Børnebøger

Vi kan ikke finde produkter, som matcher valget.

Børnebøger er mange ting. Pegebøger med tyggevenlige pap-sider og flapper til de helt små, sangbøger og godnatbøger, højtlæsningsbøger og eventyr, fagbøger om dinoer eller computere, ABC-bøger, matematikbøger og kogebøger.

Børnelitteratur er simpelthen en fantastisk skattekiste af oplevelser, som du kan dele med dit barn - eller som dit barn kan gå på opdagelse i, når der er en god stund til fordybelse. For selv helt små børn kan nyde at sætte sig med en god bog og lade sig trække ind i en anden verden.

Læsetræning, bogstavforståelse og alt det, er følger med det at kunne læse er naturligvis en vigtig ting at have fokus på i forbindelse med børnelitteratur. Men vidste du, at det at læse og bruge bøger i hverdagen også er en fantastisk måde at træne farvegenkendelse, ordforråd, forståelsen af sociale situationer og evnen til at holde fokus uden at være i fysisk bevægelse?

Rigtig mange børn i dag oplever vanskeligheder, når de kommer fra en hverdag med krudt bagi og klatren i træer i børnehaven, og så pludselig skal sidde og tie stille i skolen i børnehaveklassen. Her kan det være en rigtig god idé at hjælpe dit barn til en lettere skolestart - ikke nødvendigvis ved at træne bogstaver og tal, men ved at finde bøger med emner eller illustrationer, der fænger dit barns interesse og have fokus på at sidde, lytte og tale om bogens indhold. Øve dét at være i ro og koncentrere sig. Det kan nemlig være rigtig svært!

Et helt andet og lige så skønt aspekt ved børnebøger er billedsiden, som der ofte er gjort utroligt meget ud af. Mange anerkendte kunstnere laver børnebogsillustrationer, og billederne taler til børn og barnlige sjæle med en fantasi, poesi og idérigdom, som langt overgår illustrationerne i andre bøger. Prøv at tale om billederne, læg mærke til dem, prøv måske at kopiere tegnestilen, når I tegner. Der er så meget at hente, når man først går på opdagelse i børnebøger!

Se vores dejlige udvalg af børnebøger herunder. God fornøjelse!