Udviklende bidelegetøj til ømme gummer
Ømme gummer er en del af barndommen, men måske ikke lige den mest festlige del. Mange børn har gener i de perioder, hvor de små bisser bryder frem, og det kan vare lang tid og give gråd, dårlig søvn og pylrede unger.
Bidelegetøj såsom bideringe kan være en stor lettelse, når hele munden klør og er øm. Der kan være dutter, der masserer gummerne eller dulmende kølende elementer, der gør godt i munden. Bidelegetøj kan have forskellige funktioner og også være sjove at gribe fat om og lege med uanset om de første tænder er ved at bryde frem eller ej. Du behøver derfor ikke vente med at købe bidelegetøj eller bideringe til gummerne bliver ømme.
Her har samlet alt vores fine og sikre bidelegetøj som er lige til at sætte tænder i. Haps haps. Tag et kig og find det bedste bidelegetøj til din baby eller som en god gaveide til barnedåben eller barselsgave.
Bidelegetøj med flere funktioner
Det er rigtig rart at kunne tilbyde sit barn bidelegetøj til lindring, når de små skarpe tænder er ved at bore sig frem. Av for dælen. Vi kan jo slet ikke huske, hvor ondt det må gøre. De små tumler med tandfrembrud fra 5-10 måneder og frem til 2 års alderen. Bidelegetøj og bideringe til baby er derfor relevant over flere perioder af dit barns første år.
Vi forhandler et godt udvalg af klassisk bidelegetøj som bideringe, rangler at sætte tænderne i og nusseklude med detaljer, dit barn kan gumle på, når tænderne bryder frem.
Foretrækker du legetøj, som dit barn kan bruge over længere tid eller som har flere funktioner? Så tjek vores bidelegetøj med flere funktioner. Bidelegetøj med form som en bold lindrer de ømme gummer nu og her, og senere kan dit barn øve i at gribe og styrke sin hånd-øje koordination, når I leger kastelege eller triller bolden mellem jer. Eller se vores bidelegetøj med form som legemad, som kan bruges i legekøkkenet til sjov rolleleg. Bidelegetøjet er produceret af saft fra gummitræer, hvilket er et helt sikkert og i øvrigt bæredygtigt valg af bidelegetøj.
En babytandbørste er også glimrende bidelegetøj. Med en tandbørste som bidelegetøj får dit barn samtidig fornemmelsen af at have tandbørsten i munden. Og det er jo ikke værst, for tandbørstning hænger jo immervæk sammen med frembrud af små tænder.
Bideringe til baby
Vi forhandler både klassiske bideringe til baby og bideringe med overraskende former, sjove håndtag og detaljer, der minder om en tandbørste og som gnubber dejligt på de ømme gummer. Tandbørste-delen af bideringen kan du bruge, hvis du gerne vil give dit barn en gel på de ømme områder.
Se også vores klassiske runde baby bidering, der med sine farver stimulerer dit barns nysgerrighed. Bideringen har dutter, som dit barn kan gumle på og stimulere sin mundmotorik, og de kan gribes, hvilket styrker dit barns motorik i hænderne. Når bideringen er blevet godt snasket og savlet igennem kan den komme en tur i opvaskemaskinen. Så skønt. Du har nok andet at se til end at håndvaske bideringe til baby.
