, hvordan vi skal bruge kroppen og planlægge rækken af motoriske handlinger. Derefter skal vi udføre dem og reagere på de input, vi får under udførelsen.

Så krydskoordinering ER vigtigt at øve sig i, så vi får et godt samspil i hjernen. Derfor bliver at kravle ofte fremhævet som en vigtig milepæl for babyer. Du kan også læse Legeakademiets blogindlæg om krydskoordinering her.

"Der er stor forskel på, hvornår børn kan kravle eller rulle.
Og det er helt i orden.

Normalområdet er bredt, og langt de fleste børn lærer krydskoordination, når de er klar til det.
Mit bedste råd er at blive ved med at lege og tage det roligt."

Hvad er tigerspring?

Tigerspring er spring fra et udviklingstrin til det næste, som sker i små børns hjerner. Først når kompetencerne på ét trin er på plads, springer udviklingen til det næste trin, som sluser i en dæmning.

I starten er der pres på for at lære nyt, men efterhånden indfinder roen med de nye kompetencer sig. Det er en supersmart indretning, som sikrer, at det lille barn ikke konstant overmandes af nye indtryk i en konstant bølge.

Du kan høre dette afsnit af min podcast, hvor jeg fortæller om tigerspring og hjernens udvikling.

Tigerspringene stopper, men hjernen er fantastisk plastisk og udvikles gennem hele livet. Hele livet vil vi modtage indtryk fra vores sanser, som fodrer hjernen, skaber rutiner og åbner for nye muligheder. Der er med andre ord tid nok.

Sprog og motorik - Kan man træne sproget ved at spille bold?

Populært sagt så varetager højre halvdel vores evne til at gribe, mens den venstre halvdel varetager evnen til at begribe. Det er sådan en sætning, der gør sig rigtig godt i et Instagramopslag. Det er en forsimpling, men jeg skal prøve at forklare: 

I dit barns første år er det højre hjernehalvdel, som er mest aktiv. hvor dit barn udvikler sin evne til at reagere og sin evne til at bruge sin krop og forstå de indtryk, der kommer fra kroppen. 

Senere vil vi så begynde at begribe verden med venstre hjernehalvdel. Det sker ofte gennem den sproglige udvikling. Sammen med sproget, kommer vores evne til at forstå verden, sætte følelser, fornemmelser og begreber på den verden, som vi oplever.

De to hjernehalvdele arbejder konstant sammen, når vi bevæger os rundt i verden og oplever, handler, reagerer og er til. Alle input foregår stadig via sanseindtryk, som bearbejdes af hjernen til udtryk og reaktioner, samtidig med at hjernen ligesom modellervoks forandrer sig alt efter, hvilke indtryk, den modtager og hvordan den reagerer på dem.

En ting er, at højre og venstre hjernehalvdel hænger sammen, og at det af den årsag alene er en god ide både at øve sig i at tale og i at spille bold. At sammenhængen er så direkte, at det at styrke den ene halvdel gør den anden stærkere, kalder man med et fint ord kausalitet.

Når dit barn begynder at få styr på sin krops bevægelser, bliver der plads til sprogtilegnelsen. Det kan derfor se ud som om, at man bliver bedre til at tale ved at øve sig i at klatre i træer, men det er ikke en kausal sammenhæng. Man kalder denne type sammenhæng for korrelation. Det kan du læse mere om her.

Så det bedste du kan gøre for dit barn er at blande aktiviteterne, så godt du kan. Syng, læs, hop, byg huler, tegn og bliv beskidte sammen. Leg alene, leg i grupper, leg ude og inde, prøv jer frem. Hos Legeakademiet finder du legetøj til alle aktiviteterne.

Hjernen elsker rutiner

Hjernen elsker vaner og rutiner. Det får den til at danne “motorveje”. Med metaforen motorvej mener jeg, at hjernen har fundet en praktisk måde at løse en udfordring på eller har en rutine i en bestemt bevægelse, så den fremover kan foregå uden forhindringer. Den slags vaner og rutiner søger hjernen hele tiden efter, fordi det frigiver hjernekapacitet til at løse nye udfordringer og bearbejde nye sanseindtryk.

Allerede fra babyerne er helt små, vil de ud fra de oplysninger, de modtager fra omgivelserne, danne de første erfaringer. Omkring 3-4 måneders alderen udvikles vores evne til at lave viljestyrede bevægelser eller handlinger, når dit barn aktivt rækker ud efter en genstand eller bevidst putter en hånd i munden. Det er vores første spæde viljestyrede bevægelser. For hver gang hånden føres til munden gøres det mere sikkert. Motorvejen er etableret.

Den sansemotoriske udvikling af krop og hjerne

Engang skelnede man mellem sansernes udvikling og den motoriske udvikling. Man betragtede de to som forskellige systemer. Man talte om, at man kunne træne den ene og dermed påvirke den anden.

I dag snakker vi om sansemotorisk udvikling, som en samlet hele. Det gør vi, fordi alle motoriske bevægelser foretages som respons på et sensorisk input. Sanserne styrker motorikken, og motorikken giver sanseindtryk.

Alle sanseindtryk er med til at udvikle dit barns hjerne. Indtrykkene sendes som en impuls mod hjernen for at blive bearbejdet. Men impulserne er også en form for føde for hjernen. Denne impuls medbringer nemlig fedtmolekyler, som fodrer hjernen og holder den sund og stærk.

Den plastiske hjerne forandres hele livet. Det betyder, at vi hele livet kan lære nye færdigheder, kan danne nye motorveje i hjernen, som sanseindtryk og reaktioner kan ”køre” på og dermed udvikle os. Det betyder også, at vi ikke har nogen undskyldning for ikke at holde vores sanseapparat i form. Som voksne er det stadig vigtigt, at vi udfordrer vores primære sanser, så vi bibeholder det gode fundament.

Stresser du stadig lidt over milepæle og tigerspring? Så er mit råd at prøve, ikke at blive alt for målrettet men se, hvad dit barn trives med.

Bliv ved med at lege. I skal nok nå det alt sammen.

Tak fordi du læste med.