Kreativ leg - Legeakademiet har det meste til herlig kreativ leg

Filtrering
Mulige filtre
Pris
-
Sorter stigende
Dine filtre
  1. Alder
    6 mdr.
Vis som Tabel Liste

1 vare

pr. side
  1. Legetøjstesteren Legetøjstesteren
    Legetøjstesteren
    Værktøj til at sørge for, at dit barn kan lege trygt og ikke kan få ting galt i halsen.
    45,00 kr.
     
    På Lager – levering 1-2 hverdage.
Vis som Tabel Liste

1 vare

pr. side

Kreativ leg

Lad dit barn udforske sine kreative evner gennem forskellige aktiviteter. Lad dem tegne, lege med modellervoks, klippe mønstre, folde origami, udfylde opgavebøger, bygge fantasifigurer, presse blomster, lave smykker eller lege med mosaik. For blot at nævne nogle af de aktiviteter, vi forhandler til kreativ leg. Mulighederne er utallige og meget kan kombineres med fund fra naturen, udklip fra magasiner eller smådimser fra værktøjskassen.

Stimulering af kreativitet gør bl.a. dit barn bedre til at udtrykke sig. Kreativ leg udvikler abstraktionsevnen, når dit barn både bruger sin forestillingsevne og evnen til at udtrykke den forestilling i et konkret projekt.

Derudover er kreativ leg super god træning af finmotorikken. Og når flere børn er kreative sammen om et fælles projekt øver de både empatien, samarbejdsevnerne og deres evne til at være innovative, finde på og overbevise de andre om ideen. Alt sammen egenskaber, der er værdsat, når dit barn vokser op og skal ud i verden i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Hvordan får jeg plads til mit barns kreative ting?

Sørg endelig for at have et system for, hvad du gør med alle barnets fine kunst. Laminér gerne udvalgte tegninger eller hæng dem på væggen med klæbemasse. Eller sæt en plade i kork op, og hæng tegninger, malerier og kollager op her. Ellers sæt ugens udvalgte tegninger op på opslagstavlen eller op med magneter på køleskabet.

Hvis du har plads, kan du investér i en lille fin glasmontre eller en hylde, som er dedikeret til, at mere eller mindre fine konstruktioner i alskens materialer kan stå og pynte i en tid. Det øger motivationen for dit barn.

Bor I på lidt plads, kan det være, du må udvælge få men anvendelige ting, som kan bruges til flere forskellige lege og som ikke fylder alverden. Drop at male på store papmacheting og træfigurer, og leg i stedet eksempelvis med at klippe og skære mønstre i pap og lave mobiler, I kan have hængene i vinduerne. De kan pyntes med fjer, glimmer eller perler. Eller bare hænge som de er. Eller mal på sten, som I lægger på vejen hen til børnehaven eller skolen. Det bliver sjovt at se, hvor længe de bliver liggende.

Se også vores forskellige kreative kasser, hvor alle små dimser til kreativ leg har deres egen plads.

Vælg modellervoks, som I kan bygge af igen og igen. Den skal jo tilbage i bøtten for ikke at tørre ud, så de flotte og store voksfigurer kan kun nydes kortvarigt. Eller leg med at lave øreringe eller brodere små ting, dit barn kan give væk i gaver. Apropos gaver har vi et stort udvalg anvendelige varer i ubehandlet træ, som sådan trænger til lidt kreativ kærlighed og farve. Måske skal fuglene i tantes have få et fuglehus med alt hvad den kan trække af pynt og farver. Fuglene holder sig måske langt væk, men huset er sjovt at pynte og dit barn bliver pavestolt, hvis huset kommer op at hænge.

Med hensyn til krea-tingene er det godt, hvis du kan have mest muligt opbevaret i børnehøjde, så dit barn selv kan nå sine perler og farveblyanter. Alt efter dit barns alder kan det selvfølgelig også være smart at have modellervoks, akrylmaling og sakse i ikke-nå-højde. Bare så den dejlige ro, der pludselig kom, mens du forsvandt ud i køkkenet, ikke skyldes, at ungerne er ved at male væggene i en ny og flooot kulør, se hvor meget modellervoks, der kan sidde fast under sofabordet eller øve klipperier i din biblioteksbog.

Hvad skal jeg tegne?

Spørger dit barn tit ”Hvad skal jeg tegne?” ”En cykel” svarer du, og forslaget bliver afvist med, at det er for svært. Mange børn tegner ud fra fri fantasi, men du kan overveje at opfordre dit barn til, at I kan sætte jer udendørs og finde en cykel at tegne efter. Eller find nogle ting i hjemmet eller ude fra haven eller gården og tegn dem, mens I sidder ude eller inde.

Find et billede af yndlings tv-figuren og lad dit barn tegne efter den. Eller måske kan barnet tegne den bedste dag i sommerferien eller et fantasiunivers, hvor det jo er meningen, hvis hesten lige fik en hals som en giraf eller der kun var plads til tre ben på elefanten. Eller prøv vores trin-for-trin tegnebog, der lærer dit barn at tegne ud fra forskellige små øvelser.

I kan også lege med at tegne ved kun at kigge på tingen, I tegner efter. I må altså overhovedet ikke kigge på papiret mens I tegner. Det hedder blind konturtegning og er super godt til at træne jeres hånd-øje koordination. Og så er det ret sjovt at se resultaterne, når I kigger ned på papiret. I kan også lege med blind konturtegning uden at egne efter en ting. I kan starte med noget så enkelt som en cirkel eller trekant og se, hvor langt I er fra at få stregerne til at ramme hinanden.

Vil du gerne blive bedre til at tegne eller male, så er det næsten bare med at komme i gang. Du kan komme langt med et sæt farveblyanter eller en farvelade og noget papir, der kan suge farven op, så det ikke bliver helt vådt og slasket undervejs.