Løbehjul til børn fra 1 år og op
Her finder du løbehjul til børn i alle aldre. Vi har både trehjulede løbehjul til begyndere, foldbare modeller til hverdagen og trick løbehjul til børn, der elsker fart, hop og skatepark.
Et løbehjul styrker balance, koordination og bevægelsesglæde, samtidig med at det er sjov transport til skolegården, legepladsen eller turen rundt i kvarteret. Hos Legeakademiet har vi løbehjul til børn fra de første forsigtige ture til større børn, der øver tricks. Vælg mellem trehjulede løbehjul, foldbare modeller, løbehjul med større hjul og trick løbehjul til ramper.
Her finder du blandt andet:
- Løbehjul til børn fra ca. 2 år og op
- Trehjulede løbehjul til begyndere
- Klassiske løbehjul til transport og leg
- Trick løbehjul til større børn
- Foldbare løbehjul til hverdagen
- Løbehjul med store hjul til længere ture
Løbehjul til børn er en fantastisk måde at træne balancen og grovmotorikken og samtidig få masser af motion og fart over feltet. At stå på løbehjul kan let læres, alt efter dit barns alder og fysiske formåen (tre hjul er lettest at komme i gang med), og du kan have det med alle vegne.
Her finder du løbehjul til børn i alle aldre. Fra de første ture på tre hjul til hurtige modeller til transport og trick løbehjul til børn, der vil øve hop og drej.
Vælg løbehjul til børn efter alder
Allerede fra 2-årsalderen kan dit barn begynde på løbehjul. Vi har små, solide og enkle løbehjul til de yngste, og allerede i denne alder bliver børn helt vilde med følelsen af at suse afsted ved egen kraft og mærke fart og frihed, mens de får styrket deres balance.
2-4 år
Trehjulede løbehjul giver ekstra stabilitet til børn, der er nye på løbehjul. Det giver ro og stabilitet, mens dit barn lærer at styre og skubbe fra.
5-7 år
Mange børn er klar til klassiske løbehjul med to hjul. Balancen er bedre, og farten bliver højere. Løbehjul kan også være praktisk til transport, hvis I ikke har langt til skole eller over til kammeraterne.
Fra ca. 8 år
Større børn vælger ofte trick løbehjul til skatepark, hop og tricks. Det kræver mere kontrol, men giver også flere muligheder for leg og udfordringer.


Trehjulet, klassisk eller trick løbehjul?
Der er stor forskel på typerne – og det er værd at vælge rigtigt fra start.
Trehjulet løbehjul
Godt til begyndere og mindre børn, der har brug for ekstra stabilitet.
Klassisk løbehjul
Til transport og fri leg.
Trick løbehjul
Robuste modeller til børn fra cirka 8 år, der vil øve hop, sving og tricks. Styret kan dreje 360 grader.
Er du i tvivl om, hvilket løbehjul der passer bedst til dit barn?


Foldbare løbehjul eller løbehjul med store hjul
Et løbehjul skal passe til den måde, dit barn bruger det på. Nogle børn kører mest korte ture til skole, fritidsaktiviteter eller vennerne. Andre kan finde på at tage en ekstra runde rundt om kvarteret, bare fordi det er sjovt.
Foldbare løbehjul er nemme at have med på farten. De fylder mindre i bilen, kan lettere opbevares derhjemme og er praktiske, når løbehjulet skal med på ferie eller i sommerhuset.
Løbehjul med større hjul ruller ofte mere jævnt på ujævne fortove, cykelstier og grusstier. Det kan gøre turen mere behagelig, især hvis dit barn bruger løbehjulet til længere ture eller daglig transport.
Når du vælger løbehjul, kan det derfor være en god idé at tænke over:
- Hvor langt dit barn typisk kører
- Om løbehjulet ofte skal transporteres eller opbevares væk
- Hvilket underlag der køres mest på
- Om fokus er transport, leg eller begge dele
Her på siden finder du både foldbare modeller og løbehjul med forskellige hjulstørrelser, så det er lettere at finde en model, der passer til dit barns hverdag.
Trickløbehjul til børn, der elsker fart.
Måske har du undret dig over, hvorfor nogle løbehjul har meget smalle og lave ståbrædder, små hjul og et helt lige styr? Det er trickløbehjul, som er særligt designet til at lave tricks. Det hedder fx at "grinde". Der er vovemodige børn, der elsker street-sport, og som med tiden kan få løbehjulet til at glide henad metalstænger og gelændere, hoppe ned ad trapper og alt muligt andet utroligt sejt.
Et trickløbehjul har typisk mindre hjul, fast styr og en stærkere konstruktion end et almindeligt løbehjul. Det gør det bedre egnet til tricks og landinger, men mindre oplagt til lange ture på ujævne fortove.
Mange børn begynder at interessere sig for trickløbehjul fra omkring 7 til 8 år, når balancen, styrken og modet er fulgt lidt bedre med. Husk hjelm og beskyttere, især når der skal øves nye tricks. Knæ har det med at komme først, når selvtilliden kører hurtigere end teknikken.


Sikkerhed, hjelm og regler for løbehjul til børn
Når farten kommer, er det rart at være godt klædt på.
- Børn skal køre på fortovet
- Brug cykelhjelm og beskyttere til håndled, knæ og albuer.
Hos Legeakademiet har vi samlet et bredt udvalg af løbehjul til børn. Du kan finde modeller til både de første forsigtige ture og til børn, der gerne vil have fart på.
Er du i tvivl, hjælper vi dig gerne med at finde det løbehjul, der passer bedst til dit barn.
