Alt om at lave krystaller derhjemme (nem guide til familier).

Alt om at lave krystaller
7. januar 2022

Hvad er krystaldyrkning?

Krystaldyrkning er en del af vores sjove og anderledes voksenstyret eksperiment-legetøj. Her kan du og dit barn lave et rigtigt forsøg og få en flot krystal ud af arbejdet og tålmodigheden.

Krystaldyrkning er et forsøg, hvor I kan følge de kemiske processer, mens de udvikler krystallen. Med en base af monoamoniumphosphat og en form for ”frø-blanding” sammen med vand i den rette temperatur og farvestof kan I skabe flotte og kulørte krystaller på ret magisk vis.

Vi har en masse forskellige kits til krystaldyrkning på vores webshop. I får naturlig en grundig instruktion med i de forskellige kits til dyrkning af krystaller. Læs vejledningen grundigt og gerne aftenen inden, at I skal prøve forsøger, så du som voksen har helt styr på processerne og hvordan man skal gøre med de forskellige pulvertyper.
Vi har selv haft erfaring med at åbne sættet sammen med vores unger, som efter kort tid mister tålmodigheden, mens vi voksne læser vejledningen igennem. Så forbered dig gerne som den voksne og vær klar, når du og dit barn skal i gang med forsøget. Så bliver det ofte mest hyggeligt.

Hvordan dyrker man krystaller?

Vi anbefaler, at I følger vejledningen grundigt. De forskellige kits har alle udførlige vejledninger, og jo bedre I følger dem, jo flottede krystaller får I. Og det er jo sjovest at få det pæneste resultat, når nu man har ventet i over en uge på at krystallen skal vokse sig stor og flot.

For en typisk krystaldyrkning skal I igennem følgende steps:

  • Kog vand til den temperatur, der står i vejledningen. Det er typisk 80 eller 100 grader.
  • Hæld vandet i den ene plastbøtte.
  • Kom krystalpulver (fint pulver) i vandet og rør godt rundt men stop så snart pulveret er opløst
  • Lad vandet køle til det er lunkent (40 grader). Det tager nok 30 minutter.
  • Hæld væsken i en ny beholder – lad eventuelt bundfald blive
  • Vælg en farve eller bland flere forskellige farver i de mængder, der står i vejledningen
  • Kom basen af krystal-granulat i væsken
  • Stil væsken lunt og undlad at skubbe eller pille ved den. Den skal helst stå helt stille.

Vi anbefaler at en voksen læser vejledningen og guider fra sidelinjen, så forsøget lykkes med en fin krystal som resultat. Store og tålmodige unger kan sagtens udføre forsøget selv. Men det er ærgerligt, hvis krystallen mislykkes, fordi dit barn fx ikke havde tålmodighed til at vente på, at væsken kølede af til 30 grader.

Vi forhandler både mindre sæt med ingredienser til en enkelt mindre krystal og store sæt med nok ingredienser til at prøve forsøget af flere gange og skabe krystaller i forskellige farver eller størrelser. Desuden har vi sæt til krystaldyrkning i forskellige sværhedsgrader. Du kan her på webshoppen søge på dit barns alder og finde de kits, som passer bedst til jeres niveau.

Krystaldyrkning – Hvilken alder skal mit barn have?

Producenterne af vores kits til krystaldyrkning har sat aldersgrænser på eksempelvis 10 år og eller 14 år. For flere af sættene vurderer vi, at en tålmodig og omhyggelig 8-årig godt vil kunne gennemføre forsøget og lykkes med at gro sin egen krystal, når du som voksen hjælper og har læst instruktionen.

Alternativt kan du vælge at styre processen med at varme vand, blande og røre og lade ungerne være med på sidelinjen og række dig de forskellige ingredienser og remedier. Og så kan I sammen glæde jer til at følge krystallen vokse.

Et kit til krystaldyrkning er en oplagt gaveide til dit barn, som elsker videnskab, smukke sten eller som bare godt kan lide at prøve noget nyt eller skabe noget flot og unikt. Perfekt til sommerferien eller på et tidspunkt, hvor I har tid til at følge krystallens udvikling efter nogle dage.

Hvad lærer mit barn af at dyrke krystaller?

Med et sæt til krystaldyrkning kan du og dit barn lære om, hvordan krystallerne skabes ud af kemiske stoffer, mens I eksperimenterer jer klogere. Samtidig får I en eller flere smukke krystaller, som kan pynte i vindueskarmen og være et hyggeligt minde om et lærerigt og spændende forsøg.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad krystaller egentlig er, så læs vores ekstra blogindlæg om krystaller. Det er egentlig udgivet som en del af en serie, der knyttede sig til TV2 julekalenderen "Kometernes jul", men det kan sagtens læses på andre tider af året. 

Kemiske reaktioner er fascinerende, og det er netop kemi, der får krystallerne til at skyde frem af det, der ligner det rene ingenting.  Kemisæt og eksperimenter har børn i mange aldre gavn af at observere og deltage i, men det skal foregå sammen med en opmærksom voksen og væk fra køkkenregioner. Alle vores sæt med eksperimenter og kemiske reaktioner er godkendte og CE-mærkede, men al kemi kan have utilsigtede effekter, hvis de anvendes forkert eller i forkerte mængder af nysgerrige børn.  

Hvor lang tid tager det at gro krystaller?

Krystaldyrkning er generelt en proces, der kræver lidt tålmodighed.

Vi har enkelte sæt, hvor du kan gro krystaller på 1-2 dage. Men de fleste af vores kits til at gro dine egne krystaller tager 4 til 10 dage, hvor I spændt kan gå og følge med i processen, som efter et antal dage pludselig bliver synlig og udvikler sig dag for dag.