Udklædningskassen: Legetøjets verdensmester.

Udklædningskassen er det bedste i verden
14. marts 2024

På førstepladsen har vi: Udklædningskassen.

Når man arbejder i en legetøjsbutik, taler man ret meget om legetøj. Som i temmelig meget.

Vi taler om alt det nye, lækre legetøj, Legetanterne Ann & Jane finder ude i den vide verden for at kunne vise det frem til vores nysgerrige kunder. 

Vi taler om vores egne børns yndlingslegetøj og alle de gode legeminder, der er knyttet til den skønne, røde Tumletop, den blå Swingcar eller polydronerne, man kan bygge legehuse i haven af. 

Vi taler om alt det, vores børn ønsker sig til jul, fødselsdag og bare drømmer intenst om. 

Vi taler om, hvilket legetøj og hvilke lege, vi selv oplever hjæper vores børn på vej i deres udvikling af de ting, der er lidt svære. 

Og så taler vi om, hvad der bare vipper alt andet legetøj af pinden. Det legetøj, der bare altid duer, som børn altid kan finde på noget med, og som holder i årevis og endda kan gå i arv.

Skal vi kåre verdensmesteren i legetøj blandt Legetanter og -onkler i Legeakademiet, er der ingen tvivl om vinderen:  

Udklædningskassen er det mest lykkebringende og alsidige legetøj. Udklædningskassen får børn til at eksperimentere, fantasere og øve sig i at forstå sig selv og hinanden helt fra de er små, til de er teenagere. 

Hvis du er nysgerrig på: 

.....så læs med her i vores indlæg om - ja, du gættede det - udklædningskassen! 

Psst - mangler du tips til at vælge det rigtige kostume til dit barn, så læs med i vores guide til fastelavnskostumer til store og små her.

Udklædning er bare den bedste  - og vigtigste - form for leg. Udklædning er bare den bedste  - og vigtigste - form for leg.
Efter et dyk i udklædningskassen kan den lille astronaut tage på eventyr.

Udklædning og rolleleg er en grundlæggende menneskelig aktivitet

Hvem er du egentlig? Er du den, du er inden i, eller er du den, som andre ser udefra? Eller er det begge dele?

Er du den samme altid? 
Eller kommer det an på, hvad du laver? 
Eller hvordan du ser ud lige i dag?
Eller hvem du er sammen med?

Alle disse spørgsmål har at gøre med identitet. Om hvem du er. 

Børn har ofte mange spørgsmål om identitet, for de er vant til at lege, at de er løver, hunde, køer, superhelte, flyvemaskiner, guldfisk eller en ond troldmand. De kan være mange forskellige udgaver af sig selv i løbet af en time, hvis det skal være. 


Det er så spændende at prøve sig selv af på den måde. At stille sig selv spørgsmål såsom:

"Hvad nu, hvis jeg var en brumbasse, en far eller en cirkusdirektør? Hvordan taler jeg så, hvordan bevæger jeg mig så? Hvad tænker jeg på, og hvad vil jeg gerne have til middagsmad? Hvem er min bedste ven? Hvad er jeg bange for? Hvad tid skal jeg puttes?"
Udklædningskassen kan rumme fx politibetjenttøjUdklædningskassen kan rumme fx politibetjenttøj
Når jeg er politibetjent, så er jeg nok ikke bange for edderkopper?


Vi mennesker klæder os ud, hver gang vi beslutter os for at være andet end nøgne. Når vi klæder os på, klæder vi os ud. 

For er der egentlig forskel på påklædning og udklædning? Bortset fra, at vi voksne jo ikke leger (siger vi).
Det er jo lidt noget sludder, ikke? Det vender vi tilbage til.

Med andre ord: Mennesker er legesyge og eksperimenterende af natur, også det kommer til, hvem vi er. Vi har altid leget med udklædning og identitet, og vi gør det hele livet. Heldigvis. For når vi tør prøve at se verden som astronaut, som koala eller som cykeltyv, øver vi os i at være empatiske. 
Det gør udklædningskassen til noget af det mest essentielle legeudstyr, du kan give dit barn (og dig selv). Hvis du vil se nogle eksempler på udklædning, så kan du klikke her og se alle vores hundredvis af kostumer og tilbehør

Lille pige, der er en farlig drage for en dag. Lille pige, der er en farlig drage for en dag.
Det lille barn ser verden som en drage for en dag.

Hvad laver du i prøverummet - egentlig?

Nu får du lige et par briller på, der får dig til at se lidt anderledes på noget, du gør hver dag. 
Hvis nu du var på besøg fra Mars og ikke vidste noget som helst om os mærkelige mennesker på Jorden, hvad ville du så se, når mennesker tager tøj på og sætter hår om morgenen? Eller hvad de laver i et prøverum, når de shopper? Prøver alt muligt tøj på, smiler eller ser sure ud, drejer rundt? 

Eller når vi vælger tøj før eksamen, før et vigtigt møde eller før en romantisk aftale? 

En fra Mars ville se mennesker, der overvejer, hvad vi vil være. Hvilken udgave af os selv. Hvad andre helst skal mene om os. Vi klæder os ud, når vi klæder os på.

Når vi vælger at sætte håret, tage en grøn bluse eller blå kjole på, er det en måde at bestemme, hvem vi er i dag.

Man kan føle sig stivet af og mere i kontrol i noget bestemt tøj eller sko. 

Man kan også føle sig mere afslappet og vild, eller blød og kærlig - alle sindstemninger og opførsler kan understreges eller nedtones med påklædning - eller skal vi sige udklædning?

Da vi for tusindvis af år siden gik med benhalskæder eller med fjer i håret, var det også for at være noget bestemt for de andre - og dermed for os selv. 
Identitet er nemlig noget, der fungerer i relation til andre mennesker. 
Udklædningskassen for voksne hænger godt nok på bøjler eller ligger i skabet, pænt foldet Marie Kondo-sammen, men det er stadig en udklædningskasse. 

Når vi tager de vide bukser fra markedet i Marokko på, når vi lægger sort Khôl streg på øjnene, når vi har sneaks fra NYC på fødderne eller lækre, islandske sweatre på skuldrene, så iscenesætter vi os selv med tøj og tilbehør, der knytter os til andre steder og mennesker på særlige måder. Vi identificerer os på særlige måder i et fællesskab. Er det ikke smukt, egentlig?

Når vi shopper, klæder vi os ud.Når vi shopper, klæder vi os ud.
Shopping er en lodret form for udklædningskasse
Vi iscenesætter os selv med udklædning eller påklædningVi iscenesætter os selv med udklædning eller påklædning
Mon ikke, at hende her har overvejet sin udklædning et par gange?
Al form for udklædning er en måde at identificere sig selv. Al form for udklædning er en måde at identificere sig selv.
Hvad mon hende her vil signalere til os andre?

Derfor er udklædningskassen et grønnere valg

Du kender måske bogen "Lotte og Totte klæder sig ud" fra '70erne. I bogen har de to venner Lotte og Totte en formidabel udklædningskasse, der giver dem timevis af leg som alle mulige personer i alle aldre. Alt i kassen er aflagt voksen-tøj. Halstørklæder, damesko, balladehatte og herrefrakker med dybe lommer. 

I dag finder børn stadig aflagt voksentøj i deres udklædningskasse, og den form for genbrug er jo super praktisk og samtidig godt for bæredygtigheden og økonomien. 

Når du køber kostumer og tilbehør til udklædning i god kvalitet, så kan det holde lige så længe som rigtigt tøj.

Det betyder, at dit barn og mange flere børn senere hen kan have glæde af udklædningskassen. Det kan være en ting, der går i arv i familien eller blandt venner, og som bare bliver bedre med tiden ligesom en smuk samling af glasfigurer eller en surdej. 

Udover, at I altid vil kunne finde fantastiske fastelavnskostumer og gyselige, drabelige udklædninger til Halloween, så vil udklædningskassen tilbyde skøn leg for børn i alle aldre i mange år fremover. Så hvis du er på udkig efter et grønnere valg af legetøj og tænker på bæredygtighed, så vælg at investere i kvalitetslegetøj og kostumer til udklædningskassen.

Børn elsker udklædningskassen - men hvad skal der i?Børn elsker udklædningskassen - men hvad skal der i?
Voksen-agtigt tøj er en god ide i udklædningskassen. Blandt andet.

Anbefalinger til udklædningskassen

Til alle jer forældre og pædagoger, der allerede har en fremragende og travlt beskæftiget udklædningskasse, der bugner af damesko, fipskæg, elefantdragter, strutskørter og klovneparykker, skal der lyde et højt hurra fra Legetanterne. I behøver måske ikke en opskrift på at lave en udklædningskasse. Men måske kan I finde et par gode ideer af at læse videre - eller måske I selv har nogle gode ideer, som vi slet ikke har tænkt på? Så er I velkomne til at skrive en kommentar til indlægget nederst på siden. 

Til dig, der sidder og tænker, at det der udklædningskasse, det kunne man da godt lave derhjemme - så følg med nu. 

Et ekstra godt tip er forresten at have et stort spejl i nærheden af udklædningskassen. Det er intet så sjovt som at se sig selv klædt ud, og det vil få legen til at vare meget længere. Hav også gerne et gammelt tøjstativ med bøjler til at hænge udklædninger på, mens legen er i gang. 

Her kommer en liste over ting, der er godt at have i udklædningskassen. Du behøver ikke se det som en checkliste, men bare som inspiration. Så er der også lidt til ønskesedlen i årene, der kommer.

  • Aflagt voksentøj som frakker, sko, tørklæder, hatte, veste, nederdele, seler, perlekæder (ikke til små under 3 år pga kvælningsfare), skjorter, slips og butterflies. Festligt tøj er ekstra fedt, for det er altid super sjovt at være "fin på den". 
  • Hatte, hjelme, kroner og hårbøjler med ører, perler og/eller horn på. 
  • Haler, skørter og vinger.
  • Bælter og seler til at holde for stort tøj oppe med.
  • Udklædningskapper, der er nemme at tage af og på. Dem, vi har i Legeakademiet, kan vaskes i maskinen og holder i mange år. Det er super praktisk udklædning til både store og små og til inde og ude. 
  • Tasker er også en sjov ting at have, for det er en fin form for tilbehør, der kan gøre enhver udklædning komplet og endnu mere sjov. Hvad har en drage eller en Triceratops i sin håndtaske?

Giv dit barn mulighed for at klæde sig ud så ofte som muligt og så tosset som muligt. Du kan finde nyt til udklædningskassen her i vores kategori med udklædningstøj til babyer og børn op til 8 år. Vær selv med, og prøv at nyde din egen udklædningskasse lidt ekstra, når du tager tøj på i morgen. 

Kærlig hilsen fra Legetanterne.

Related posts
Kommentarer
Tilføj en kommentar
Your email address will not be published