Børnemeditationerne I mit hjerte

259,95 kr.
På lager – levering 1-3 hverdage.
Varenummer
30-9788793210141
Fri fragt ved 499,- | 5 Stjerner på Trustpilot
I alle 4 historier er det dig, der guider dit barn til at skabe et trygt og dejligt sted at være i tankerne. Det er dig, der viser dit barn, hvordan ro og tryghed findes indeni - det er ikke bogen, der siger, hvordan DU skal gøre.
Læs mere
Velegnet til:
  • Fordybelse og afslapning
  • Kropsbevidsthed
  • Mindfulness
  • 0 mdr.
  • 3 mdr.
  • 6 mdr.
  • 9 mdr.
  • 1 år
  • 18 mdr.
  • 2 år
  • 2,5 år
  • 3 år
  • 4 år
  • 5 år
  • 6 år
  • 7 år
  • 8 år
  • 9 år
  • 10 år
  • 11+ år
  • Senior
Herlige og særlige egenskaber

Du har klikket ind på noget helt fantastisk.

En af de ting, vi Legetanter undres over ikke at have haft på vores webshop i årevis. 

Bogen "I mit hjerte" er den første bog med meditationshistorier og beroligende øvelser for børn og deres nogle gange lidt fortravlede voksne. 

Bogen er udråbt til at være en fantastisk måde at få børn til at sove, og efter at vi Legetanter har prøvet bogen af med vores egne børn, så er vi med i klubben af forældre til børn, der pludselig gerne vil ligge sig på puden. 

Hvordan virker det?

Bogen virker på en langt mere omsorgsfuld, personlig og ikke-frelst måde end mange af de opdragelses optimerende metoder, som vi forældre bliver bombarderet med.

Det er nemlig fortællinger, der hjælper dig til at formidle din helt grundlæggende kærlighed til dit barn. Og når dit barn føler sig elsket, kan roen og søvnen indfinde sig.

De fleste af os forældre fortæller hver eneste dag, at vi elsker vores børn.

Men bogens forfatter evner på en forunderlig og simpel måde at sætte rammer for en meget direkte måde at få dit barn til at mærke og modtage din kærlighed og sin egen selv-kærlighed.

Hvad er det, der virker?

Den udkom i 2015, og al den kærlighed og helt grundlæggende ro, som du som forælder vil opleve sammen med dig barn ved hjælp af bogen, har siden udgivelsen bølget ud over 20 lande og tusindvis af taknemmelige og kærlige familier. 

Bogen er ikke en stramt opbygget to-do-liste eller en nøjagtig anvisning med en masse regler om, hvad I nu skal spise eller gøre eller yde. 

Det er 4 hjertevarmende fortællinger i en meget lettilgængelig form, som du kan læse for eller sammen med dit barn.

Når du læser historierne, henvender du dig til dit barn med al den ro og kærlighed, du kan give, og dit barn vil lige så stille falde til ro, slappe af, lade tankerne fare og falde i søvn med et smil. 

Historierne har fine illustrationer, og de har hvert sit fokus: 

  • At lære dit barn at fylde sit hjerte med kærlighed
  • At lære at sende og modtage kærlighed fra og til hjertet
  • At hente kærlighed i sin egen kærlighedssky
  • At sende kærlighed ud i universet til ensomme børn og mennesker
I alle 4 historier er det dig, der guider dit barn til at skabe et trygt og dejligt sted at være i tankerne. Det er dig, der viser dit barn, hvordan ro og tryghed findes indeni - det er ikke bogen, der siger, hvordan DU skal gøre.
 
Du kan hele tiden vælge din egen version med ord, pauser eller andre variationer, og det gælder om at finde ind til, hvad der føles rigtigt. 
 
Netop den forskel er uendelig befriende. 
 
Hvor lang tid tager det?
 
Hver historie indlledes med en kort tekst, som du som forælder kan læse først. Det tager 5 minutter. 
 
Så lægger du eller I jer ned, trækker vejret ned i maven, og så læser du højt. Det kan vare 10 minutter, hvis du læser hele meditationshistorien i et roligt tempo.
 
Det kan også vare mere eller mindre, hvis dit barn lige skal sige noget, lige skal have vendt dynen eller kløs på ryggen, eller hvis du har lyst til at gå mere i detaljer med, hvad dit barn oplever på hjertebjerget eller på blomstermarken. 
 
Derefter er det tid til at sove. Hvis dit barn ikke allerede er gået ud som et lys.
 
Hvordan gør jeg?
 
Forfatteren anbefaler, at du læser med en rolig stemme i et lidt dybere toneleje, men det er kun en anbefaling. 
Ellers er der frit slag.
 
Du kan sagtens læse samme historie mange dage i træk - nogle foretrækker en bestemt historie og bruger den til puttetid i mange måneder.
 
De fleste oplever bogens effekt allerede den første dag eller den første uge. Både børn og voksne skal nogle gange lige vænne sig til at finde ro og tale om kærlighed - giv det lidt tid og gør det i jeres eget tempo.
 
Du kan også vælge at skifte lidt, eller måske købe en af de andre bøger af samme forfatter, som vi også har i webshoppen. 
 
Du skal heller ikke indgå en eller anden pagt om, at nu SKAL det være den her bog, I læser HVER aften.
Gør det, der føles rigtigt. Nogle aftener er det den her, nogle er det måske en om en traktor eller vampyrflagermus. 

Hvem kan bruge den?

Når du skal bruge bogen, kan det både foregå ved sengekanten, før en lur eller på tidspunkter i løbet af dagen, hvor du og dit barn trænger til en pause. 

Forfatteren har en omfattende kursus- og undervisningsvirksomhed, og hun fortæller, at forældre bruger bogen på hver sin måde, så snart de opdager, at det ikke er "ny viden", men ældgammel visdom om omsorg og kærlighed mellem mennesker, som er formildet til børn. 

Den kan både bruges en-til-en eller af dig, der gerne vil læse den for flere børn samtidig, fx til lur i en instution eller hvis du har pseudotvillinger.

Bogen kan bruges af alle slags forældre og alle børn:

  • gravide, der gerne vil etablere en forbindelse til baby i maven
  • ammende, der trænger til at styrke båndet til deres lille barn
  • Fædre, mødre, pap- og bonus og andre slags forældre, der gerne vil finde ro og tryghed i relationen til børnene i deres varetægt
  • babyer, børnehavebørn, adoptivbørn, præmature, urolige, ængstelige, sensitive, betweenies, preteens, skolebørn, børn af forældre, der lige er blevet skilt, børn med sygdomme eller som ikke vil sove ude hos andre....
  • Og alle andre, som gerne vil lære at hjælpe børn til at falde i søvn med kærlighed og ro

Vi anbefaler "I mit hjerte" så varmt, som vi nogensinde har anbefalet noget. 

Verden er travl, og vi har alle brug for mere omsorg, ro og kærlighed. Som forældre er der også meget godt at hente i denne bog, fordi du også selv lærer værdien af at fokusere på at trække vejret og bruge din kærlighed til dit barn til at finde ro.

Når som helst i løbet af dagen, ugen og livet. 

Bogen har 74 sider og har fast ryg.

Produktinformation
Varenummer 30-9788793210141
Alder 3 år, 4 år, 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9 år, 10 år, 11+ år
Velegnet til Fordybelse og afslapning, Kropsbevidsthed, Mindfulness
Funktion Fordybelse og afslapning, Kropsbevidsthed, Mindfulness, Refleksion, Tryghed
Ta' med: i seng, på ferie
OBS! Institutionsegnet
Anmeldelse af Børnemeditationerne I mit hjerte
Gennemsnitlig bedømmelse
Tove
2021-05-02T11:20:22.544Z
Ikke læst/prøvet endnu. Håber den er ok.
Kunde Maluna Svendsen
2019-11-15T09:54:42.161Z
Helt fantastisk og det bedste køb længe