Farveblyanter - et populært valg til kreativ leg
Farveblyanter er ofte et fast indslag i børns penalhuse. Det er nemt at farve med farveblyanter og tegne sjove figurer, store verdener eller små kruseduller alt efter dit barns niveau og tålmodighed. Ind i mellem knækker stiften. Men det er også okay - for så må man bruge blyantspidseren, og det er også både sjovt og lidt fascinerende.
En af de absolutte fordele ved farveblyanter er, at de ikke smitter af. Og har du et barn, som er glad for at farvelægge malebøger, er farveblyanter også det foretrukne redskab, fordi farven ikke trænger igennem papiret. Nogle farveblyanter kan desuden bruges i kombination med pensel og vand - det giver en utrolig smuk akvarel-effekt. Men så er det nok en god ide med lidt kraftigere papir.
Til små børn er nogle gode farveblyanter også er praktisk valg frem for tusser, som på ingen ting kan blive til kæmpe ”kunst”værker på væggene eller i hovedet på dit barn, når du lige kiggede væk for at tømme vaskemaskinen eller varme din halvkolde kop kaffe i mikroen. Efter sådanne oplevelser kan vi anbefale baby farveblyanter eller jumbo farveblyanter, som er nemme at holde om og nemme at vaske af, hvis der skulle komme kruseduller andre steder end på papir og malebøger.
Faber Castell farveblyanter
Faber Castel farveblyanter er kendt af mange for deres gode farveblyanter og andet tegnegrej i høj kvalitet. Derfor forhandler vi selvfølgelig også faber castell farveblyanter i vores sortiment af gode farveblyanter og tegnegrej.
Faber Castell farveblyanter fås både i varianter til større børn og i æsker med trekantede gode farveblyanter med soft grip, der er særligt udviklede til at de mindre børn får et bedre tegnegreb.
Farveblyanter styrker dit barns skrivegreb
Apropos tegnegreb, så er legen med farveblyanter fantastisk træning af dit barns skrivegreb, så det i skoletiden bliver nemmere at læse dit barns første bogstaver. Masser af tegne-leg giver ganske enkelt dit barn bedre kontrol med (farve)blyanten til gavn i skoletiden, og når du begynder at få små skrevne hilsner med farveblyanter fra dit barn. Det er vældig hyggeligt at få en note med ælskar deg og lige overraskende første gang at se en seddel på døren til soveværelset, hvor der står, at voksne har adgang forbudt.
Hvad er jumbo farveblyanter?
Jumbo farveblyanter fra fx Faber Castell er ekstra store farveblyanter, som er nemmere for børn at holde om. De kan være trekantede og med ekstra detaljer, der giver den et godt greb – alt sammen godt til de mindste nye tegnere.
Hvilke farveblyanter er bedst?
Når vi skal svare på, hvilke farveblyanter der er bedst, kommer det lidt an på, hvad du går efter. Mange elsker vores Faber Castell farveblyanter for deres høje kvalitet. Når det gælder miljøbevidsthed kan man sige, at farveblyanter af høj kvalitet holder længere og dækker bedre, så på den måde bliver ressourcerne brugt mere fornuftigt.
Foretrækker du farveblyanter af helt naturlige og organiske farver, så er voksfarver de bedste farveblyanter til dig
Hvordan bruger man akvarel farveblyanter?
Mulighederne er mange, når du tegner med vand farveblyanter:
- Akvarel farveblyanter kan du bruge som almindelige farveblyanter uden vand
- Du kan tegne på akvarelpapir og dernæst pensle tegningen med vand
- Eller omvendt male med vand på papiret og derefter tegne med dine akvarel farveblyanter
- Prøv at dyppe dem i vand lidt af gangen.
Hvad er voks farveblyanter?
Voks farveblyanter er lavet af bivoksfarver helt uden problematiske indholdsstoffer. Nogle farveblyanter kan indeholde bitte små mængder af farvestoffer, der kan være problematiske i store mængder. De er stadig sikre og godkendt til børn.
Vil du helst være absolut helt sikker på, at dit barn i princippet kunne spise sine farveblyanter til frokost? Så er voks farveblyanter de bedste til jer. De er lavet af bivoks og anden plantevoks og olie og farvet med farver fra fødevarer og mineraler fra naturen.
