Legehuse: Saml selv eller færdigbygget kvalitet

Vi kan ikke finde produkter, som matcher valget.

Legehuse. Saml selv, færdigbygget og solid kvalitet.

Et legehus er en drøm for børn. Et sted, der er deres  helt eget. Hvor voksnes dødsyge regler ikke gælder. Hvor man i hemmelighed kan smage på snegle, dele en stjålen slikpind, lege Far-Mor-og-Børn med den bedste ven, lave skønne måltider af mudder og spise dem, gemme sig og forblive i ens helt eget univers i timevis.

Legeakademiet har i flere år søgt efter den slags legehus, som børn har igennem en hel barndom, og som pryder haven eller gården med fantasifuld leg. Et legehus, der kan tåle at blive klatret på, som man som voksen kan komme ind i og hjælpe med at feje, og som man kan samle på mindre end en uge og uden at få rysteture og koldsved af desperation over manglende dele og skæve planker. 

Her har vi samlet de bedste af de legehuse, vi har fundet på vores rejser rundt om på verdens legetøjsmarkeder, både virtuelt og i den virkelige verden.

Hvor køber jeg et legehus?

Når du skal vælge et legehus, så er det en jagt, der ofte starter på Google. Klik-klik-klik. Hvad er vigtigt? Hvordan kan du vide, at dit barns legehus er af ordentlig kvalitet? Kan du selv samle det? Er det færdigmalet? Er det af trygimprægneret træ af tvivlsom kvalitet eller af gode, solide planker?

Hos Legeakademiet sælger vi kun legetøj og ting til børn, som vi selv ville give vores egne børn.

De legehuse, du finder her i webshoppen, er alle solide og kan holde til børns leg. De er ikke behandlet med giftig træbehandling eller maling, og de kan holde i mange år.

Hvordan samler jeg et legehus?

Hvis du har mod på selv at samle dit legehus, så spørg en god ven eller lignende om at give en hånd.
Det er nemmere, hvis man er to. Det kræver ofte en god skrue- eller boremaskine.
Flere af vores legehuse leveres delvist samlet. Så skal du bare skrue elementerne sammen. Du kan også vælge at få leverandøren til at montere det og samle det for dig. Det er en meget nem måde at få en fantastisk fint legehus på, og det koster ikke alverden.

Legehusene er færdigmalede og afgiver ikke giftige dampe.