4M

Vi kan ikke finde produkter, som matcher valget.

4M - Forsøg, eksperimenter og kreative projekter

4M er et australsk brand, der står for fantasifulde, kreative, inspirerende og sjove forsøg, byggeprojekter og eksperimenter til børn med fokus på STEM (Science, Technology, Engineering og Math).

Med et fantasifuldt sind kan dit barn se verden for, hvad den er, og hvad den kan være. Med et inspireret sind har dit barn modet til at udforske nye horisonter og møde udfordringer. Med et kreativt sind har dit barn mulighed for at finde på innovative løsninger til at overvinde livets forhindringer. Og med sjov og glæde nyder dit barn vores verden fuld af forunderlighed.

4M har siden 1993 udviklet læringslegetøj, der udfordrer både dig og dit barn ved intelligent leg og læring.

4M – Prisvindende legetøj og forsøg

4M´s grønne videnskabsprodukter har vundet flere priser for deres design og miljøvenlige legetøj. Og det forstår vi godt. For 4M tænker miljøvenlige løsninger ind i deres legetøj, hvor dit barn lærer om natur og teknik ved ”hands on” at bygge og mærke materialerne, og hvad de kan.

Der er masser af læring og aha-oplevelser i at bygge seje 4M robotter, udføre spændende 4M forsøg eller skabe noget kreativt med 4M’s krea-sæt.

Kreativitet, forståelse for naturens kræfter og indsigt i mekaniske principper er blot nogle af de færdigheder, dit barn får stimuleret under leg med vores produkter fra 4M.

Solsystemer, byg selv robot, vandraket, DIY i gips, krystaldyrkning, vulkan eller leg med luftstrømme eller vandkraft? Tag et kig her i kategorien og udvælg den bedste gave til dit barn.

Husk at du kan filtrere på alder, så du ikke når at forelske dig fuldstændigt i et produkt, som dit barn endnu er for lille til. Sker det alligevel, så husk at voksne sagtens kan lege med 4M, mens ungerne sover.

4M – God gaveide til større børn

Har dit barn med overbærenhed i stemmen erklæret, at det altså ikke leger mere? Det sker næsten altid inden vi voksne er enige og klar til at følge børnenes iver efter at blive store hurtigst muligt.

Med et sæt fra 4M giver du en spændende og god gave til større børn, der føler sig for store til at få egentligt legetøj, men som stadig har masser af glæde af at lege sig klogere – det er herligt for os alle uanset alder.

Kommer dit barn med dybe suk, når der står fysik på skemaet, eller hvis du prøver at forklare tyngdekraft, vekselstrøm eller hvordan man kan bruge magnetisme til at drive maskiner? Børn der synes, naturvidenskab er uvæsentligt eller svært at forstå, kan få rigtig god gavn af i sit eget tempo at prøve sig frem med et sæt fra 4M. Her kan I bygge jeres egen robot eller udnytte naturens kræfter til at få en bil til at suse afsted eller en raket til at flyve til vejrs. Det kan fascinere og forundre alle børn og voksne – også dem, der synes natur og teknik er ret kedeligt.


Herunder har vi samlet nogle korte spørgsmål og svar om 4M forsøg, eksperimenter og kreative sæt.

4M – Hvad er STEM?

STEM er Science, Technology, Engineering & Math.

STEM legetøj giver dit barn aha-oplevelser, ny faglig viden og interesse for naturvidenskab, mens I bygger robotter, dyrker krystaller, leger med naturkræfter eller designer gipsmagneter, DIY bårbøjler eller skaber perler af papir.

4M – Hvor gamle skal børn være til forsøg og eksperimenter?

Børn fra 3 år kan kigge med, når I bygger en tyverialarm til værelset. Og de små vil elske at kigge på og forundres over selvlysende figurer i loftet ved puttetid.

Fra skolealderen har vi masser af sjove og lærende 4M STEM sæt til børn, hvor I kan lege med elektriske kredsløb og få ting til at lyse. Måske er I mere til at lege med gips og støbe køleskabsmagneter? Eller hvad med at starte et vulkanudbrud midt på spisebordet?

Har I 4M forsøg til store børn?

De store unger vil elske vores 4M sæt, hvor I får en byg-selv racerbil til at drøne afsted. Eller se vores sæt med mange små eksperimenter – så har I underholdning til hele ferien, når skærmene trænger til en pause. Eller køb et robotbyggesæt og se, om ungerne i fællesskab kan finde ud af teknikken uden at lure i vejledningen først.

Elsker dit barn smukke ting og krystaller er et kit til krystaldyrkning et hit. Børn fra 8 år kan være med sammen med en stor søskende eller voksen, mens store børn fra 14 år kan dyrke krystallerne selv uden hjælp.

Hvad lærer mit barn af at bygge robotter eller lave 4M forsøg?

Et 4M robotsæt eller forsøg er oplagt til nysgerrige børn, som savner udfordringer eller gerne vil prøve mere, end der kan nås i skoletiden. Og det er en god aktivitet til børn, der har brug for at have hænderne i kittet for at synes, at robotter, kemi eller naturvidenskab er spændende og relevant at lære om.

Følg vejledningerne grundigt – eller prøv at lade dit barn finde ud af teknikken på egen hånd, hvis det dér med teknik, naturvidenskab og robotter er en stor interesse. Obs: Læs vejledningen grundigt inden du går i gang med krystaldyrkning!

Vores sæt fra 4M med eksperimenter, teknik og forsøg er gode som supplement til skolens natur- og teknikfag eller som aktivitet i ferien.

Vores byggesæt til børn med robotter styrker dit barns koncentration og hånd-øje-koordination og giver mod på mere gør-det-selv entreprenørskab, teknik og byggeri. Robotlegetøj og kemiske forsøg kan gøre dit barn mere tryg ved at lege med kemi og teknologien. Og netop tryghed er forudsætningen for mod og nysgerrighed, som igen er en helt grundlæggende egenskab, hvis du vil nudge dit barn i en innovativ retning.