Great Pretenders - fantasifulde kostumer til børn
Forestil dig den forvandling, et dinosaur- eller mariehønekostume eller en havfruehale kan skabe for dit barn, der straks bliver taget tilbage til fortiden, får vinger eller kan drømme sig ned under havoverfladen.
I rollen som ridder, prinsesse eller et flot dyr kan dit barn blive en anden og skabe sine egne eventyrlige verdener og lade fantasien få frit spil.
Holdbare kostumer til fastelavn, halloween .. og en tilfældig tirsdag eftermiddag
Great Pretenders-kostumerne er designet til at holde til utallige timer af højenergisk leg, så prinsesser kan forsvare deres slotte dagen lang, dyrene kan holde dansekonkurrene og ridderne kan udforske legepladsen.
Ansigtsklistermærker og tatoveringer fra Great Pretenders er naturligvis en engangsoplevelse, men kapper, kroner og kåber, vinger, sværd og skørter kan godt holde til ungernes leg. Køber du Great Pretenders kostumer har du altid noget liggende, når ungerne vil lege rolleleg eller mangler ideer til udklædningen til fastelavn eller Halloween.
Udklædning behøver ikke at ligge gemt bagerst i en skuffe indtil fastelavn eller halloween. Dit barns superheltkappe eller fevinger fra Great Pretenders kan bringes i spil året rundt. Om de suser gennem dagligstuen eller stråler i køen til at give fastelavnstønden et ordentligt slag, sikrer kostumernes flerfunktionalitet, at kreativiteten og legen aldrig behøver at være på pause - heller ikke når termometeret dikterer ekstra lag tøj.


Fastelavnstip: Klædt varmt på med Great Pretenders kapper og tilbehør
Fastelavn fejres bedst med farverige kostumer, der forvandler hverdagen til et eventyrligt karneval. Men så skal flyverdragten eller vinterjakken på, og så forsvinder det flotte kostume. Her er Legetanternes fastelavnstip at supplere kostumet med kapper, kroner, hatte, vinger, stave og tatoveringer eller flotte ansigtsklistermærker (altså ikke nødvendigvis hele molevitten på én gang), så dit barn stadig er klædt flot ud i sit varme overtøj.
Glem alt om at vælge mellem varme og udklædning. Med Great Pretenders blander vi praktisk tøj med fantasiens verden. Lækkert udklædningstilbehør garanterer, at kostumeglæden ikke stivner i februars sjap og frost.
Resten af året er Great Pretenders kapper, kroner og masker herlige for dit barn, som nemt kan bruge udklædningen og tilbehøret uden voksenhjælp. Så er det nemt at skifte fra sit tirsdagsoutfit og i en farb blive superhelt, drage ... eller dragejæger.
Great Pretenders halloween-kostumer
Når oktobermåned kaster sin grå og mystiske tåge over by og land, vågner halloween til live i børnenes fantasi.
Med et Great Pretenders kostume kan små monstre, pirater, ulve, hekse, spiderman og dinosaurer fuldende deres gruopvækkende forvandling, og lege i grænselandet mellem skræk og spænding.
Kostumerne er en visuel fornøjelse og komforten er i top, selv når mørket indhyller de små i jagten efter slik eller ballade.
Er dit barn mest til udklædning til halloween og fastelavn? Så kan du glæde dig over, at et Great Pretenders kostume typisk spænder over flere størrelser og dermed kan findes frem igen til næste anledning.


Great Pretenders til rolleleg i hverdagen
Great Pretenders kostumer er som skabt til både fastelavn, halloween og til rolleleg resten af året.
Kostumer kan virkelig sætte gang i dit barns fantasi og leg med at være en anden. Dit barn kan blive til en brølende dino eller en flittig humlebi. Eller måske er dinoen faktisk ret genert eller har fået tandpine og er bange for en tur til tandlæge? Man ved aldrig hvor fantasien tager rollelegen hen.
Great Pretenders kostumer er skabt til børns ubegrænsede fantasi og giver dem mulighed for at omskabe stuen, gården eller legepladsen til scenen for utallige eventyr. Med udklædningskapper, vinger, børne-tatoveringer og ansigtsklistermærker kan børnene i en fart træde ind i deres selvopfundne verdener, der komplementerer de historier, deres kreative sind finder på.
Legen behøver ikke være et kæmpe projekt med en fyldt udklædningskasse. En enkel kappe kan nemt forvandle dagligdagen til et eventyr.


Hurtige forvandlinger kan ske med de veludførte kostumer, der passer over tøjet og er nemme at tage på selv for dit barn. Og hurtige at tage af igen, hvis dit barn ikke gider have vinger på i mere end 10 minutter - eller under toiletbesøg.
Selv på en kold og blæsende fastelavnsdag, kan dit barn blive til en fantastisk karakter, uden at komfort og varme går tabt. Den perfekte balance mellem præsentabel udklædning og praktisk anvendelighed gør at børnene kan fortsætte deres rollelege, uanset vejret.
Hvem står bag Great Pretenders?
Great Pretenders er en del af en canadisk familieejet virksomhed, som har eksisteret siden 1989. Virksomheden ejes af Joyce Keelan, og hun er stadig aktiv som designer og står bag mange af kreationerne. Hendes børn har også fulgt i hendes fodspor og er i dag ansat i firmaet.
En del af produktionen forestår i Canada i byen Ontario, og mange kostumer og tilbehør bliver syet i hånden for at sikre en høj kvalitet, som kan gå i arv til mindre børn efter brug.
Ansigtsklistermærker: Nem udklædning i en fart
Ansigtsklistermærker er en genial løsning til hurtig udklædning og helt geniale til børn, der ikke er vilde med at have udklædningsdragter på.
Uanset om det er i sidste øjeblik eller for at forvandle en almindelig dag til en eventyrlig oplevelse, gør disse klistermærker det legende let. Øjeblikkeligt kan dit barn blive til en zombie, som brøler af legelyst, eller en prinsesse med glitrende juveler. Smart, simpelt og helt uden at du behøver at lære at lægge ansigtsmaling. De er lette at påføre og lige til at tage af.


