Learning Resources: genialt lærende legetøj fra 0-12 år
Det ligger næsten i navnet: Learning Resources er redskaber til læring, der anskuer det at lære som noget, der sker, når ressourcerne gør det sjovt, og motivationen er i top.
Designet er helt unikt hos Learning Resources. Når vi er ude i verden - eller henne på internettet for at browse online hos alle vores leverandører - er det altid en stor og glædelig oplevelse at se, hvad de gode folk hos Learning Resources nu har fundet på af legetøj, samlesæt, pipetter, eksperimenter, udeleg og alt muligt andet skønt legetøj til store og små.
Verden over jubler lærere, pædagoger, forældre og såmænd også forhandlere af legetøj og læringsredskaber hver gang, Learning Resources kommer med nyheder.
For de har altid udtænkt noget lidt smartere, lidt mere funktionelt, endnu mere underholdende og altid i god kvalitet.
Børns nysgerrighed fodres af Learning Resources, mens de lærer
Legetøjet fra Learning Resources fokuserer på at inddrage børns sanser og egen nysgerrighed i læringsprocessen.
Det er navnlig STEM-læring, der er i fokus. Det vil sige læring i naturvidenskabelige kompetencer: Science, Technology, Engineering og Math. Mange taler om, at det faktisk bør hedder ”STREAM” og putter ”Robotics” og “A” ind i ordet også. Også det favner Learning Resources. Fokus ligger også på udvikling af børns grundlæggende finmotoriske kompetencer, som du finder et væld af fine muligheder for at udvikle her.
En af de vigtigste kompetencer, vi skal sørge for at styrke hos vores børn i dag, er nemlig nysgerrighed og innovation. Lysten til at stille nye spørgsmål i stedet for at finde de rigtige svar på andres spørgsmål. Når man er barn, foregår alt for meget læring ved, at voksne stiller spørgsmål, som de allerede selv kender svarene på. Men skal der skabes ny viden i verden, så kræver det helt nye spørgsmål. Det, vi ved, ved vi kun, indtil vi finder ud af noget nyt. Den form for tankegang kræver både mod og fantasi, og disse kompetencer fremelsker Learning Resources.
Eksperimenter, forsøg og forskerudstyr fra Learning Resources
Det er hos Learning Resources, du finder det bedste indenfor forskerudstyr til børn. Pipetter, forstørrelsesglas, insektboliger og alle mulige andre ting, der gør det spændende at undersøge livet omkring os. Alt udstyr fra Learning Resources er i en kvalitet, der gør det egnet til børns leg, og det meste af det kan også anvendes udendørs.
Når I lærer og leger udenfor, bliver flere af dit barns sanser aktiveret, så det er en fin måde at inkludere flere læringsstile på. Når I er ude i naturen, hvor der er højere til loftet og luften er frisk, føles det hele lidt mere tilgængeligt, og en lille løbetur indimellem giver fornyet energi.
Som underviser er Learning Resources en guldgrube af læringsredskaber, spil og udstyr, der gør det sjovt at lege sig til læring. Regnespil, sorteringsdyr, kod-selv dinoer, matematikspil og alt muligt andet, der er meget velegnet til at peppe den almindelige undervisning i børnehave og indskoling op.
Vi er overbeviste om, at du finder en masse spændende inspiration til at gøre det sjovt for dit barn at lære, når du klikker rundt i denne kategori.

