Piximakey Animation Studio

1.495,00 kr.
Midlertidigt udsolgt
Varenummer
1202-PSE101

Fri fragt ved 499,- | 5 Stjerner på Trustpilot
  • Styrker dit barns lyst til at se muligheder, skabe og gøre det selv.
  • Giver dit barn godt med mulighed for at slippe fantasien løs.
Læs mere
Velegnet til:
  • Entreprenørskab
  • Fantasi
  • Sprog- og sprogforståelse
  • 0 mdr.
  • 3 mdr.
  • 6 mdr.
  • 9 mdr.
  • 1 år
  • 18 mdr.
  • 2 år
  • 2,5 år
  • 3 år
  • 4 år
  • 5 år
  • 6 år
  • 7 år
  • 8 år
  • 9 år
  • 10 år
  • 11+ år
  • Senior
Herlige og særlige egenskaber

At lave animerede film er en drøm for de fleste børn og preteens. De gør det i mange skoler, og på de sociale medier møder vi animerede film om alt fra flødebollefremstilling og indstallering af emhætter til fastelavnsmakeup og bleskift. 

Dette meget lækre animationsstudie skaber en fantastisk ramme om det at lave animerede film. Det er superlækre bagtæpper, redskaber og modelleringsmaterialer til at hjælpe dit barn til at lave utallige film helt selv. Børn ved godt, at film er en af de vigtigste formidlings- og underholdningsmedier i dag, og det giver utrolig god mening at lade dit barn have det rigtige udstyr til at eksperimentere med at lave film derhjemme.

Det er også en langt bedre måde at arbejde med den digitale verden end at sidde passivt foran en skærm og se andres film eller spille andres spil på en konsol eller online. Byg, skab, gør selv - det øger dit barns kreativitet, selvværd og giver fantastiske muligheder for at dele filmene og oplevelserne med andre børn i et skønt, kreativt fællesskab.

Animeret betyder bevægelse, så fidusen med Piximakey er, at I kan lave film derhjemme om ting, der egentlig ikke bevæger sig af sig selv.

I kan fx lave stop-motion film om Hr Agurk, der møder Frøken Clementin og går i stykker af bar forelskelse, hvorefter den kække Hr Agurk ender på en leverpostejsmad. Stop-motion film er den slags, hvor man tager et foto ad gangen og derefter sætter alle fotos sammen i høj hastighed, så det ligner en film.

Det kan man lave med hvilken som helst hovedrolle - og med i dette sæt er der 5 farver meget lækker modelleringsmateriale af oliebaseret plasticine, som ikke tørrer ud. Med det kan I modellere lige de hovedroller, I har lyst til - og I kan også nemt blande de 5 basisfarver på kryds og tværs. 

I kan også lave film om nyfangede mariehøns fra haven, så længe de ikke kravler væk. Eller om dit barns tegnede figurer. Om hele batteriet af hestefigurer eller alle lastbilerne. Eller om noget, I bager eller kokkererer, som I filmer undervejs. I kan fx bage en fødselsdagskage til Mormor og filme processen, så hun føler, at hun er med i køkkenet. I kan også lave en tegnet gennemgang af verdenshistorien eller handlingen i Starwars 3 eller måske Hakkebakkeskoven.

I skal bare sætte scenen op, vælge baggrundstæppe, vælge om I skal arbejde i 2D eller 3D, vælge om I vil filme med tablet eller smartphone, downloade den gratis app, og så kan filmprocessen starte. 
Vejledningen er på 29 sprog og nem at gå til - omend med lidt små bogstaver, så læs den, før I går i gang. 

Udover selve den kreative proces, så kan planlægningen også være en meget lærerig aktivitet for dit barn. At skabe overblik over, hvordan man kommer fra A til Å i en kreativ proces kræver, at I både skriver bogstaver og tal ned på en skematisk form, og det er meget nyttigt at lære at lave en plan og følge den. Måske også revidere den og sænke ambitionerne.

Denne lækre kuffert af krydsfiner skal bare åbnes, og så kan I gå i gang. Piximakey er også god til en gruppe af børn i skolesammenhænge, hvor der indgår projektundervisning. Kvaliteten er høj, så det vil kunne bruges om og om igen.

Piximakey indeholder: 

  • Stativ til at filme oppefra
  • Stativ til at filme fra siden, forfra eller bagfra
  • Bagtæpper i 2 farver på rulle
  • Kufferten udgør scene og bagscene
  • 5 slags oliebaseret plasticine-modelleringsmasse i aluminiumsæsker med glaslåg
  • Hurtig, illustreret vejledning og guide-bog på 29 sprog
  • Adgang til gratis app i App Store og Googleplay, som på helt enkel vis gør det nemt at optage og redigere film.

OBS:

Modelleringsmassen består af en blanding af mineraler og organiske fedtstoffer. Den fremstilles primært af naturligt forekommende calcium salte, tilsat kulstofsyre og vaseline, som blødgører.

Da modelleringsmassen er oliebaseret, kan den ikke blødgøres med vand. Den tørrer dog ikke ud og efter producentens oplysninger kan den henligge uden låg i flere år og stadig anvendes.
Det minder om produktet Soft Fimo ler og kan ligesom Fimo og andre plasticine-produkter have en svag, kemisk duft, som du ikke behøver bekymre dig om. Produktet er CE-mærket og godkendt efter EU-lovgivning ligesom alle vores andre varer her i Legeakademiet.

Gavner dit barns trivsel og evne til at lære nyt:

  • Udvikler dit barns lyst til at se muligheder, skabe og gøre det selv.
  • Slip fantasien løs og se, hvor legen fører hen.
  • Udvikler dit barns sproglige forståelse.

Velegnet fra 4 år.

Grønnere valg
Dette legetøj og læringsmateriale er så slidstærkt, at vi forventer, at det kan gå i arv til venner og familie, hvis du passer på det. Den lange holdbarhed og solide konstruktion kan også klare mange børns leg i instititutioner og skoler. Lang levetid betyder mindre ressourceforbrug og dermed et grønnere valg end legetøj af mindre slidstærk materiale eller kvalitet.
Produktinformation
Varenummer 1202-PSE101
Grønnere valg Ekstra slidstærkt
Alder 4 år, 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9 år, 10 år, 11+ år
Velegnet til Entreprenørskab, Fantasi, Sprog- og sprogforståelse
Funktion Entreprenørskab, Fantasi, Lattermusklerne, Nysgerrighed, Refleksion, Sprog- og sprogforståelse, Årsag / Virkning
Fagområdet/Udvikler kompetencer indenfor og kendskab til Digital dannelse
Materiale Træ
Vedligehold Aftørres med fugtig klud
Vejledning / spilleregler Dansk, Engelsk, Finsk, Fransk, Hollandsk, Norsk, Spansk, Svensk, Tysk
Ta' med: i klasseværelset