Gør ulvetimen blid som et lam - sådan

Vi forældre vil så gerne være de bedste forældre, vi kan være. Og så lige lidt mere.

Hvor mange af os har ikke oplevet eftermiddage, der er endt i utilfredse børn, opkogte temperamenter og bristede forventninger til alt det nærvær og omsorg, vi lige havde planlagt skulle foregå netop denne mandag kl 16.20-17.15?

Den slags kuldsejlede eftermiddage kaldes ulvetime. Tiden efter vi kommer hjem allesammen og indtil aftensmaden kan føles som de længste minutter i universet. Et sort hul af dårlig samvittighed over ikke at kunne skabe total idyl i familien.

De fleste familier oplever jævnligt, hvis ikke dagligt, den intense ulvetime.

Gennemtestede tips til ulvetime med omsorg og færre forventninger

Legeakademiet giver dig i dette blogindlæg et par gennemtestede tips til at lægge den dårlige samvittighed og de høje forventninger på hylden.

Det er ikke en to-do liste. Det er mest af alt en opfordring til at sænke paraderne og forventningerne og huske på, at det ikke (kun) er dine børn, der er umulige. Det er lige så meget dig, der også er træt efter en lang arbejdsdag.

I skal sammen finde jeres helt egen vej fra eftermiddag til aften med omsorg for jer selv og hinanden. 

Læs vores tips og få inspiration til, hvordan du gør ulvetimen blid som et lam.

Hvad betyder ulvetime?

Ulvetime er egentlig svensk, hvor det hedder “vargtimme”. Den svenske filminstruktør Ingmar Bergman fandt selv på ordet i 1968, da han lavede filmen af samme navn.

Oprindeligt betyder det den time på døgnet, hvor natten møder daggryet. I denne time hævdede Bergman, at søvnen er tungest og flest mennesker sover ind. Det er senere blevet videnskabeligt afkræftet, men man taler stadig om den magiske time i det tidligste daggry som noget særligt, hvor også mareridt opleves mest virkelige.

I Danmark har ordet ulvetime en ganske anden betydning.

Det betyder nemlig det velkendte konflikttidspunkt, hvor forældre og børn vender trætte hjem efter udearbejde, skole og institutioner og skal have aftensmaden på bordet. Måske er linket, at ulvetimen for mangt en udmattet forælder kan føles som noget, der tager livet af én?

Ulvetimen som begreb opstod i kølvandet på den ændrede familierytme, der kom efter kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og børnene kom i institution omkring slutningen af 1970’erne.

Kilde: Wikipedia.org og Sproget.dk

Ulvetimen er sådan a la: “Blive hentet af Mor eller Far, komme hjem, vaske hænder, spise eftermiddagssnack, gå stjerne-bananas over et eller andet, spise aftensmad, gå i bad, godnathistorie…”

Lad os prøve udfordre den måde at tænke ulvetime på. Kunne det tænkes, at den ikke har noget med tidspunktet på dagen at gøre?

Vi mennesker har det særlige talent at lave mentale film i hovedet. Film om, hvad der nu skal ske om lidt. Ofte lidt lyserøde og Instagram-inspirerede film om alt det gode, vi gerne vil gøre og alle de råd fra eksperter, som vi gerne vil leve op til.

Filmene er vores forventninger til og ønsker om det, der skal ske snart. For vi mennesker trives bedst med at vide, hvad der skal ske.

Vi kan sagtens være eventyr-typer, der elsker at springe ud på dybt vand og se, hvad der sker uden styrthjelm, faldskærm eller sikkerhedsnet. De fleste af os kan i virkeligheden være den type i nogle perioder af livet.

Men når vi er trætte og sultne, trænger vi til at vide, hvad der skal ske. 
Vi orker ikke at skulle improvisere, aflæse behov og ændre planer.

Det hænger måske sammen med, at både føde og søvn er centrale behov, som hjernen ikke sådan lige har tænkt sig at overse, uanset hvor mange fine fremtidsfilmforventninger vi har til nærvær i familien med kreative aktiviteter, opmærksom samtale, nærende snacks og stearinlys på bordet.

Efter mange timer på arbejde søger hjernen efter mulighed for at falde til ro, finde føde og dække basale behov. Nu. Ikke flere input, tak. Det giver os temmelig kort lunte, når hjernen er i det humør. Nervesystemet trænger til at genfinde balancen.

Der i bilen, i toget eller på cyklen på vej hjem fra arbejde, kommer du så til at tænke resten af dagens aktiviteter igennem?

Prøver du at planlægge for at komme alles behov i møde og undgå endnu en ulvetime?

Skaber du forventninger til, hvordan resten af dagen skal forløbe for bedre at kunne overskue hele familiecirkusset?

Det kender vi allesammen. Det er helt uskyldigt og velment. For alle forældre vil det bedste for deres børn.

Oplever du at blive vippet af pinden og blive skuffet, når din mentale forberedelse kuldsejler og bliver til skrig og skrål, iPad og osterejer i sofaen? Så læs videre – der kommer et par gode tips lige om lidt. 

Ulvetimen opstår blandt andet, når alle i familien laver hver deres mentale film med tilhørende forventninger til eftermiddagen. Alle har i hver deres træthed brug for at vide lidt om, hvad der skal ske. Og vi får ikke talt om det, før vi hver især og med de bedste intensioner forsøger at søsætte hver vores plan. Både børn og voksne.

Planerne harmonerer sjældent, og vi er alle ufleksible, fordi vi er flade. Vi orker ikke tilpasse os hinanden. Fine forhåbninger om klippe-klistre, rolige lektiestunder med aktivitetsbøger, spille brætspil, bygge med klodser eller lege med kuglebaner kolliderer. Og måske havde du egentlig mest brug for bare at spille Tetris på mobilos med en kop kaffe i 20 minutter, mens ungerne bygger en kuglebane.

Så eksploderer det hele som en supernova. Legetøj flyver, tablets slynges, børn græder, aftensmaden brænder på, hunden tisser på gulvet, og du har mest af alt lyst til at kalde på en voksen.

Hos Legeakademiet foreslår vi, at ulvetimens hyl afløses af en “blid-som-et-lam-time”, hvor I ikke har forventninger til stemningen eller aktiviteterne. Hvor det eneste du skal er at være tilstede og se, hvad der opstår.

Læser du dette midt i ulvetimen med skrigende børn, der er ved at slå hinanden ihjel, så lyder det som det mest selvforherligende nonsens, du nogensinde har læst.

Men hæng lige på.

For hvis du erfarer, at eftermiddagen ALTID er konfliktfyldt, hvad har du så at tabe ved at prøve et par af vores tips til at aflyse ulvetimen?

Træthed er en af de mest grundlæggende årsager til konflikter, for vi duer bare ikke særlig godt, når vi er trætte.

At ungerne er umulige, skændes eller bare er utidige og pjevser handler måske også om, at din tærskel for andre mennesker måske bare er lavere, fordi du er træt.
Der er meget at hente ved bare at erkende din udmattelse og sætte dig ned. Se, hvad der sker og slap af i bare 20 minutter.

Prøv “Gummibåden” – en fremragende og livsforlængende måde at stimulere de primære sanser hos både børn og voksne.

“Gummibåden” går ud på, at du lægger dig på gulvet på noget blødt og rart. Pyt med nullermænd under sofaen. Ned på gulvet med dig.

På 2 minutter kommer dit barn helt af sig selv ned i gummibåden og kravler rundt på dig, er tæt på, snuser dig ind efter en dags savn. Se, hvad der sker. Leg, at I skvulper rundt i smult vande. Måske får I lyst til at kramme. Måske lave lidt akrobat-lege på gulvet, give dit barn en flyvetur eller kilde. Måske tage en bog frem. Måske slå en kolbøtte. Måske tager I 15 minutters morfar under et vægttæppe lige der på gulvet. Hav ingen forventninger.

Mindfulness med trætte børn kan fx være at sænke kravene og finde et helt enkelt fokus sammen med barnet. Se, hvad barnets impulser fører til.

Er det musik? Så find noget musik – det behøver ikke være tibetanske bjælder. MGP, Rammstein eller måske egne instrumenter kan også være mindfulness, hvis du bare er tilstede nu og ikke tager dine myldrende tanker alvorligt.

Er det modellervoks? Er det stopdans? Er det trille og tumlelege?
Er det gemmeleg? Er det puslespil?

Lad være med at dømme eller opsætte kriterier for, om det er godt nok eller rigtigt. Måske fornemmer du, at dit barn har brug for, at du tager initiativet. Så er det det, der virker hos jer.

Når I kommer hjem om eftermiddagen, så læg dine devices væk.

Hvis dit barn gerne vil spille et spil på tablet eller se lidt tegnefilm, og du synes, at det giver mening, så sæt dig sammen med barnet og vær med. Tal lidt sammen, hvis I får lyst. Måske nusser I tæer, klapper katten eller fletter hår imens.

Hvis du har svært ved at finde nogle gode spil til tabletten, så kan du se her i vores kategori med alle mulige former for interaktivt legetøj og spil, hvor I kan udforske Mars, tegne Disneyfigurer eller lave jeres eget pizzaria.

Fysisk aktivitet kan også give ro i hovedet, og måske trænger dit barn bare til at have legeredskaber i fred for alle kammeraterne.

Hold dig i nærheden, mens dit barn leger – din opmærksomhed er guld værd (læs tip nr 3). Også selvom du ikke laver noget som helst andet end bare at være tilstede (uden mobilen).

Det er nok også godt for dig med en pause. Eller måske en gyngetur. 

Hvis ulvetimen hærger hjemme hos jer, og hvis du hører dig selv sige “Jeg kan ikke, jeg skal lave mad”, mens dit barn gerne vil have din opmærksomhed, så prøv noget andet. Sluk komfuret, gå ud af køkkenet.

Se, hvad der sker, hvis du IKKE bruger tid på aftensmaden og i stedet ser, hvad eftermiddagen så kan indeholde. Dit barn trives fint på havregryn, spejlæg, kartofler med ketchup, sandwich eller noget andet hurtigt.

Gem aftensmadens kulinariske drømme til en dag eller en tid, hvor der er mere ro på.

Hvis du har udeområder tilgængelige, og I gerne vil ud om eftermiddagen, så vil vi også slå et slag for at lave bålmad en gang i mellem. Det giver ro på alle de stressede hoveder at sidde der ved ilden, og alting smager bare bedre over bål. Selv popcorn, soyapølser og spejlæg bliver lækkert. 

Hvis du sætter bålet i gang kl 16.30, kan I sagtens have spist og være klar til bad og putning kl 18.30. Når I ikke badet, så pyt. Etagevask er fint.

Et helt andet håndtag, du kan prøve at hive i, er at skabe rolige legerammer derhjemme.

Rod, bunker og kaos på gulvet, i skabe og i skuffer med legetøj overalt kan gøre det svært for børn – og for dig – at finde ro.

Hvis dit barns legetøj er let at gå til, virker og passer til dit barns udviklingstrin, så er sandsynligheden for, at dit barn selv kan gå i gang med en god leg også større.

Vi har skrevet en guide til at give dit barns værelse en oprydning efter Montessori-pædagogisk tankegang. Det handler om at sortere og præsentere legetøjet på en enkel måde – og det er en kæmpe lettelse for mange forældre.

Du finder guiden her.

Når ulvetimen raser, er det som at stå midt i en orkan. Du bliver nemt revet med af den hidsige stemning.

Hvis du kan, så prøv at gå den modsatte vej.

Forestil dig, at du er et kæmpe stort egetræ med dybe rødder, som de aggressive bavianer klatrer rundt i.

Når stormen har lagt sig, står du stadig.

Så kan I sammen nyde den mentale sols stråler og den ro, der indfinder sig. 
Går det helt i kage, så er der heldigvis en mulighed for at prøve igen i morgen.

Det vigtigste i dine børns liv er jo, at DU dukker op. Også i morgen.