Hjælp, mit barn tygger i alting

Da jeg var barn, havde min bror en klud at tygge på. Det havde engang været hans babydyne. 
Indtil godt op i skoletiden tog han kluden frem, når han kom hjem, og så sad han bare og gumlede og suttede løs på den. 
I starten var det kun hjørnerne af dynen. 

Så blev de gumlet itu, og så begyndte fjerene at drysse ud over alt. 
Min mor prøvede først at lukke hjørnerne med elastikker, men dem fik min bror hurtigt gumlet i stykker, og efterhånden var der fjer overalt. 
Min mor tømte dynen for fjer, og så kunne min bror tygge og sutte videre. 

Den var tit sjaskvåd.

Til sidst var det kun en samling strimler af meget mørt dynevår, bundet sammen med en masse knuder og elastikker.

Dengang var der ikke nogen, der talte om oralmotoriske strategier eller sensoriske tyggeredskaber. Nogle børn gumlede bare på trøjeærmer, blyanter og pudehjørner.

I dag er jeg sikker på, at min bror forsøgte at berolige sig selv med sit tyggeri og sutteri. Jeg husker ret tydeligt, at han kunne sidde med et saligt udtryk i øjnene og bare gumle løs på sin tyggeklud. Længe.

I Legeakademiet har vi dygtige leverandører af legetøj, der fokuserer særligt på at hjælpe børn, der gumler, tygger og sutter. Vi har også en lige så dygtig ergoterapeut, Ann Helene fra Sanselab.dk, der i sin klinik hjælper mange børn med den vane eller strategi.

Det er på sin plads med en god guide til dig, der har et barn, der tygger, sutter og gumler på alting. Det kan være frustrerende at se sit barn forsøge at proppe hele blusen ind i munden og bare suuuuuuuuuge, og man kan godt blive bekymret, når man ser blyant efter blyant blive tygget til savsmuld af sit elskede barn.

Det er ikke en farlig vane, og der er mange gode grunde til at tygge mere end blot på sine rugbrødsmadder.

I denne guide får du råd om: 

Hvordan hænger behov og sanser sammen?

Hvorfor tygger, sutter og gumler nogle børn på alting?

Hvad sker der i dit barns krop, når dit barn tygger?

Hvordan vælger jeg det rigtige sensoriske tyggeredskab til mit barn?

Z-vibe - lidt mere end et tyggeredskab

Bliver mit barn ved med at tygge?

Hvad skal jeg være ekstra opmærksom på?

Vi menneskers handlinger tjener til at tilfredsstille et behov, vi har. Det kan enten være bevidst eller ubevidst. 
Vores behov hænger tæt sammen med den måde, vi via vores sanser oplever både vores indre og vores ydre verden på, og den måde, vores nervesystem sender beskeder til hjernen om disse oplevelser på.

Vi klør os, når vi føler, at det klør - det behøver ikke være på grund af et insektstik, det kan også være forårsaget af stramt tøj, eller af en følesans, der er ude af balance og sender forkerte signaler til hjernen om, at det klør. 

Vi spiser, når vi føler sult - men det kan også være på grund af nogle andre behov, vi gennem vores opvækst har fået opfattelsen af bliver stillet af at tygge, synke og spise.

Vi sover, når vi er trætte - men den træthed kan have mange andre årsager end den fysiske udmattelse, som træthed rent biologisk hænger sammen med.

Når nogle mennesker gør et eller andet meget, hårdt eller ofte, så hænger det nogle gange sammen med en eller anden form for ubalance, som sanserne, nervesystemet og vores hjerne forsøger at genoprette, så vi kan få det godt igen.

Med de briller på, så handler dit barn tyggeri om at stille et behov. Ikke for mad, men for noget andet. 

Når børn har stor trang til at tygge, er det nogle gange bare en vane, som rimelig nemt kan ændres blot ved, at I taler om det. Når dit barn bliver opmærksom på sin uvane, kan det være, at det er nok til at stoppe tyggeriet. Det kan også være, at det simpelthen hjælper bare at give dit barn en stor gulerod at gumle på hver dag, så puderne og ærmerne blier skånet. En ekstra gulerod tager ingen skade af.

Men for andre børn er det ikke sådan lige til at stoppe. Så er der brug for forståelse for tyggeriet eller sutteriet, og det kan være en rigtig god ide at give dit barn nogle gode ting at putte i munden, som ikke er farlige, og som giver dit barn det sanse-input, som dit barns sanser faktisk søger.

Hvis dit barn hører til den sidste gruppe, så er denne guide til dig. Dit barn har nemlig gang i noget, der hedder oralmotoriske nedreguleringsstrategier. Det er ikke farligt, det er ikke en diagnose, det er ikke engang sjældent. Stort set alle børn vokser fra det, og det er som regel kun i perioder. 
Men i de perioder kan det fylde ret meget, så derfor vil vi gerne hjælpe dig med at forstå årsagerne og give dig råd om, hvad du kan gøre. 

Ifølge Ann Helene bruger nogle børn nemlig munden til at berolige sig selv. Det hedder med fine ord at nedregulere arousal. Hun har både blogindlæg og podcast-episoder om arousal, som du finder her. 
Hvis vi tager fornuft-hatten på og nogle lidt mindre svære ord, så giver det jo egentlig god mening at vi bliver rolige af at putte noget i munden og suge, gumle, tygge og sutte.

Alle vores følelser udløses af hormoner. Vores sanser modtager et signal via receptorer, og nerverne sender signalet til hjernen, ligesom elektricitet løber i ledninger. Så  udløses hormoner, hjernen sætter signalerne og hormonerne sammen med tidligere erfaringer, og så laver hjernen en konklusion om, hvad signalerne får os til at føle. Både baseret på den hormonelle påvirkning og vores tidligere erfaring. Til sidst siger den, hvad vores næste handling så skal være. Hvis sansningen, tygningen, føltes rar og beroligende, så kan det være, at hjernen siger, at vi skal gentage tyggeriet. Igen og igen. Denne forklaring er forsimplet, for samspillet mellem krop, følelser og hjerne er meget indviklet.

Det at bearbejde noget i munden betyder som regel næring for kroppen. Noget dejligt. Det at sutte er noget af det eneste, et spædbarn kan. Vi lærer fra nyfødte, at det at sutte og gumle betyder noget dejligt og trygt, dejlig mad og en varm forælder, der krammer os og elsker os.

At spise udløser nemlig også dejlige hormoner, som får os til at føle os trygge og godt tilpas. På den måde er følelser kemi. Men ikke kun.

Gennem hele vores liv hænger det at tygge og sutte sammen med at blive mætte, og dermed udløsningen af hormoner, der får os til at føle os veltilpasse og trygge. Det er en vane, der etableres som noget af det første i vores liv, og den gentages mange gange om dagen hver eneste dag. 
Så at vi nogle gange søger noget at tygge på, selvom vi ikke er sultne, giver jo fin mening, når man tænker på, at vi er vant til, at det at have noget i munden og bruger vores tunge og tænder fører en dejlig følelse med sig. 

Vi kan nemlig snyde vores sanser på den måde og få gang i udløsningen af dejlige hormoner som oxytocin og serotonin ved at putte noget i munden, selvom det ikke handler om at tage næring til os. 

Det vil altså sige, at når dit barn trænger til at blive beroliget, føler sig utilpas eller i alarmberedskab, måske på grund af hormonet adrenalin, så vil det at putte noget i munden betyder udløsning af serotinon og oxytocin, der modvirker ubehaget og uroen, og som giver fred i kroppen. Ahhhh.....

Vi tygger mindre end før i tiden

En ekstra faktor, der også er med i forklaringen på, hvorfor nogle børn tygger på alting, er også, at vores kost simpelthen er mindre grov, end den var før i tiden. 
Vores tænder og mund er skabt til at kunne knuse, mose og opløse grove grøntsager, store lunser kød, bark og rødder. Vi har virkelig mange receptorer eller nerveender i vores tandrødder af den slags, der hedder proprioceptive receptorer. Det vil sige dem, der har at gøre med vores muskel-ledsans. Den kan du læse mere om i indlægget her. 
De stimuleres, når vi tygger, og så frigøres beroligende hormoner. Når vi som i dag spiser mindre grov mad og mere forarbejdet mad, der er kogt, most og pulveriseret, stimuleres de receptorer mindre. Det betyder, at den beroligelse og det behag, stimulansen skaber, er mindre i dag end førhen. 
Det at spise forarbejdet mad trigger dermed ikke helt så stor følelse af behag og tryghed, som det at spise grov kost gør. Endnu en grund til at spise en ekstra gulerod og sørge for, at der er grov kost i madpakken. Måske også i din?

Hvis du ikke kan tale dit barn fra at lade være med at tygge på sofapuderne, og hvis det ikke er nok med en gulerod, så er sensoriske tyggeredskaber en god vej at gå. 

Vi har indgået en samarbejde med en amerikansk ekspert på området, der har skabt en stor succes med tyggehalskæder, tyggebrikker, tyggesmykker, z-vibes og mange andre former for gummeredskaber, som kan tåle dit barns ihærdige tyggeri og tilbyder en diskret og langtidsholdbar måde at tygge på.

Du finder hele udvalget her. 
Vi har valgt navnet "Sensoriske tyggeredskaber", fordi det netop handler om at give dit barn en særlig sansning gennem det at tygge på en tryg og ufarlig måde. 
At tygge på blyanter, bluser og puder lyder måske mest besværligt for dig, men nogle børn kommer til at tygge så meget på blyanterne, at de får splinter i munden, og andre tygger inventaret i stykker. Derfor er den en god ide at give dit barn noget at tygge på, der er særlig egnet til at stimulere receptorerne i munden, og som kan holde til ihærdigt tyggeri.

De er alle fremstillet af syntetisk gummi, som er godkendt til terapeutisk brug og ikke frigiver noget som helst til dit barns krop.

Hvis dit barn mest tygger med kindtænderne, så vælg et tyggeredskab, der nemt kan nå længere ind i munden. Hvis dit barn tygger med fortænderne, så kan du vælge et tyggeredskab, der ikke når så langt ind.

De fås i 3 hårdheder. Alle hårdheder kan efter noget tids brug gumles igennem, for kæbemusklerne er de stærkeste i hele vores krop. Nogle børn giver den virkelig gas, når de tygger. Derfor er det vigtigt, at du altid sørger for at se dit barns tyggeredskab efter, så dit barn ikke får småstykker i munden. Alle tyggeredskaber kan tygges itu over tid.

1: Blød og fleksibel. Mest velegnet til børn, der sutter og gumler mere end egentlig tygger. Dit barn kan efter noget tid lave mærker i redskabet, og så er det måske tid til at se det efter og eventuelt skifte det ud. 

2: Medium hårdhed. Velegnet til børn, der tygger meget, og som godt kan lide både noget hårdt og noget fleksibelt.

3: Ekstra hård. Næsten umulig at bøje og ikke fleksibel. Denne hårdhed er til børn, der bedst kan lide at tygge i noget meget hårdt og ikke går efter det fleksible. 

Du skal vælge hårdhed efter, hvad dit barn bedst kan lide. De meget hårde virker måske som det mest langtidsholdbare valg, men da det hele jo handler om, at give dit barn noget at tygge på, der føles rart, så skal du vælge den hårdhed, dit barn bedst kan lide. Start med medium og skift så ud, hvis dit barn godt kan lide noget mere blødt. 

Z-vibe er en stang eller pind med et hoved i toppen. Hovedet kan skiftes ud med flere forskellige former for overflade, og det kan vibrere. 
Man anvender den ved at du eller dit barn berører løber, gummer, tunge, gane eller tænder med den, så de proprioceptive receptorer stimuleres, og dit barn beroliges.

Men z-vibe kan også anvendes i terapi af børn med problemer med at spise, synke og andre orale eller sensoriske problematikker.

Den anvendes også i terapi af børn med udviklingsforstyrrelser og psykiatriske diagnoser. 

Z-vibe anbefaler vi, at du får hjælp fra en ergoterapeut til at anvende, da det kræver viden og erfaring om dens funktion at bruge den.

Her kan du se en god vejledningsvideo på engelsk fra producenten af Z-vibe. Der er også et udskrift af videoen på linket. 

Du kan finde z-vibe her.

Langt de fleste børn ophører med at tygge på alting. De vokser fra den ubalance i deres krop, som tyggeriet eller sutteriet var årsag til. Kroppen lærer sig at regulere de store hormonudsving eller de store følelser, der gør, at dit barn føler behov for beroligelse. 

For nogle få børn handler tyggeriet om noget mere. Måske en stressreaktion på noget mere alvorligt i deres liv. Måske er tyggeriet en del af en psykiatrisk diagnose. Men der er mange børn, der tygger, uden at de har en anden fysisk eller psykisk problemstilling. 

Hvis du er i tvivl, så henvend dig i dit barns institution, til sundhedsplejersken, til lægen eller til dit barns skole. De kan hjælpe dig videre til yderligere hjælp hos en terapeut eller sundhedsfaglig person.

• Når dit barn tygger meget, kan det som nævnt hænge sammen med et øget behov for at berolige et nervesystem i oprør. 
  Det kan handle om en forbigående tilstand hos dit barn, der går over, efterhånden som dit barn vokser til. 
  Vi vil altid anbefale dig at holde godt øje med, hvordan dit barn trives og handle, hvis dit barn pludselig ændrer sin måde at være på - også hvis tyggeriet pludselig tager til eller fylder så meget, at det påvirker dit barns hverdag. Søg hjælp, hvis det er tilfældet. 
• Nogle børn tygger så heftigt, at der kan opstå spændinger i nakke og kæbe. Hvis dit barn klager over spændinger eller smerter, så søg læge. Så er der brug for at få en lægefaglig vurdering af dit barns tyggetrang.
• Enkelte børns tyggeri betyder, at deres kæbe- og mundmuskler bliver så trætte, at de ikke rigtig orker at spise. Det er sjældent. Hvis du oplever, at dit barn har nedsat lyst til at spise, så prøv at justere på dit barns brug af tyggeredskab.
• Hold altid øje med dit barns tyggeredskab og check for revner og huller. De er solide, men det er dit barns tyggemuskulatur også. Skift dem ud, når de viser tegn på slid, og sørg for at vaske dem grundigt af dagligt.

 Jeg håber, at du nu er klar til at købe tyggeredskaber til dit barn. Hvis du fortsat er i tvivl, så tøv ikke med at søge råd enten hos os eller fx hos Ann Helene hos www.sanselab.dk.