Har du en? Tag børnetesten og find det rigtige legetøj her
Har du en klima-aktivist, en sjuskedorte, en krudtugle, en hundeelsker, en spektakelmager, en puttegris eller en af de andre 11 typer, vi her har samlet en masse skønne ideer til? Tag Børnetesten og få input til ønskesedlen eller læs om, hvordan Legeakademiets klimaindsats med Plant et træ, hvor du sammen med dit barn kan gøre en forskel ude i naturen.
Der findes så uendelig mange forskellige slags børn. Hver forælder har prøvet det der med ikke at vide, hvilken slags legetøj, der mon vil være både edder sjovt og samtidig meningsfuldt for ens guldklump. Det kommer jo an på, om du har et barn, der altid hænger i lysekronerne eller en barn, tømmer køkkenskuffen for dimser eller måske bare helst vil blive hjemme og hygge sig med snuden i din armhule i sofaen.
Her i kategorien finder du hjælp til at vælge det rigtige legetøj til dit barn på en helt ny måde. Vi har lavet 12 underkategorier, der passer til forskellige typer børn fra cirka 3-4 år.
Men har du en krudtugle? En sjuskedorte? En puttegris? En spørgejørgen? En spektakelmager? En drillepind? En fjollerik? En forsigtigper? Eller måske en pilfinger? Vores børnetest giver et bud på, hvilken type der passer bedst på dit barn.
Alle børn har noget, de er gode til
Hos Legeakademiet vil vi gerne vise, at alle børn har noget, de er fantastisk gode til, og noget, de kan blive bedre til. Gennem leg, naturligvis, for det er netop når vi mennesker leger, at vi udvikler os mest. Når dit barn er dybt koncentreret (måske kun i 25 sekunder), fordi legen bare er SÅ god, er der fri bane til at bygge ovenpå eksisterende kompetencer og udvikle nye.
Med en vis skelen til psykologisk teori om intelligens (Howard Gartners "De 7 intelligenser") og ideen om neorologisk diversitet, vil Legetanterne gerne lyse på, hvordan der sammen med nogle måske lidt mere besværlige kvaliteter hos dit barn også findes nogle helt utrolige kompetencer, som du måske ikke altid er opmærksom på. Vi er af den overbevisning, at det ofte er ved at satse på områder, hvor dit barn allerede har ressourcer, at der kan hentes personligt og kognitivt overskud til at få modet til at bevæge jer ind på områder, hvor dit barn er lidt mindre sikker.
Derfor præsenterer vi dig her for en herlig flok med mange forskellige børnetyper, som du sikkert kan genkende dit barn i. Måske er der en type, der præcist passer, måske er der lidt af flere børnetyper i netop din lille pode. Vi har udviklet testen til børn fra cirka 3-4 år og op.
Brug 6-7 minutter på at tage den sjove børnetest og se, hvilket lille monster, der passer bedst på dit barn.
Hvad er Legeakademiets børnetest?
Legeakademiets børnetest tager udgangspunkt i 11 situationer, som du nok kender fra hverdagen. Og vi har gjort os umage for at lave en sjov test, der er 10 minutter værd.
Når du har fået resultatet kan du følge et link til lige præces den kategori, der passer til dit lille monster. Der kan du se en hel masse velegnet legetøj, som vi har udvalgt specielt til lige netop dit elskede monster. Legetøj, der udfordrer det, dit barn allerede er dygtig til, og udvikler de kompetencer, dit barn måske ikke lige af sig selv går i gang med at øve sig på.
Mange børn er en skøn blanding af flere af vores typer. Vil du gerne snuse rundt i kategorierne for nogle af de andre børnetyper? Så kan du finde dem alle her på siden, når du klikker på de små herlige monstre.
Legeakademiets Kloge Åge podcast og e-bog
I langt de fleste børnetyper dukker der i perioder en hel masse spørgsmål op om alt fra myretuer til stjernetegn. Det er ikke lige altid, at det er sagen at spørge Siri, Googletta eller andre digitale orakler midt i en gylden stund med dit barn, og derfor vil vi i stedet anbefale dig at læse vores fine Kloge Åge e-bog med 101 spørgsmål og svar om alt mellem himmel og jord. Den skulle gerne kunne stille spørgelysten en kort stund. Du kan få den ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
I kan også høre Kloge Åges geniale podcast med 5 minutters episoder med temaer som blåhvaler, vulkaner og bier. Afsnittene er fulde af sjove lydeffekter og en herlig masse viden, der vil begejstre alle typer af børn.
Find afsnittene her eller i din foretrukne podcastservice.
Login and Registration Form