Scrunch

Vi kan ikke finde produkter, som matcher valget.

Hvad er Scrunch?

Scrunch er mærket bag den populære foldbare spand. Mærket er skabt af to mødre fra England, og det har vundet flere priser for det innovative design. I dag laver Scrunch også legetøj såsom frisbees du kan folde sammen, fiskenet, bolde og sandforme.

Hvad er Scrunch lavet af?

Al Scrunch legetøjet er lavet i silikone og kan nemt krammes sammen. Strand- og sandlegetøjet i silikone er holdbart, nemt at rengøre og det gør ikke noget, hvis I glemmer det ude i haven.

Pak Scrunch spand og frisbee til ferien eller strandturen

Når du pakker ferietasken, kuffert eller bare til en eftermiddagstur på stranden med børn, så løber du nok hurtigt tør for plads. For spande, skovle, bolde, en frisbee og andet strandlegetøj har det med at fylde en del - og så har vi ikke nævnt håndklæde, badetøj, solcreme og drikkedunken.

Her er Scrunch spand, Scrunch frisbee og de andre foldbare sager ret geniale. De fylder næsten ingenting i tasken eller kufferten. Så med Scrunch er du altid sikker på, at dit barn har godt legetøj på stranden – hvad end det er til ferien eller hverdag.

Husk bare at holde styr på det lille sugerør til Scrunch bolden efter at du har pustet den op.

Hvad kan mit barn lære af Scrunch strandlegetøj?

Leg med sand og vand udvikler dit barns forståelse for tyngdekraft og massefylde. Scrunch legetøj styrker desuden dit barns grovmotorik, kreativitet og logiske tænkning. Oplev fx dit barn hente vand på stranden eller ved haveslangen til at bygge sandslot og derefter finde ud af, at sandet skal være den rigtige blanding af vådt og tørt før at byggeriet kan tage form uden at drysse væk eller smatte ud. Denne leg med konsistens kan fascinere mange børn i timevis.

Fordele ved en foldbar frisbee eller blød Scrunch bold

Scrunch Frisbee og bolde er bløde og gør ikke ondt at blive ramt af. Det er særligt praktisk til leg på standen, hvor I måske er omgivet af andre mennesker. Og det er lige så genialt til leg i gården eller haven, hvor det er hortensiakrukker, vasketøj og kældervinduer, der risikerer at være i skudlinjen.

En foldbar frisbee eller Scrunch bold fungerer lige så godt som almindelige frisbees og bolde. Tag dem med til leg med høj puls og masser af træning af de sociale kompetencer, når ungerne forhandler, om bolden var ude eller inde, eller hvor mange points de tæller til, før vinderen er kåret.