Nørdeguide: Dinosaurer kan lege dit barn klogere

Leg med dinosaurer
26. september 2022
Kan vi tage på sommerferie i Landet for Længe Siden?
Var der dinosaurer, da Olde var baby?
Når jeg får mine hamstere, må de så godt hedde T-Rexie og Raptor?
Må jeg få en langhals-unge?

Kunne det være spørgsmål stillet af dit barn? Så bor du nok sammen med en lille dino-nørd.

Nørderi er lige dele nysgerrighed, motivation og koncentration, og de egenskaber er dem, der får ny læring til at sætte sig allerbedst fast i hjernen. 

Så udnyt dit barns dino-interesse til at lege dit barn klogere. 

Æhm, hvordan gør jeg lige det? Bare rolig: Vores forslag til lærende dino-aktiviteter kommer lige straks. 

Vores forrige nørdeguide tog udgangspunkt i astronomi for børn. Og nu kommer vi med tips til, hvordan du kan hjælpe dit barns kompetencer på vej med udgangspunkt i totalt og uforbeholdent dino-nørderi og dinosaur legetøj.

Her hos Legeakademiet har vi nemlig erfaret, at det er en super god ide at parre børns nørderier med læring ved hjælp af tematiseret legetøj og anderledes læringsmaterialer af alle mulige slags.

For så er det sjovt at lære!

Er dinoer virkelige?

"Må jeg få en langhals-unge?" Det kan være svært for børn at gennemskue, om de seje dinosaurer er virkelige, eller om de måske er fabeldyr ligesom drager.

Når I er i Zoologisk have, så spørger dit barn måske, om I skal gå hen til dinosaurerne. Rigtig mange børn har en så stor og veludviklet forståelse for de gigantiske fortidsdyr, og de slet ikke har overvejet, at de faktisk ikke findes længere.

Og det er da også let at blive i tvivl, når forlystelsesparker, dyreparker og zoologiske haver landet over dyrker ungernes dino-interesse og viser store og livagtige dinosaurfigurer skabt med nørdet robot- eller 3D-teknologi.

Forslag til lærende aktiviteter med dinosaur-legetøj

Her får du 3 forslag til, hvordan du kan styrke dit barns kompetencer ved at blande dino-nørderi med læring.

1) Dino matematik

Siger I, at mit barn kan blive bedre til matematik ved at lege med dinosaurer? Yes! Forklaringen kommer her:

I indskolingen bruges der ofte forskellige dimser til at gøre det mere anskueligt for børnene at tælle. De tæller med talbrikker, med bamser, med centicubes og med skruelåg. Og du kan naturligvis finde en masse sjovt regne-udstyr hos Legeakademiet.

Men hvis dit barn er en dino-nørd, så anbefaler vi jer at tælle og regne med T-rex’er, Bracchio’er og Stegosaurer i stedet for fx bamser, terninger eller Plus-Plus brikker.

Tælle-dinoerne kan være hvilken som helst bunke dinosaurer – og du kan finde en masse forskellige, både store og en bøtte med massevis af helt små dinosaurer, så I har nok til tællelegen. 

Hvor mange dinoer er der til hver, hvis dit barn har to legekammerater på besøg? Og hvilken vejer mest på køkkenvægten? At finde svarene styrker dit barns forståelse for mængder og tal.

Brug gerne en særlig slags dinosaur, der kan tælle som en 10'er, så I også arbejder med lidt større mængder. Så kan I skrive 31 ved hjælp af tre langhalse og en T-rex!

2) Lær at fortælle en historie med dinosaurer

Dit barn kender historier fra film og bøger og ved måske også, at eventyr typisk starter med "Der var engang". 

Men at fortælle en historie selv og holde styr på, hvordan den starter, hvad figurerne hedder, deres oplevelser, steder og hvordan historien slutter - det er straks langt sværere. Til gengæld er det sjovt at øve sig på.

Du vil sikkert opleve, at fortællingen udvikler sig og forandres hver gang, dit barn fortæller den. Det er en genial måde at styrke dit barns ordforråd, udtale, kreativitet og selvværd.

Så brug lidt tid på at skabe en historie sammen med dit barn, der naturligvis handler om dinosaurernes verden.

I kan bruge alle dit barns dinofigurer til historien. Men jo færre, jo nemmere er det.

3: Træn stavelser og alfabetet

Er det dér med at lave fra side 3 til side 7 i danskbogen gået lidt i hårdknude? Så er det en god ide at sætte ind med lidt ”Leg og Lær” i stedet for.

Hiv dinoerne frem og spørg dit barn, hvad de hedder. Det kan være, dit barn kender de rigtige navne. Ellers kan I finde på nogle andre – om det er Pteranodon, Paula eller Preben gør ikke så meget. 

Nu gælder det om først at klappe alle stavelserne i dyrenes navne. Det er ikke helt nemt med de lange.

Bagefter kan I stille dem op i lang række efter deres forbogstav eller antallet af bogstaver i deres navne.

Eller skrive navneskilte til dem med fine farver. I kan finde et stort udvalg af tegne- og malegrej her.

Der er endnu mere læring i dinosaur-legetøj:


God fornøjelse med lærende, nørdet leg med dinosaurer.

Du finder alt vores dinosaur-legetøj lige her.

Har du læst med helt herned? Fedt! Så kunne du sikkert lide vores blogindlæg.

Kender du nogen, der gerne vil læse med? Nedenfor finder du links, hvis du vil dele blogindlægget med nogen.

Related posts
Kommentarer
Tilføj en kommentar
Your email address will not be published